Hvorfor tager mænd ikke p-piller?

Den lille p-pille blev kendt for at sætte kvinden fri, da den kom på markedet for 60 år siden.

Pludselig var sex ikke farligt og restriktivt, og kvinder kunne slå sig løs på linje med mænd. Det var fede tider. Spørger man direktør for Kvindemuseet, Julie Rokkjær Birch, var præventionspillen en nødvendig sejr.

– Den var vigtig for ligestillingen, fordi den gav kvinder mulighed for at positionere sig i samfundet og gøre karriere. Men med friheden kom også en byrde, og hele ansvaret for reproduktion ligger stadig hos kvinder. Hvis vi ønsker ligestilling, burde vi snakke meget mere om at udvikle prævention til mænd, for det at blive forældre er ikke kun en kvindesag, siger Julie Rokkjær Birch.

LÆS OGSÅ: "Der er ikke noget naturligt ved p-piller. Det er medicinv vi giver til ellers raske kvinder"

Er prævention en kvindesag?

Siden slutningen af 1960’erne har den mandlige p-pille været diskuteret og under udvikling, men medicinalfirmaerne ser ingen lukrativ forretning i projektet, og det er svært at finde villige mænd at teste pillerne på.

Men det er måske ikke så underligt.

– Kulturhistorisk har maskuliniteten siddet i de ædlere dele og at gå ind og pille ved det, ligger enormt mange mænd fjernt. Sådan er det stadig i dag, og den slags tager lang tid at ændre på. Men hvis vi begyndte at tale mere moderne om forældreskab, og hvis vi begyndte at sidestille mænd og kvinder som omsorgsvæsener, tror jeg, det ville rykke sig, siger direktøren for Kvindemuseet.

"Jeg villle ikke stole på manden, selvom han sagde, at han tog p-piller"

Balancen i kønnenes præventionsmuligheder har ikke rykket sig meget de seneste 60 år, og imens nogen taler for, at der rettes op på det, tror andre ikke på ideen.

Lotte Hvas er læge og har forsket i kvindekroppens historier og været medlem af Etisk Råd i en årrække. Hun hører til de andre.

– Jeg tror ikke, at særligt mange kvinder presser på for at få en p-pille til mænd, for de vil gerne have styr på det selv trods bivirkningerne. Man skal huske, at der er en kulturel forskel på mænd og kvinder. Uanset hvilken kultur, man vokser op i, er det kvinden, der oplever skammen ved at blive gravid på det forkerte tidspunkt. Den ulighed bliver ved med at være der, fordi hun bærer barnet. Hvis jeg var ung kvinde i dag og skulle sørge for ikke at blive gravid, ville jeg simpelthen ikke stole på manden, selvom han sagde, at han tog p-piller, siger hun.

– Men når det er sagt, er jeg grundlæggende skeptisk omkring, at kvinder skal tage kunstige hormoner som prævention. Jeg er ikke imod p-piller, men jeg synes, det er godt, hvis man finder alternativer.

P-piller er medicin til raske kvinder

De etiske dilemmaer, der opstår, når raske mennesker møder sundhedssystemet, har særligt fanget Lotte Hvas’ interesse, og eftersom p-piller er medicin til raske kvinder, er hun ikke uden betænkninger.

– P-piller er ikke gift for kroppen, men de har bivirkninger, og dem kan man ikke se bort fra. Helt lavpraktisk oplever rigtig mange kvinder humørændringer og nedtrykthed. P-piller indeholder stoffer, som langt hen ad vejen ligner kroppens egen cyklus, men det er stadig medicin, og der er altid risici ved at påvirke naturens egen biologi. De skal afvejes i forhold til, hvad man opnår, siger hun.

En del af afvejningen går altså på, om man er villig til at være mere ked af det end normalt. En anden del handler om øget risiko for brystkræft og blodpropper.

Selvom det er bevist, at en mandlig p-pille også vil have bivirkninger, er de ikke nær så alvorlige. Hvorfor finder kvinder sig i det?

– Vi ser på kvinden som ’Den store moder’, og det låser både mænd og kvinder fast i nogle roller. Det har vi svært ved at ændre på. Vi efterlever forventningerne, og forventningerne skaber en virkelighed. Men det går også ud over mændene, for de mangler styring over, om de vil være forældre. De kan bruge kondom, men mange synes, det er ubehageligt. Det kunne da være rart for dem at have en p-pille, siger Julie Rokkjær Birch.

Kondom eller spiral

Lotte Hvas har med sit lægefaglige perspektiv en anden forklaring på sagen.

– Det er kvinder, der har en cyklus, som kan påvirkes hormonelt. Jeg tror, at det for mange vil virke fremmed at give p-piller til mænd. P-pillen til kvinder er sandsynligvis kommet for at blive, men af respekt for kroppen, er der efterhånden mange, der siger, at de ikke vil gå ind og pille ved naturen. I stedet bruger de kondom eller hormonspiral, siger hun.

Hormonspiralen er kendt for kun at udlede hormoner lokalt, men der kan komme en smule hormon ud i blodbanerne alligevel.

Kobberspiralen derimod er fri for hormoner, men den har tendens til at give længere og mere smertefulde menstruationer og anbefales primært til kvinder, der har født.

– Prævention er virkelig komplekst. Jeg tror, det vigtigste er, at vi, der udskriver medicinen, ikke lægger vores egen moral ned over det, men i stedet forsøger at gå ind i hver enkelt sag, siger Lotte Hvas.

Julie Rokkjær Birch er cand. mag i Nordisk sprog, Litteratur og Kunsthistorie. Hun har arbejdet på Kvindemuseet i Aarhus siden 2014 og trådte i 2019 til som direktør.

Lotte Hvas er speciallæge i almen medicin og har været praktiserende læge i 25 år. Hun er tidligere medlem af Etisk Råd og har forsket i kvindekroppens historier og hormonelle overgange. I dag arbejder hun som lægekonsulent i Dansk Selskab for Almen Medicin.