Krop & velvære
21. juni 2023

Det klør, det svier, og vi har alle prøvet det. Nu taler Adele om det på scenen

Adeles læge havde fortalt hende, at hun havde fået svamp i skeden. Så delte hun det med publikum fra scenen.
Af: Silje Qvist
adele

Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix

Det er muligvis de færreste af os, der ville fortælle til fremmede, hvis vi havde problemer med svamp intime steder.

Med undtagelse af sanger Adele.

I søndags optrådte hun på Caesers Palace Colosseum i Las Vegas. Imellem sangene fortalte Adele, at hun havde fået skedesvamp efter, at hun har været iført stramt shapewear til koncerter med varmt lys.

Det skriver Glamour.

– Det er lidt groft, men jeg vidste ikke, at det eksisterede (...) Ved I, hvad det er? Spurgte Adele publikum.

Hun fortalte, at hun ofte brugte Spanx Shapewear til at holde alting på plads og få sine andre kostumer til at passe.

– Jeg sveder meget, og det sved forsvinder ikke. Så jeg ender med at sidde der i mit eget sved. Så nu har min læge givet mig en creme mod skedesvamp.

Hvad er skedesvamp?

Skedesvamp er meget almindeligt. Faktisk har tre ud af fire kvinder i deres liv haft mindst en episode med skedesvamp. Tilstanden skyldes ofte en infektion med gærsvamp. Symptomerne er kløe og svie i skedeåbningen, og så kan der været øget udflåd og smerter, hvis du har sex. Skedesvamp kan behandles lokalt med stikpiller og/eller creme eller med tabletter, som man sluger.

Kilde: Netdoktor.dk

– Jeg ved ikke hvorfor (fuck) jeg fortalte jer det her, lød det fra Adele efterfølgende.

Det kan godt være, at en scene måske ikke er stedet, hvor vi ville have lyst til at dele vores erfaringer med netop skedesvamp. Men vi elsker, at Adele gør det og er med til at bryde et tabu, som vi alle kender.

Læs mere om:

Læs også