Sundhed
1. november 2024

Hun er 75 år og har sit eget vodkamærke: Her er hendes bedste hudplejetips

For hende handler det om less is more, søvn og afslappethed.
Af: Beth-Kajsa Elveos, KK.no, oversat af redaktionen
Vera Wang

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Vera Wang afslørede for nylig sine skønhedsrutiner, som er det stik modsatte af komplicerede - som mange på TikTok ellers sværger til.

I et interview med Page Six Style under DKMS-gallaen, der fandt sted den 17. oktober, sagde den berømte brudekjoledesigner, at når det kommer til hendes hudplejerutine, kan hun godt lide at holde det simpelt.

- Måske er det fordi jeg er asiatisk, men jeg har altid holdt det ret simpelt. Sæbe, et renseprodukt, men ikke noget nær 18 trin. Jeg ved, det er noget, man skal gøre nu, men det har aldrig været min hudplejerutine.

Wang har også fået en afslappet holdning til aldring.

- Jeg ved ikke, hvordan 75 år skal føles, men jeg har det ikke på samme måde, som da jeg var 20 år. Jeg er ret afbalanceret, når det kommer til mit helbred. Og så arbejder jeg hårdt på det - både fysisk og mentalt.

Designeren har de seneste år fået opmærksomhed for sine vovede outfits og bikinibilleder, hvor folk for sjov har antydet, at hun ældes baglæns.

Nogle kendte praler med at kunne klare sig på meget lidt søvn - det gør Vera Wang ikke. Hun er meget opsat på at få nok søvn.

- Jeg føler mig ikke sund, hvis ikke jeg får mindst otte timers søvn hver nat.

Selv når det kommer til, hvad hun spiser er Wang afslappet. Hun har tidligere fortalt, at hendes kost indeholder både fastfood, donuts og vodka - hun er heller ikke bleg for at spise en burger eller to.

- Jeg har mit eget vodkamærke, og selv om jeg ikke spiser donuts hver dag, så har jeg ikke en striks kost, forklarer hun og tilføjer, at det til tider også inkluderer en Big Mac på kontoret.

Læs mere om:

Læs også