Boost dit immunforsvar med broccoli og blomkål
foto Panthermedia
Vinterhalvåret er for mange danskere også lig med forkølelse, influenza og andre irriterende sygdomme.
Men du kan sagtens gøre noget for at booste dit immunforsvar, så du kan være heldig at manøvrere uden om de mange bakterier og vira som vinteren er fyldt af.
Vild med kål
Fyld tallerkenen med broccoli, rosenkål og blomkål, der alle er sunde typer kål, og som med deres store indhold af mikroskopiske plantestoffer virker de sundhedsfremmende nu og her, men stoffernes positive indvirkning på kroppen kan formentlig også på længere sigt nedsætte risikoen for kræft, lyder rådet fra SØNDAGs faste sundhedsekspert Anne W. Ravn, der er uddannet klinisk diætist.
Broccoli har på grund af de utallige forgreninger en meget stor overflade, der gør indholdet af de gode plantestoffer ekstra højt.
LÆS MERE: 6 lækre opskrifter der alle er fyldt med kål. Find dem på soendag.dk
De mange kostfibre i kål sikrer god fordøjelse, som også er vigtig for kroppen og nedsætter risikoen for kræft i mave og tarmsystem. Kålens kostfibre medvirker til at give tarmindholdet fylde og smidighed og sørger for hurtig transport i tarmsystemet.