Krop & velvære
2. november 2012

7 tips til hvordan du dæmper sukkertrangen

Kæmper du dagligt med en ustyrlig trang til sukker, så læs videre her, hvor du får syv tips til, hvordan du dæmper sukkertrangen
Af: Redigeret af Trine Fisker, SØNDAG
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/11/44/sukkertrang/sukkertrang612x325.jpg

Foto: Pantherstock

Kender du det, når sukkertrangen raser i din krop, og du har en ustyrlig lyst til noget sødt - slik, chokolade, kage og sodavand.

Vi er rigtig mange, der elsker alle de søde sager, og de fleste af os kæmper dagligt mod sukkertrangen.

LÆS MERE: Vidste du, at chokolade kan stoppe din sukkertrang? Læs mere på soendag.dk

Men vil du gerne tøjle din trang til sukker, så giver Tina Hamelten, der er ernæringsekspert, dig her syv gode tips til hvordan du dæmper din sukkertrang.

Sådan dæmper du din sukkertrang

1) Skær ned eller undgå helt sukker i en uge. Det gælder både frugtsukker, tilsat sukker og kunstigt sukker.

2) Spis mad, der stabiliserer blodsukkeret. Kulhydrater skal være fiberrige, for eksempel fuldkornsprodukter, grøntsager, nødder, frø og krydderier som blandt andet kanel.

LÆS MERE: Mangler du inspiration til, hvordan du laver morgenmad fyldt med fuldkorn? Her får du tre bud på lækre, sunde og mættende morgenmåltider.

3) Duften af vanilje kan dæmpe sukkertrangen. Prøv at smøre dig med en hudcreme med vaniljeduft eller tænd duftlys med vanilje.

4) Lav en kop te. Sukkertrangen er tit bare et savn efter at få noget at spise eller drikke, eller have noget at lave. Det hjælper med en kop lakrids-te.

5) En håndfuld nødder er et godt alternativ, hvis sukkertrangen melder sig.

6) Børst tænder! Når sukkertrangen kommer snigende, så er det en god idé at børste tænder. For chokolade smager altså ikke så godt med nybørstede tænder.

7) Lad være med at have søde sager i skabene. Chancen/risikoen for at du giver efter for sukkertrangen er meget større, hvis du har søde sager inden for rækkevidde.

Læs også