Krop & velvære
4. november 2020

Her er den rækkefølge, Corona-symptomer oftest opstår i

Symptomerne på Covid-19 oftest kommer i en bestemt rækkefølge, viser nyt studie. Bliv klogere på rækkefølgen her.
Af: Sandra Hiort, femina.se
Her er den rækkefølge, Corona-symptomer oftest opstår i

Foto: Shutterstock

Et nyt studie viser, at symptomer på COVID-19 oftest kommer i en bestemt rækkefølge.

Forskere fra University of Southern California har undersøgt rækkefølgen, for at man hurtigere kan hjælpe smittede i et tidligt stadie af sygdommen.

Her er rækkefølgen symptomerne oftest kommer i:

  1. Feber
  2. Hoste
  3. Muskelsmerter
  4. Kvalme og/eller opkast
  5. Diarré
  6. Muligt tab af lugtesans og smag

- De første tre kan komme samtidig, fortæller Bob Lahita, der er professor i klinisk medicin ved Rutgers New Jersey Medical School, og som er bekendt med studiet, til CBS News.

De behøver altså ikke komme en efter en. Men feber, hoste og muskelsmerter kommer normalt før kvalme og/eller opkast.

- Det her er en god guide. Efter vi har undersøgt symptomerne på omkring 55.000 patienter fra Kina, kan vi med sikkerhed sige, at denne rækkefølge er meget almindelig, siger han.

Ikke alle har samme symptomer

Det er ikke alle patienter, som har de samme symptomer, men rækkefølgen af symptomer kan faktisk gøre, at man lettere kan adskille Covid-19 fra andre almindelige sygdomme.

Selvom feber og hoste også er almindelige symptomer, når vi eksempelvis får influenza, adskiller coronavirussen sig fra andre sygdomme på grund af tidspunktet for symptomerne og de sene maveproblemer.

Ved at starte med de mest almindelige symptomer, og i hvilken rækkefølge de kommer, kan lægerne lettere beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes for patienterne, og det kan beskytte patienterne mod at blive alvorligt syge.

- Det er vigtigt at have disse oplysninger. Ud over de symptomer, vi taler om, såsom tab af lugte- og smagssans, er feber, hoste, muskelsmerter, kvalme, opkast og diarré meget gode indikationer på, at du måske har Covid-19, siger Bob Lahita til CBS News.

Denne artikel blev oprindelig bragt på femina.se.

Læs mere om:

Læs også