Sundhed
31. juli 2024

Her er solcremefejlen, mange begår

Det er afgørende at bruge solcreme korrekt.
Af: Af Ida Elise Eide Einarsdottir. Oversat af redaktionen
solcreme

Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Endelig er sommeren her! Åh, hvor har vi ventet på den.

Det er dejligt at mærke solstrålerne både på ansigtet og på kroppen.

Men det er vigtigt at tage hensyn og beskytte sig mod solen, især nu om sommeren.

Solcreme er en enkel og effektiv måde at beskytte sig på, men du bør tage pauser i skyggen og beskytte din hud med tøj.

Men den skal den bruges korrekt og så skal du huske på, at når du soler dig længere med solcreme, end du ville have gjort uden, udsættes du for en større mængde UV-stråler.

En almindelig fejl er at bruge for lidt solcreme.

I det tilfælde vil solcremen nemlig ikke give lige så meget beskyttelse, som solfaktoren på flasken angiver.

Kræftens bekæmpelse anbefaler, at en voksen bruger ca. 40 ml solcreme for at dække hele kroppen. Et barn skal bruge cirka det halve.

Smør dig ind 15-30 minutter før du skal ud, og gentag mindst hver anden time.

Både vand og sand reflekterer UV-stråler og øger risikoen for at blive solskoldet.

Kreftforeningen anbefaler, at du både bruger tøj, der beskytter, og at du tager pauser fra solen, når den er stærkest, hvilket er midt på dagen.

Og spekulerer du på, om du kan bruge solcremen fra sidste år, er svaret: tja.

Det kommer nemlig an på, om solcremen har ændret konsistens, farve eller lugt, for så bør den ikke bruges. Du kan også se efter holdbarhedsstempel på emballagen. Normalt vil en solcreme være holdbar i omkring 12 måneder.

Ingen solfaktor giver fuld beskyttelse, men Kræftforeningen anbefaler, at du vælger mindst SPF 30. Vælg en såkaldt bredspektret solcreme, som beskytter mod både UVA- og UVB-stråler.

Og ja, du kan i princippet bruge en solcreme, der er mærket til kroppen, i ansigtet.

Men den kan forværre tilstande som blank hud, sorte prikker, bumser eller store porer. Derfor kan det være klogt at bruge en særlig solcreme, der er specielt udviklet til ansigtet, da disse ofte ikke er så tykke i konsistensen.

Og husk også at beskytte læberne - det er nemt at glemme dem.

Artiklen blev først bragt hos kk.no, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også