9 supersunde bær - sådan styrker de din sundhed
foto: Panthermedia
Brug bare masser af bær - de er nemlig supergode for din sundhed.
Solbær er en C-vitamin bombe, der sammen med andre antioxidanter gør det lille sorte bær til en effektiv forkæmper for dit immunforsvar. Antioxidanter er bl.a. medvirkende til at forebygge hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Hindbær er spækket med næringsstoffer, der styrker dit immunforsvar, modvirker inflammation og beskytter dine knogler, bl.a. C-vitamin, plantestofferne anthocyaniner og kalcium. Hindbær har et højt fiber-indhold, så de friske sommerbær mætter også godt.
Kirsebær er rig på både vitaminer, mineraler og antioxidanter, der styrker kroppen og øger din sundhed. Kirsebær indeholder af A-vitamin og C-vitamin, der både er godt for dine øjne, dit syn, og dit immunforsvar. Kirsebær er også rig på kalium, der forebygger hjerte-kar-sygdomme og reducere højt blodtryk.
Stikkelsbær er rige antioxidanter, der beskytter dine celler, og på betacarotener, som er vigtige for dit syn. Stikkelsbær indeholder også C-vitamin og kalium.
Hyldebær har et højt indhold betacarotener, der er vigtige for dine øjne og dit syn. De små bær er også spækket antioxidanter og kalium, der beskytter dine celler og dit kredsløb. Samt et meget højt indhold af kostfibre, der er godt for din fordøjelse.
Brombær rige på kalium og E-vitaminer, der effektivt bekæmper skadelige stoffer og infektioner.
LÆS OGSÅ: Så mange bær skal du spise for at styrke din sundhed
Blåbær har meget højt indhold af C-vitamin og andre antioxidanter, der beskytter kroppens cellerne mod skadelige stoffer og forebygger kræft.
Jordbær er så spækket med C-vitamin, at lidt over 100 gram er nok til at dække dit daglige behov, og er derfor super godt for dit immunforsvar. Jordbær er også rig på antioxidanter og kalium, folat og kostfibre, der altså sammen har effekt på din sundhed og bl.a. forebygger inflammation og hjerte-kar-sygdomme.
Ribs er en regulær C-vitaminbombe, der sammen med andre antioxidanter styrker kredsløbet og immunforsvaret, bekæmper infektioner og modvirker inflammation. Ribs er også rig på kalium, der godt for celler og muskler, og på kalcium, der styrker knoglerne.
Kilde: Lena Vindt Holm, professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Se mere på lenergy.me