Den gode gamle gulerod

Gulerod med mange år på bagen

Guleroden har en lang historie bag sig og omtales allerede helt tilbage i den græske oldtid som kulturplante. Den kom til Europa i 1100-tallet, men her i landet har vi kun dyrket den siden 1500-tallet, hvor den blev indført af de hollandske bønder, der var blevet indkaldt til landet af Christian 2.

Oprindelig var guleroden slet ikke orange, men siden 1600-tallet er det den farve, der er blevet fremelsket, så orange er blevet farven på en ”rigtig” gulerod. De farvede gulerødder i hvid, gul og lilla, der i de seneste år er blevet lanceret som nyheder, er altså i virkeligheden de oprindelige farver, som har fundet deres vej tilbage til markedet.

Læs også, hvorfor gulerod og andre rodfrugter er så sunde

Kært barn har mange navne

Det gælder især for gulerod. Navnet amagerrod tilskrives det forhold, at »amagerbønderne« var eksperter i dyrkning af grøntsager. Morder lyder makabert, men menes at være en »nedslidt« udgave af morrod. Af morrødder var der både røde og hvide, hvorfor det formodes at være en fællesbetegnelse for gulerødder og pastinakker. Ordet stammer fra tysk og betyder spiselig rod.

Karotte kendes stadig og bruges om de kuglerunde gulerødder, der også lidt nedsættende er benævnt festgulerødder, som ofte er dåsegulerødder, der serveres til festmiddage. En god gulerod er lang og lige uden siderødder og med en tyk bark.

En rod - mange muligheder

Skærer du guleroden over, kan du se, den består af en lysere marv i midten og en mørkere bark udenpå. Barken er bedst og skal helst være tyk. Tidligere blev gulerødder stort set kun brugt i supper og sammen med andre vintergrøntsager. Nu bruges de også i kager, brød, juice, marmelade og meget mere.

Gulerod kan tilberedes på et hav af måder: Her er en dejlig spicy gulerodssuppe, der passer lige til årstiden