Krop & velvære
17. november 2012

Bliver du fed af havregryn?

Hvor sunde er havregryn egentlig, og er de roden til overvægt. Det bliver diskuteret godt og grundigt i disse kulhydratforskrækkede tider
Af: Lisa Bolting, diætist og chef for SlankeDoktor.dk, Aller media
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/11/46/havregryn/havregryn612x325.jpg

foto: Panterstock

Men fødevarestyrelsen har slået det helt fast: Havregryn er et glimrende valg, når det gælder morgenmad.

LÆS MERE: Havregryn kan bruges til andet end en mættende fornemmelse i maven. Det kan også gøre dig smuk, læs her hvordan du laver din egen ansigtsmaske

Stor sundhedsværdi

Havregryn er et fuldkornsprodukt. Det betyder, at alle skaldele og hele kornet er bevaret. Dette gør sundhedsværdien meget højere. Desuden har det en fin sammensætning af kulhydrat, protein og fedt og fibre. Denne sammensætning, hvor der er lidt af det hele, sammen med fibrene gør, at de mætter rigtig godt og giver god brændstof til hjernen.

Her får du mange sunde forslag til din morgenmad >>

Uanset hvornår på dagen kulhydraterne indtages, så er de ikke dårlige. Kroppen skal have nogle af dem hele tiden, og det væsentlige her er, at havregrynene netop er af de "langsomme" slags, altså dem som ligger længe i maven inden de fordøjes.

Så - selvom mange tunger vil sige, at der er for mange kulhydrater og for mange kalorier i havregryn, så passer de perfekt ind i din sunde slankende kost.

Du skal naturligvis passe på mængden. De fleste vil let kunne spise 1½ - 2 dl hver dag kombineret med mælk eller et surmælksprodukt for at få proteinet med i måltidet.

LÆS MERE: Fuldkorn er ikke bare vigtigt, det er livsvigtigt - læs her hvordan kostfibre redder dit hjerte

Artiklen indeholder affiliate links.

Læs også