Kristine tegner orgasmekløften: ”Hvis vi ikke har ligestilling i soveværelset, hvordan skal vi så få det alle andre steder?”

I en sø omringet af bjerge svømmer en kvinde, kusse og ekspert rundt. Eksperten gemmer halvdelen af sit ansigt under vandoverfladen og tager sig mod til at spørge sine to venner om et lidt personligt spørgsmål - som selvfølgelig stilles på vegne af en ven.

“Hvordan føler du det, hvis den, du er sammen med, kommer, og du ikke gør?”

Mens kvinden kommer med et svar om, at god sex handler om at begære, blive begæret og nyde og røre sammen, så er eksperten langsomt sunket længere ned i skammens sø.

“Hvis det er fordi, den jeg er sammen med, er ligeglad med min nydelse, så føles det nederen,” tilføjer eksperten.

Kvinden kvitterer med, at sådan en sexpartner vil være spild af tid, og det vil hun i hvert fald ikke gide.

Kvinden, kussen og eksperten er alle tegneserie-karakterer i Orgasmebogen, der illustrerer nogle af de samtaler, der kan være svære at have i virkeligheden. Selv for eksperten.

“Da jeg sad og skrev bogen, havde jeg ikke engang snakket om de mere sårbare sider af det seksuelle med mine egne venner,” fortæller kvinden bag Orgasmebogen Kristine Tiedt.

Bogens tre karakterer taler også om, hvordan viden om kvindens klitoris stadig er mangelfuld - et klart eksempel er, at det mest detaljerede data om dens nerveender stammer fra forskning på køer (på tidspunktet for bogens udgivelse i 2020). Jeg gentager: køer.

“Det er jo oplagt at lave satire over. Det laver jo nærmest sig selv, fordi det er så absurd. Man behøver næsten ikke kunne tegne, før det bliver sjovt?”

Kristine har som både kunstner, forfatter og foredragsholder taget kampen op mod orgasmekløften – forskellen på, hvor ofte mænd og kvinder får orgasme under heteroseksuel sex.

Gennem sin bog og sine foredrag bruger hun humor og fakta til at udbrede mere viden om det kvindelige kønsorgan og samtidigt sætte gang i en samtale uden skam, der forhåbentligt kan bygge bro over orgasmekløften.

“For mig handler orgamsegappet ikke om seksuelle skills, eller at det er den mandlige part, der er den ‘dumme’. Det handler om viden og skam. Om man tør bede om det, man har lyst til. Og vi mangler især viden om klitoris.”

Oftest når man gerne vil være med til at løse et problem, er det fordi, man selv har oplevet det på tætteste hånd og kender konsekvenser indgående. Sådan begynder fortællingen dog ikke helt for Kristine.

Jovist havde hun da oplevet udeblivende orgasmer under hereoseksuel sex, og i samtaler med sine veninder blev hun også klar over, at hun ikke var den eneste, det skete for. Men derfra til at forstå, at det var et decideret samfundsproblem, krævede en mellemregning.

At det var større end bare hendes egen vennekreds blev først tydeligt, da hun i 2018 tilfældigt faldt over en undersøgelse, der viste, at to ud af tre kvinder i gennemsnit ikke får orgasmer under heteroseksuel sex, mens det for mænd var helt omvendt.

“Jeg blev totalt overrasket over, at det var så mange, og at udfordringen var så stor. Det er ikke bare mig og to veninder, det er et mønster. Det er flertallet, og så kan man ikke længere tale om, at det er et lille problem.”

Da tallene sort på hvidt viste de tydelige kønsforskelle, begyndte hun at undersøge mere om kvinders lyst og seksualitet. Hun læste alt, hun kunne finde om orgasmer i både forskningsartikler og i populærkulturen. Og jo mere hun fandt ud af, jo vildere blev det.

“Noget af det, jeg hurtigt fandt ud af, er, at kvinder har et meget større orgasmepotentiale end mænd. De kan få orgasme hurtigere, flere gange og i længere tid. Så der er et tydeligt mismatch, når kvinder får færre orgasmer, mens de teoretisk har større potentiale til at få det.”

“Vi har en forestilling om, at vi som samfund er blevet mere og mere frisatte og oplyste, men med sex og seksualitet tror jeg ikke, vi kan tale om det på samme måde. Det er gået mere i bølger, og hvis vi kigger historisk på det, tror jeg ikke, at vi er i den mest frisindede periode,” siger Kristine og fortæller om en ordbog fra 1700-tallet, hun har fundet. I den gamle bog er der langt flere ord for klitoris, end der er i dag.

Kåde. Kildreflip. Gille (musling). Kvinde-pit. Katrinken.

“Har man et sprog for noget, så er det nok også fordi man bruger det,” siger hun og tilføjer, at orgasmegappet kan kobles til 1800-tallets syn på kvinder.

“Det kan man både se inden for medicinsk forskning og medicinsk tradition. Man har ikke kigget på kvindekroppen som en seksuel krop. Klitoris blev først fundet i 1998.“

Opdagelsen af klitoris skete for 26 år siden, men det var altså først i 2022, at man undersøgte, hvor mange nerveender en klitoris på et menneske har. Det tal, Kristine bruger i bogen, er som nævnt baseret på køer af præcis samme grund.

Kristine blev opslugt af de mange fakta om emnet og så en oplagt mulighed for at kombinere sin interesse for illustrativ formidling med det, hun havde lært, og derfor begyndte hun at lave tegneserie-bogen om orgasmegappet.

Selvom det i starten føltes grænseoverskridende - “hun er jo ikke fagperson,” fortæller hun ydmygt - blev det hurtigt klart for hende, hvor vigtigt det var at tage fat på det intime emne.

"Hvis vi ikke har ligestilling i det allermest intime område af vores liv, hvordan skal vi så få det i alle andre af livets aspekter?” spørger Kristine og slår efterfølgende fast, at orgasmekløften derfor er et samfundsproblem mere end et individuelt problem. Det, der først startede med en bog, har senere udviklet sig til både foredrag og undervisning, hvor Kristine Tiedt er blevet en markant formidler af viden om orgasmegappet, kvinders lyst og anatomi. Selvom hun ikke er uddannet sexolog, har hendes seks års dedikeret research gjort hende til en slags ekspert på området – en nødvendighed, fordi meget af den eksisterende faglitteratur ikke dækker emnet tilstrækkeligt.

"Klitoris indgår slet ikke i pensum på medicinstudiet," fortæller Kristine om sin chokerende opdagelse, efter at have undervist medicinstuderende i sexologi på deres kandidatuddannelse.

“Klitoris er ikke en obligatorisk del af pensum på medicinstudiet” fortæller Kristine om sin chokerende opdagelse, efter at have undervist medicinstuderende i sexologi på deres kandidatuddannelse.

“Det fortalte de studerende mig, da jeg var der. Enkelte undervisere berører heldigvis emnet alligevel. Men det er ikke noget de for eksempel bliver eksamineret i."

Der findes detaljerede forklaringer om, hvordan en erigeret penis ser ud, og selvom der sker lige så meget med klitoris, når kvinder er opstemte, var der ingen billedlige forklaringer på det.

“Jeg fik lyst til at klæde mig ud som en stor klitoris og stille mig ned i forhallen på universitetet, indtil det kom på pensum.”

"Det er vildt, at fagligheden inden for sex og seksualitet generelt er så relativt lav i vores samfund. Måske fordi det er skamfuldt og fordi, der historisk set er blevet tildelt meget få forskningsmidler på området," reflekterer hun.

Kristine har derfor nu dedikeret sit arbejdsliv til at oplyse, aftabuisere, og forhåbentligt ændre den seksuelle kultur - for det er sådan, hun tror, vi kommer orgasmekløften til livs.

"Vi har en forestilling om, at fordi vi har sex, så ved vi noget om det. Men det svarer til at tro, at vi ved alt om ernæring, bare fordi vi spiser. Uden oplysning og læring forbliver vi analfabeter på området."

Heldigvis ser hun allerede en positiv udvikling i, hvordan vi som samfund taler om orgasmer. Da hendes bog udkom for fire år siden, var talkshows-programmerne bange for at støde seerne, hvis de fik Kristine og hendes bog i studiet. I dag fylder det både i fiktion og i medierne.

Kristine Tiedt udkom sidste år med endnu en tegneserie, der med faktuel og humoristisk formidling denne gang sætter fokus på porno.

“Når man taler om seksualitet, kan det hurtigt blive akavet eller klinisk. Men tegneserier giver mulighed for at formidle svære emner humoristisk og afvæbnende. Det gør det muligt at grine og tænke på samme tid - og det er præcis det, vi har brug for, hvis vi skal skabe en kulturændring.”

Med Orgasmebogen, foredrag og undervisning håber Kristine at kunne bidrage til netop det.

“Det handler om at få alle til at forstå, at hvis vi skal lave et godt måltid, så skal vi have ingredienserne på plads. Det samme gælder seksualitet: Alle skal have adgang til den viden, de behøver for at nyde det fuldt ud.”

“Det man gør meget, bliver man bedre til. Så hvis man har mod på det, kan man jo også prøve nye opskrifter af.”