10 typer af hovedpine: Sådan behandler du dem
Foto: Shutterstock (udgivet første gang 15. august 2022)
Av, mit hoved.
Når hovedpinen rammer, kan det være alt fra en irriterende distraktion til at sætte dig fuldstændigt ud af spillet. Det afhænger blandt andet af, hvilken type af hovedpine, du lider af.
Danmarks Patientforening for Hovedpineramte anslår, at 500.000 danskere lider af en slags hovedpine mindst en gang om ugen. Særligt spændingshovedpine og migræne rammes mange danskere af.
Her fortæller læge, ph.d. fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Casper Emil Christensen, om 10 forskellige hovedpinetyper, både de hyppige og de sjældne.
Men hvorfor får vi i det hele taget hovedpine? Bliv klogere herunder.
Hvorfor får man hovedpine?
– Spændingshovedpine og migræne udgør flertallet af hovedpiner, og forskere prøver at finde ud af, hvad der sker, når vi rammes af dem, men vi har ikke det endelige svar.
– Man ved, at vi kan være mere eller mindre disponeret for hovedpine, at der er noget inde i hovedpinepatienten, der gør dem særligt modtagelige for at få hovedpine, formentlig en hypersensitivitet i deres nervesystem. Man ved også, at der er nogle ydre faktorer såsom stress, vejrændringer, mad, alkohol og manglende søvn, som kan udløse et hovedpineanfald, siger Casper Emil Christensen.
Man kan godt have flere forskellige typer af hovedpine samtidigt. Her er nogle af dem:
1. Spændingshovedpine
Spændingshovedpine er den mest hyppige for folk over 40 år, og op imod 33 procent af befolkningen har spændingshovedpine flere gange om måneden.
Hvordan føles spændingshovedpine? Og hvor sidder den?
Føles det som om, at du har skruetvinge på hovedet, der trykker det hele sammen konstant? Så har du nok spændingshovedpine. Denne type hovedpine er karakteriseret ved spændinger i begge sider af hovedet, men bliver ikke værre ved fysisk aktivitet, og oftest forværres den ikke af lys og lyde.
Spændingshovdedpine er en mild til moderat hovedpine, og den beskrives ofte som et trykkende bånd om hovedet. Smerterne starter oftest i nakken og breder sig til panden, hvor føles mere intens. Der kan også være udstrålinger af smerte til skulder og arm. Spændingshovedpine er kun sjældent ledsaget af kvalme eller øget følsomhed for lys.
Hvad hjælper på spændingshovedpine?
Når det gælder spændingshovedpine, er smertestillende håndkøbsmedicin såsom paracetamol og ibuprofen en god hjælp. Føler du dig hæmmet af din spændingshovedpine, kan du også tale med din læge om noget forebyggende medicin.
Casper Emil Christensen fortæller desuden, at fysisk træning og gåture kan have en gavnlig effekt på spændingshovedpine, ligesom det kan hjælpe at gå til en fysioterapeut, som kan give undervisning i nakkeøvelser og korrekt arbejdsstilling.
2. Migræne
Migræne er ikke for sarte sjæle. Den føles lidt som om, at der er én, der banker hårdt på indersiden af dit hoved.
Smerten kan enten være i den ene del af hovedet eller begge sider. Bevæger du dig, bliver migrænen værre, og du har derfor mest af alt bare lyst til at ligge helt stille – og helst i et mørkt, roligt rum uden børn, der larmer, fordi du har en øget sensitivitet overfor lys og lyd.
Migræne ses i alle aldersgrupper, den er dog hyppigst mellem 20-40 år, og flere kvinder end mænd får migræne.
Ofte kommer der et forvarsel inden selve migrænen, det kan f.eks. være nakkespændinger, træthed og forskellig madtrang.
Nogle oplever, at visse madvarer kan udløse migræne, for eksempel vin eller chokolade. Derfor kan det være en god idé at holde øje med, hvad der trigger et anfald.
Hvad hjælper på migræne?
Du kan først prøve at behandle med almindeligt smertestillende (f.eks. Paracetamol og Ibuprofen) og også Treo har god effekt. Men hvis det ikke hjælper, kan du prøve med Triptaner, der fås på recept.
Det kan også hjælpe dig at holde øje med dine triggere, altså for lidt søvn, stress, alkohol eller bestemte fødevarer. Nogle kan nemlig opleve, at specielle madvarer kan udløse et anfald, f.eks. en særlig type chokolade eller vin.
Samtidigt oplever nogle, at akupunktur, fysioterapi og afspænding også hjælper på at mindske hyppigheden og intensiteten af migræneanfaldene.
3. Menstruationsmigræne
Menstruationsmigræne ligner almindelig migræne, og symptomerne er de samme, men du får færre anfald, og denne type hovedpine kommer som regel under eller lige inden din menstruation, fordi den er hormonelt betinget.
Hvad hjælper på menstruationsmigræne?
Det samme som ved migræne, men når det gælder menstruationsmigræne, kan det også nogle gange afhjælpes ved skift af p-piller. Og nogle tager også medicin forebyggende, det kan være Paracetamol, Ibuprofen eller Triptaner.
4. Migræne med aura
– En tredjedel af migrænepatienter lider af migræne med aura. De kan få anfald, der begynder med synsforstyrrelser efterfulgt af hovedpine. Anfaldene er bl.a. kendetegnet ved, at der kan være en plet i synsfeltet, og nogle kan faktisk ikke se halvdelen af synsfeltet, forklarer Casper Emil Christensen.
Det kan også vise sig som føleforstyrrelser, hvor det prikker eller stikker på armen, eller i den ene side af ansigtet.
Lider du af den form for hovedpine, kan du opleve verden omkring dig som sløret eller glimtende, eller du kan se farver og mønstre. Den varer maksimum en time.
Hvad hjælper på migræne med aura?
Auraen kan du ikke behandle, men selve migrænehovedpinen, der kommer efter, kan man godt behandle ligesom almindelig migræne.
Nem øvelse til dig, der er udmattet og har hovedpine, fordi du sover for lidt
5. Hovedpine ved overforbrug af medicin
Piller kan altså hjælpe på både spændingshovedpine og migræne, men du kan også få for mange af dem, og så kan du udvikle en ny type hovedpine, nemlig medicinoverforbrugshovedpine.
– Tager du smertestillende medicin og Triptaner imod spændingshovedpine eller migræne næsten hver anden dag i over tre måneder, kan det resultere i kronisk hovedpine, som kommer oveni i den hovedpine, man i begyndelsen tog piller imod, forklarer Casper Emil Christensen.
Overforbrug af hovedpinepiller vil med tiden mindske effekten, men efter en pause vil man igen kunne lindre hovedpine med medicin.
Hvad hjælper på hovedpine ved overforbrug af medicin?
Her skal du faktisk stoppe med at tage medicin, så det er lidt af en kold tyrker, fordi du både døjer med medicinhovedpinen og den hovedpine, du begyndte med at tage piller imod.
Står du det igennem, vil du dog efterfølgende opleve at have færre dage med hovedpine og desuden få meget bedre effekt af den hovedpinemedicin, du tager på den anden side af afgiftningen.
6. Hortons hovedpine eller klyngehovedpine
Dette er den mest smertefulde hovedpinetype. De, der er ramt af det, beskriver den som om, at nogen stikker en issyl bag deres øje, forklarer Casper Emil Christensen om den voldsomme og borende smerte.
Du kan også have løbende næse og hængende øjenlåg. En klynge er mange anfald i en periode (eksempelvis måneder), hvor hvert anfald varer 15-180 minutter.
– Mange vandrer hvileløst rundt under anfald, eller banker hovedet ind i væggen, fordi det gør mindre ondt end at have selve hovedpinen. Andre ligger med hovedet ned på et koldt gulv, fortæller Casper Emil Christensen.
Hvad hjælper på Hortons hovedpine?
Glem yoga og gåture. Ikke-medicinsk behandling har som regel ingen effekt på denne type hovedpine. Dette er tværtimod en opgave for en specialist, f.eks. en neurolog.
Man kan dog godt gøre noget forebyggende ved at sprøjte blokader i nakken eller tage forebyggende medicin. Den akutte behandling af klyngehovedpine består ofte af ilt-inhalationer og Triptaner som indsprøjtninger.
7. Anstrengelseshovedpine efter motion
En løbetur gør som regel godt, men … Nogle mennesker oplever det, man vil kalde en anstrengelsesudløst hovedpine efter sex og motion eller anden fysisk anstrengelse.
Symptomerne er ofte som ved spændingshovedpine eller migræne, men det kan være enormt invaliderende og skræmmende for mange, indtil man bliver undersøgt, og lægerne finder frem til, at det er en ufarlig tilstand. (Hovedpinen kan minde om en mere farlig hovedpine, nemlig akut smældindsættende hovedpine, hvor man skal kontakte lægen med det samme).
Hvad hjælper på anstrengelseshovedpine?
Det kræver specialisthjælp i en hovedpineklinik.
Hovedpine eller migræne? Sådan kender du forskel
8. Hovedpine ved afvænning af kaffe
Hvis du drikker en hel del kaffe og så med ét stopper, kan det resultere i det, man kunne kalde kaffe-afvænningshovedpine. Hovedpinen kan opstå hos kaffedrikkere, der indtager mere end 2-3 kopper hver dag (200 mg koffein), og så pludselig stopper.
Nogle opdager det, når de går på ferie, og de må undvære den daglige kaffe på arbejdet. Hovedpinen opstår ca. 24 timer efter indtag af den sidste kaffe, og den kan føles som spændingshovedpine.
Hvad hjælper på afvænningshovedpine?
Hovedpinen går væk, når du igen drikker kaffe. Eller af sig selv, hvis du klarer nogle dages afholdenhed, men det med at være gnaven før morgenkaffen, er altså ikke helt en skrøne.
9. Hovedpine efter hjernerystelse
Nogle gange gør det først ondt i hovedet efter lang tid. Hovedpine efter hjernerystelse hører til de posttraumatiske hovedpiner. En posttraumatisk hovedpine er en vedvarende hovedpine, der kommer efter et slag imod nakken eller hovedet. Det er også det, man kalder en sekundær hovedpine, fordi den er symptom på en anden skade. Og det er der rigtigt mange, der får.
Hovedpinen efter hjernerystelse kan være pulserende og trykkende, og symptomerne er typisk som ved spændingshovedpine eller migræne, forklarer han.
Hvad hjælper på hovedpine efter hjernerystelse?
– Man behandler disse hovedpiner som spændingshovedpine eller migræne, afhængig af hvilken hovedpine, patienternes symptomer minder mest om, siger Casper Emil Christensen.
10. Trigeminusneuralgi – ondt i ansigtet
Denne form for hovedpine giver jag, nærmest som en slags elektriske stød.
Mange tror faktisk, at de har tandpine, når de får denne hovedpine, fordi det føles som om, at de får de samme stød, som tandpine giver. Smerten kommer dog ikke fra tænderne, men fra der hvor trigeminusnerven har sine forgreninger typisk i kæberegionen.
Hvad hjælper på trigeminusneuralgi?
For nogle hjælper epilepsi-medicin, fordi den kan lægge en dæmper på overaktiviteten i nerverne. En anden mulighed er at få en kirurgisk behandling, men det foregår kun på få steder i landet med specialiserede afdelinger, og det er kun nogle patienter, der forventes at have gavn af det.