4 myter om råvarer - hvad er fup og fakta?
Foto: Panthermedia
4 omdiskuterede råvarer - hvad er fup, og hvad er fakta?
#1: Kan man leve uden mælk?
Myter om råvarer som f.eks. mælk har de senere år været et sandt minefelt med en klar pro-front og en endnu klarere modfront. Modstanderne mener, at vi fuldstændig bør droppe mælk i vores kost, mens fortalerne opfordrer til at drikke op od en halv liter mælk om dagen. Men måske er det i virkeligheden ikke så sorthvidt, at mælk enten er skidt for os eller godt for os.
Argumenterne mod komælk er blandt andet, at det er unaturligt, at vi som det eneste pattedyr indtager mælk, efter at vi er vokset op, og at man i Asien og Afrika ikke drikker komælk, men alligevel ikke lider mere af knogleskørhed end herhjemme – tværtimod faktisk.
Fortalerne mener derimod, at mælken – hvis man altså ikke er allergisk – er en vigtig kilde til at få protein, kalk og B12-vitamin.
Derudover er der også diskussionen om, hvorvidt mælk fremkalder eller forebygger kræft. Studier har vist, at mælk måske øger risikoen for at udvikle prostatakræft. Samtidig tyder andre studier på, at mælken derimod forebygger tyk- og endetarmskræft. Af den årsag vil Kræftens Bekæmpelse hverken opfordre til eller fraråde folk at drikke mælk.
Faktum er, at der ikke er nogen videnskabelige beviser for, at mælk skulle være usundt. Man kan dog på den anden side godt leve uden at drikke mælk, som man for eksempel gør i Asien. Det kræver bare, at man får de livsvigtige næringsstoffer, der er i mælk og mælkeprodukter, andre steder fra. I den gennemsnitlige danskers kost er mælken en vigtig kilde til blandt andet kalk, og derfor vil det kræve en større kostomlægning, hvis man skal opnå samme mængde gennem grøntsager. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man indtager op til en halv liter mælkeprodukt om dagen. Spiser man generelt sundt og følger kostrådene, kan man nøjes med 250 ml. Derudover anbefaler de, at man holder sig til de magre varianter, som for eksempel skummet- eller minimælk.
LÆS OGSÅ: Få diæstistens svar på 8 sundhedsspørgsmål, du ofte er i tvivl om
2# De mange myter om gluten
Glutenfrit har en periode været lig med sundt, og ethvert supermarked med respekt for sig selv har efterhånden en reol med diverse glutenfrie varer, men faktisk giver det ikke mening for alle os, der ikke er allergiske over for gluten, at spise en glutenfri kost – i virkeligheden kan det være direkte usundt.
Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg, og det er det, der gør brød luftigt. Det findes ofte i kulhydratholdige produkter som hvedemel, og derfor har det fået et ry for at være usundt. Det er dog direkte forkert. Gluten er hverken sundt eller usundt, men kroppen har som sådan ikke brug for det.
Hvad kroppen derimod har brug for, er nogle af de andre ting, der er i produkter med gluten. Det er blandt andet kostfibre, som er vigtige for vores tarmfunktion. Lever man på en glutenfri diæt, skal man altså være opmærksom på at få fuldkorn på anden vis.
En del mennesker tror, at de ikke kan tåle gluten, fordi de bliver oppustede eller får mavekneb, når de spiser brød. Det er dog under en procent af befolkningen, der rent faktisk lider af cøliaki, som er den lægelige betegnelse for glutenallergi. Hvis man oplever gener, når man spiser kornprodukter, er det mere sandsynligt, at det er et symptom på, at man lider af den meget mere almindelige lidelse irritabel tyktarm, hvor man har svært ved at nedbryde bestemte fødevarer. En diæt, der tager hensyn til den lidelse, er langt mindre omsiggribende end en totalt glutenfri diæt. Derfor bør du altid besøge en specialist, før du diagnosticerer dig selv med glutenallergi.
I takt med at gluten er blevet opfattet som noget usundt, har mange tilbøjelighed til at tænke, at de glutenfrie produkter, man kan købe i supermarkedet, må være sunde. Det er dog bestemt ikke tilfældet. Mange af produkterne indeholder stort set kun stivelse og kulhydrat og ingen næringsstoffer, så hvis du insisterer på at spise glutenfrit, bør du lave din mad fra bunden.
Desuden har en undersøgelse vist, at folk, der er på glutenfri diæt, har højere risiko for at udvikle type 2 diabetes, ligesom deres urin indeholder næsten dobbelt så meget giftigt, uorganisk arsen som hos folk, der spiser almindeligt. Det er et stof, der øger risikoen for lunge-, hud- og blærekræft. Det skyldes, at ris og rismel er en stor bestanddel af de glutenfrie produkter, og at den uorganiske arsen findes naturligt i jorden og grundvandet, og dermed bliver optaget i risene.
LÆS OGSÅ: 5 myter om salt
#3 Kaffe - skal, skal ikke?
For mange er en dampende varm kop kaffe en helt nødvendig del af morgenrutinen, men nogle anser også kaffedrikningen for at være en dårlig, og ligefrem usund vane. Hvis du er en af dem, der som gennemsnitsdanskeren drikker mellem tre og fire kopper kaffe om dagen, kan du dog sagtens pakke den dårlige samvittighed væk, for faktisk er kaffedrikning i den størrelsesorden sundt.
Der er blevet lavet utallige undersøgelser af kaffes positive og negative egenskaber, som er kommet frem til forskellige konklusioner, men sidste år samlede det største studie til dato alle de tidligere undersøgelser. Og konklusionen var klar: Der er flere positive en negative effekter ved at drikke kaffe i moderate mængder.
Koffeinen i kaffe modvirker hjertekarsygdomme og diabetes og sænker risikoen for at udvikle Parkinsons, blodpropper, Alzheimers og depression.
Kaffe kan også medvirke til at holde vægten nede, da det øger vores forbrænding og har indvirkning på stofskiftet. Samtidig kan bare duften af kaffe få os til at tro mere på os selv og stimulere vores analytiske evner.
Der er dog også nogle mennesker, der bør holde lidt igen med indtaget af de mørke dr
åber. Koffein øger kalkudskillelsen i urinen, så hvis man i forvejen har et lavt indtag af kalk, øger man risikoen for knoglebrud og knogleskørhed. Gravide bør også holde igen med kaffen, da et stort kaffeindtag kan føre til abort, lav fødselsvægt og for tidlig fødsel.
LÆS OGSÅ: Sådan kan du styrke immunforsvaret gennem kosten
#4 Kartofler er faktisk sunde
Tidligere udgjorde kartoflen en stor del af den danske kost, men siden 1950’erne er danskernes indtag af rodknolden faldet til det halve. Det skyldes blandt andet, at vi er gået væk fra den traditionelle husmandskost, men også at kartoflen – og især de kogte af slagsen – er blevet anset for at være en usund fødevare.
Kartoflens dårlige ry skyldes, at de har et stort indhold af kulhydratet stivelse, og mange har fået den opfattelse, at man så vidt muligt skal undgå kulhydrater i sin kost. Det er dog ikke sandt. Faktisk anbefaler Fødevarestyrelsen, at mellem 45 og 60 procent af den energi, man får fra maden, skal komme fra lige netop kulhydrater.
Hvis man gerne vil tabe sig, skal man heller ikke være bange for at spise kartofler, for det er en af de råvarer, der mætter mest for færrest kalorier. Samtidig indeholder kartofler mange vigtige næringsstoffer, som der ikke er at finde i for eksempel pasta og ris. Kartofler er rige på B-vitamin og kalium, og især hvis du lader skrællen blive på, er de også en god kilde til C-vitamin. Spiser du den anbefalede daglige mængde på 250 gram, får du faktisk dækket dit behov for C-vitamin.
I husmandskosten spiser man som regel kartofler sammen med kød, og det giver faktisk rigtig god mening. Jernet i kødet optages ved hjælp af C-vitamin, og derfor er det bedst at spise kød sammen med C-vitaminholdigt tilbehør.
Hvide, kogte kartofler bliver ofte sat i bås med hvid pasta og ris, men udover vitaminerne har kartoflen også noget, hverken almindeligt pasta eller ris har, og det er kostfibre. Spiser du fire mellemstore kartofler, får du 3,5 gram kostfibre, og det er mere end 10 procent af det anbefalede daglige indtag på mellem 25 og 35 gram.
Når alt dette er sagt, skal man dog ikke tro, at det er lige gyldigt, hvilken form for kartofler man spiser. Spiser du kartofler i form af chips eller pommes frites, stiger fedt- og kalorieindholdet betragteligt.