Hormonel prævention: "Der ikke er noget naturligt ved p-piller. Det er medicin, som vi giver til ellers raske kvinder"

”Jeg mærkede mig selv på en hel ny måde, efter at jeg gik af p-pillerne”, ”Hvorfor kommer min akne tilbage, når jeg stopper på p-piller?” og ”Jeg har ingen lyst til sex, kan det hænge sammen med mine p-piller?” Det er udsagn som disse, foredragsholder, kostvejleder og yogalærer Laura Grubb og journalist Emma Libner har mødt igen og igen fra kvinder, der savner mere viden. Det har enten været til foredrag, når Laura Grubb holder oplæg om menstruationscyklus, hormoner og prævention, eller når journalist Emma Libner skriver sin egen blog Kærlig hilsen Underlivet (kh-underlivet.dk), der omhandler emner som menstruation, prævention og hormoner, og som kvinder skriver ind og kommenterer på.

– I mit virke oplever jeg, at der er kvinder, som har et kæmpestort problem med bivirkningerne fra hormonel prævention – altså hormonel prævention som eksempelvis p-piller, p-stav, minipiller, p-stav og p-ring, siger Laura Grubb.

– En kvinde fortalte mig efter et foredrag, at hun havde haft idé om, at hun var meget sårbar og græd meget, og så gik hun af pillerne, og så fandt hun ud af, at det slet ikke var sådan, hun var. Hun havde haft følelsen af at være i en osteklokke, da hun var på p-piller, fortæller Laura Grubb.

– Vi skal huske på, at der ikke er noget naturligt ved p-piller. Det er medicin, som vi giver til ellers raske kvinder, der ikke fejler noget. Og medicin kommer med bivirkninger.

Emma Libner fortæller, at da hun på sin blog skrev om bivirkningerne ved hormonel prævention, var det det mest citerede blog-opslag, hun havde haft. Altså om bivirkninger, som folk ikke anede skyldtes deres prævention.

– Der er mange kvinder, der har henvendt sig til mig på bloggen, fordi de smider p-pillerne og så oplever sig selv på en helt ny måde. Det er først dér, det går op for dem, at de faktisk har gået og haft det dårligt fysisk eller mentalt, uden at de har anet, at p-pillerne var medvirkende faktor, siger Emma Libner.

LÆS OGSÅ: Her er markedets forskellige typer p-piller

De unge er kritiske over for p-piller

Noget kunne dog tyde på, at der generelt er sket et skifte til en mere kritisk brug af p-piller, mener Laura Grubb, der oplever, at mange kvinder henvender sig til hende netop derfor. Det kan skyldes, at nogle af p-pillens bivirkninger har trukket store avisoverskrifter i de seneste år – såsom at ”p-piller giver øget risiko for blodpropper”, ”p-piller øger risikoen for selvmord”, og ”p-piller øger depression for unge kvinder”.

Forskningen har måske gjort kvinder mere opmærksomme på risici forbundet med at bruge p-piller, mener Laura Grubb og Emma Libner. I hvert fald er der 13 procent færre, der bruger p-piller, ifølge Sundhedsdatastyrelsen, men anden data viser samtidig en stigning i antallet af kvinder, der får hormonspiral. Så noget tyder på, at der er kommet en øget bevidsthed om bivirkningerne ved at bruge p-piller, men at der mangler fokus på bivirkningerne ved hormonel prævention som sådan, ifølge Laura Grubb og Emma Libner.

Men der er grund til at være på vagt over for hormonel prævention generelt, mener kvinderne. Der er blandt andet et dansk forskningsstudie omkring brystcancer, der viser, at hormonspiralen øger risikoen lige så meget for at få brystcancer, som p-piller gør, nemlig omkring 20 procent. Og risikoen stiger, jo længere tid kvinden har brugt hormonproduktet. Derudover øges risikoen for livmoderhalskræft for kvinder, der har taget p-piller i mere end fem år, og jo længere tid, jo højere risiko. Hormonel prævention sænker også kvinders sexlyst, muligvis permanent, ifølge nogle studier, siger Laura Grubb.

Det betyder dog ikke, at der kun er negative forskningsresultater omkring brugen af hormonel prævention.

– P-piller reducerer eksempelvis risikoen for at få æggestokcancer med 30-50 procent. Det reducerer også livmoderkræft med mindst 30 procent, og tyktarmskræft, så der er nogle kræftformer, p-piller faktisk nedsætter risikoen for at få, selv om der er andre, den øges for, siger Laura Grubb.

Hun understreger, at man dog også skal se på, hvor mange tilfælde der er per år, og her er der langt flere tilfælde af brystcancer.

Mærker ikke den naturlige cyklus

Mens mange måske kender til ovennævnte forskningsresultater, så oplever Laura Grubb og Emma Libner, at kvinder søger mere information om, hvordan hormonel prævention påvirker vores psyke.

– Når du tager hormonel prævention, har du i de fleste tilfælde ingen cyklus, fordi hormonerne undertrykker dine naturlige hormoner, så du bliver på samme måde hver dag, og derfor bliver dit humør knap så svingende, og det kan jo opleves som en fordel for nogle, siger Laura Grubb.

– Men du går også glip af rigtig meget. Du går glip af muligheden for at mærke ægløsningen og tiden op til, som svarer til at være i brunst: Her får mange af os mere energi, pænere hud, vi får lyst til at komme mere ud i verden, og vi virker magnetiske på vores omgivelser. Eller tiden op til og under menstruationen, hvor intuitionen er på sit højeste, og vi mærker vores egne behov. Som kvinder er vi via vores menstruationscyklus designet til at opleve både de intuitive dybder og de ekstatiske højder. Når vi tager hormonel prævention, har vi en cyklus, der ligner mænds. Det kan være effektivt og bekvemt for samfundet, men det fratager os – og muligvis samfundet – nogle af de fordele, der ligger i at sanse hele vores væsen som kvinder.

Emma Libner tilføjer, at forskning viser, at det at være på p-piller også spiller en vigtig rolle i vores valg af partner.

– Der er lavet flere såkaldte T-shirt-studier, som peger på, at éns valg af partner er afhængig af, om man er på p-piller eller ej. Studierne går ud på, at man giver to grupper kvinder en række T-shirts, som er blevet brugt af forskellige mænd, og så skal kvinderne ud fra deres lugtesans vælge den T-shirt, de synes bedst om. I en del af disse studier har det vist sig, at kvinder med en naturlig cyklus foretrækker mænd, der er genetisk kompatible og derfor har så forskellige gener fra dem selv som muligt, hvilket giver det stærkeste afkom – hvorimod kvinder på p-piller synes at vælge mere tilfældigt eller lige modsat. Der er altså flere ting, der tyder på, at p-pillerne påvirker os langt mere, end vi tror, siger Emma Libner.

– I menstruationscyklussen kan man også komme i kontakt med sig selv og mærke sin sårbarhed, hvilket så også betyder, at du har muligheden for at mærke, hvornår noget ikke fungerer i dit liv. Det bliver sværere at mærke din krop, når du får hormonel prævention, siger Laura Grubb og tilføjer, at menstruationscyklussen er blevet udnævnt til at være det femte vitale sundhedstegn af flere amerikanske gynækologer – på linje med blodtryk og temperatur.

– Cyklussen er en måde, at kroppen fortæller, hvordan dit helbred har det. Den indsigt mangler du, når du er på hormonprævention, som kan skjule underliggende hormonelle ubalancer, der først viser sig, når du stopper med hormonpræventionen, siger Laura Grubb.

LÆS OGSÅ: Renée: Burde der være p-piller til mænd?

Hvad er alternativet?

Laura Grubb og Emma Libner understreger, at deres ærinde ikke er at sætte hormonel prævention i skammekrogen, for der kan også være nogen, for hvem det er det optimale løsning i forhold til sikkerhed, vægt, hudproblemer m.m. I nogle tilfælde kan p-piller være nødvendigt som medicin ved kvindesygdomme som for eksempel endometriose, hvor der ikke findes andre alternativer, eller hvor de alternativer, der er til rådighed, ikke passer til den enkeltes situation. Deres ærinde er derimod at give kvinder muligheden for at træffe deres valg på et oplyst grundlag, hvilket de oplever, at mange kvinder, der går til lægen, ikke får.

Og er hormonel prævention så alligevel ikke det mest effektive og dermed bedste bud, vi har?

– Der er nogle former for hormonel prævention, som for eksempel hormonspiralen, der kan være et effektivt middel mod ikke at blive gravid, fordi du som bruger ingen fejl kan lave. Men folk tænker ofte, at eftersom det er hormonel prævention, så er det sikrere end alt det andet. Men det er det faktisk ofte ikke, siger Laura Grubb.

– P-pillen bliver markedsført som 98 procent sikker, men det er, hvis man tager den med maskinel regelmæssighed – altså med nul fejl – og det er der jo i sagens natur ikke særlig mange mennesker, der kan. Så selv om hormonet virker effektivt, så kræver det, at man tager sin pille hver dag, siger Emma Libner. Hun tilføjer, at der er mange brugerfejl, som man nok ikke helt kan undgå, og derfor er der også grund til at overveje alternativer til den hormonelle prævention, som også er sikre. Kobberspiralen er et bud. Den har en høj grad af sikkerhed, men kan have bivirkninger i form af kraftige menstruationer og smerter, når den bliver sat op.

– Kondom er en mulighed, selv om man kan bruge det forkert, så det springer, og selv om det for nogle nedsætter nydelsen ved sex. Der er også udviklet et nyt pessar, som du ikke behøver at få tjekket hos din læge. Hvis du bruger det rigtigt, har det en sikkerhed på 96 procent, fortæller Laura Grubb og Emma Libner. Og så er der måske noget på vej til mændene.

– En ny form for prævention til mænd er ved at blive udviklet, kaldet RISUG (eller VasalGel i USA, red.), der virker som midlertidig sterilisering på manden, er 98 procent effektivt og ingen større bivirkninger har. Denne metode befinder sig dog kun på et meget tidligt udviklingsstadie, så vi er nødt til at holde os til de andre alternativer indtil videre, siger Laura Grubb.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker din cyklus dig - se her, hvad der sker dag-for-dag

Underkend ikke den naturlige metode

Endelig nævner de to kvinder også en anden metode, sikre perioder, hedder den – det er den, man i gamle dage kaldte for kalendermetoden. Den har tidligere haft et dårligt ry, fordi den gik ud fra, at ægløsning forekom på samme dag hver måned. Men i dag kan man ved hjælp af apps eller termometre, som tager afsæt i algoritmer og data, udregne mere præcist, hvornår ægløsning og det fertile vindue er, ud fra morgentemperaturen og eventuelt også observering af udflåd og placering af livmoderhalsåbningen. Når man er i det fertile vindue omkring ægløsning, skal man så bruge en anden form for beskyttelse, eksempelvis kondom eller pessar, for at undgå at blive gravid.

– Hvis man bruger sikre perioder korrekt, så har den en sikkerhed på 98 procent. Der er dog risiko for brugerfejl ligesom med p-piller, så det handler om at sætte sig godt ind i metoden. Der findes forskellige apps og termometre. Nogle af dem kræver, at man skal tage temperaturen på samme tidspunkt hver dag, mens man med andre blot kan tage den, når man vågner, så man får en større fleksibilitet i hverdagen, siger Laura Grubb.

Om man er til hormonel prævention eller ej, er op til den enkelte at vurdere. Men Laura Grubb og Emma Libner håber, at de ved at sprede budskabet om fordele og ulemper ved hormonel prævention kan få folk til at gøre det på et mere oplyst grundlag. De råder dog altid kvinder til at tage en snak med deres læge, inden de træffer et valg omkring prævention. De ønsker også at lave et opråb til politikere, læger og medicinalindustri om at få en højere forskningsmæssig prioritering i nye præventionsmetoder, der ikke har lige så alvorlige bivirkninger for kvinder.

– I den ideelle verden kunne jeg godt tænke mig, at der fandtes en meget sikker præventiv løsning, som ingen bivirkninger havde. For jeg synes, de bivirkninger, mange kvinder døjer med i dag, er uacceptable. Men indtil den kommer, håber jeg, kvinder selv vil gå ud og søge information om prævention og så tale med deres læge om det. Man skal ikke forvente, at lægen ligger inde med al viden om bivirkninger og nyere præventionsformer, siger Laura Grubb.

Hvad med hormonspiral?

Et dansk forskningstudie viser, at hormonspiralen øger risikoen lige så meget for at få brystcancer, som p-piller gør, nemlig med omkring 20 procent.

Kilde: The New England Journal of Medicine