Krop & velvære
30. januar 2013

Derfor skal du passe på med at spise champignon

Champignon indeholder et stof, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Få svaret på, hvor mange du må spise om året
Af: SØNDAGs sundhedspanel
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/01/05/champignon/champignon612x325.jpg

foto: Panthermedia

De små buttede champignon varianter smager lækkert både i rå, steg, bagt og kogt tilstand. Og med deres høje indhold af kostfiber og mange gode vitaminer og mineraler burde de også være fast bestanddel på spisebordet.

LÆS MERE: Skift champignon ud med pangfarvede grøntsager som gulerødder, rødbeder og broccoli. De beskytter mod kræft

- Desværre har champignon også et naturligt indhold af phenylhydraziner, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Phenylhydraziner nedbrydes dog delvist ved opvarmning og konservering eller stegning. Hvis du koger champignoner og hælder kogevandet væk, får du nedsat din indtagelse af giftstoffer fra svampene, forklarer SØNDAGs sundhedsekspert Anne W. Ravn, der er uddannet diætist.

Spis kun et par gange om året

Og ikke nok med at champignon indeholder det måske kræftfremkaldende stof, så er der også nogle champignoner, der kan ophobe tungmetallet cadmium, som kan give nyreskader.

LÆS MERE: Er du i tvivl om hvordan du kan være sikker på at få de bedste grøntsager? Her får du Camilla Plums råd til, hvordan du gør

Modsat phenylhydraziner, så nedsættes eller fjernes cadmium ikke ved stegning og kogning.

- Det anbefales derfor, at man begrænser indtagelsen af for eksempel ager-champignon til et par gange om året. Champignon er heller ikke med i anbefalingen om at spise 6 om dagen. Mange er ikke klar over, at man ikke skal spise champignon i meget store mængder, hverken vilde eller dyrkede champignoner. Det er beregnet, at gennemsnitsdanskeren spiser ca. 2,2 kg årligt, forklarer Anne W. Ravn og fortsætter:

- Hvis man indtager væsentligt større mængder end dette, kunne det være en god idé at nedsætte forbruget. Især kan det være hensigtsmæssigt at spise rå champignon i begrænset mængde, siger hun.

Læs også