"Jeg vil være Danmarks første anti-slankeguru"

Okay, er du klar?

Glem for en stund alt, hvad du har lært og tidligere hørt om vægt, krop og sundhed.

Prøv at lukke af for din egen skræk for at blive tyk, og lyt.

Diætist Inger Bols vil gerne være sin egen branches anti-slankedronning og har et forfriskende syn på vægt og sundhed, og en tydelig holdning til samfundets konstante stigmatisering af tykke mennesker og vores misforståelse af, hvad sundhed er.

Og den er godt underbygget af forskningen, forsikrer hun.

Ifølge Inger Bols er det de færreste kvinder, der har et naturligt forhold til mad og vægt, og som ikke går og drømmer om at tabe et par kilo eller “bare få styr på det med vægten”.

Det kan hun inderligt sætte sig ind i, for det at være tyk er utroligt stigmatiserende i vores samfund, siger hun.

Da hun blev diætist, var det netop, fordi hun gerne ville hjælpe folk med at blive tyndere og dermed sundere og gladere.

– I dag hjælper jeg mine klienter med at blive sundere og gladere, siger hun smilende.

– Vægten er jeg ikke længere optaget af. Sundhed har nemlig ikke så meget med folks vægt at gøre, som vi tror. Hvis du skal spise restriktivt for at holde din vægt nede, er det opslidende både fysisk og psykisk, og det er naturligvis ikke sundt, siger hun.

Inger Bols har skrevet bogen “Intuitiv spisning – vejen til vægtneutral sundhed” som et opgør med det, hun opfatter som en myte: At tykke mennesker er særligt usunde, og at de derfor dør tidligt af livsstilssygdomme som diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

– Der er så mange andre faktorer involveret, forklarer Inger Bols, der har arbejdet som autoriseret klinisk diætist i 25 år og haft egen praksis med rådgivning i vægttab, spiseforstyrrelse og sportsernæring, blandt andet som konsulent på Den Kongelige Ballet i København.

Efter at have udskrevet et utal af kostplaner, have foretaget tusindvis af kontrolvejninger, arbejdet med den coachende og motiverende samtaleteknik, indså hun, at hendes arbejde kørte pænt meget i ring.

Klienterne tabte sig, men de kom tilbage igen og havde taget på. Og ud over at de tog de tabte kilo på igen, havde hun en følelse af, at hun grundlæggende ikke hjalp dem ret meget i forhold til et langt, lykkeligt (eller sundt) liv, så længe vægttab var i fokus.

– Til sidst var jeg så ked af at gå på arbejde, at jeg var tæt på at give op og gå i gang med en omskoling, selv om jeg var 49 år og havde en veletableret praksis. Jeg inviterede mine nærmeste venner, som er ressourcestærke, kompetente folk, til et forretningsmøde.

– De forsøgte at overbevise mig om alt det, jeg var dygtig til som vægttabsdiætist, men jeg troede ikke længere selv på det, jeg stod for. Det var et hårdt møde, men også startskuddet til en faglig og personlig rejse, jeg ikke i min vildeste fantasi havde drømt om.

– Hvis jeg havde vidst det, jeg ved i dag, er jeg ikke sikker på, jeg havde haft modet til det.

For at finde ud af, hvad der var hoved og hale inden for vægttabsforskning, dykkede Inger Bols ned i litteraturen og rakte ud til såvel danske som internationale forskere.

– Jeg ville ønske, jeg kunne give dig en følelse af, hvor frustreret jeg var, da jeg for små tre år siden indså, at det ”sunde, varige vægttab”, som jeg havde troet på hele mit liv, var så godt som en illusion. Hele fundamentet for, hvorfor jeg var blevet diætist, var væk.

– Jeg indså, at jeg var et sted, som bedst kan sammenlignes med, at de fleste tænker, at jorden er flad, men jeg havde lige opdaget, at den var rund.

– Den viden, jeg nu lå inde med, måtte jo få konsekvenser for min måde at arbejde på som diætist. Fra den ene dag til den anden meddelte jeg mine klienter, at jeg ikke længere ville fokusere på vægten, men på sundhed.

– Det betød, at tre af mine kunder stoppede på stedet, en af dem kom senere igen, men heldigvis valgte alle de andre at blive og sammen med mig finde deres naturlige vægt, hvor der er fokus på ægte sundhed fremfor på vægttab og fokus på at spise naturligt i et tæt samarbejde med din krop – helt uden restriktioner.

– I stedet for at lave kostplaner og kontrolveje er jeg i dag en facilitator og mentor, der hjælper folk med at slippe deres “slankekursforstyrrelse”, siger hun.

– Den tilstand, hvor du uafladeligt skifter mellem stor selvtilfredshed og lykkefølelse i de vellykkede kontrolperioder til uundgåeligt kontroltab med meget dårlig samvittighed, lede ved sig selv og en stor grad af skyld og skam grundet en uerkendt internaliseret vægtstigmatisering, er det, jeg helt uvidenskabeligt har døbt en slankekursforstyrrelse, forklarer Inger Bols.

Hendes budskab er derfor, at vi skal flytte fokus fra vægten til nydelse, velvære og selvomsorg.

Det er nøglen til et naturligt og afslappet forhold til mad og også til et sundere og gladere liv. Hvem ved, måske ovenikøbet et længere liv.

Skal du også være ked af det som 89-årig?

Inger Bols ved om nogen, at det er lettere sagt end gjort.

De fleste af hendes klienter har kæmpet med forskellige former for vægt-issues det meste af deres voksne liv, fra de var i 20’erne, og nogle af dem helt fra de gik i skole.

Hendes ældste klient var en kvinde på 89, der trods sin høje alder, en stærk fysik og i øvrigt en helt neutral vægt (ikke høj, ikke lav) stadig havde dårlig samvittighed over, at hun ikke spiste sundt nok, og over, at hun havde taget et par kilo på de senere år.

Inger Bols ved godt, at nogle klienter måske tror, at intuitiv spisning er en ny smart måde at få den slank krop på – denne gang bare ad psykologisk vej i stedet for at gå på slankekur.

Men sådan er det langtfra.

Man skal være parat til at turde arbejde med den måde, man opfatter sig selv på og på at arbejde med at acceptere sin krops naturlige størrelse og vægt, understreger Inger.

Hun ved godt, at de fleste er bange for at ende i en situation, de ikke kan styre, hvor kroppen går amok og bare tager på og på.

– Det sker ikke. Der er en naturlig, indbygget stopklods i os. Når man fokuserer på sundhed i stedet for vægt og spiser intuitivt, udvikler kroppen sig automatisk i den mest gunstige retning for en.

– Du kan både opleve at tage på eller tabe dig lidt, men kroppen gør grundlæggende bare, hvad den ville have gjort under alle omstændigheder, hvis du ikke var over den og talte kalorier hele tiden.

– Forskning viser, at vægtneutral sundhed kan hjælpe alle til at leve sundere, uanset hvad de vejer, og at det ikke slider på kroppen som yoyovægt, fastslår hun.

Hjælp, jorden er rund

Så langt, så godt, men hvad stiller man så op med sundheden, når vægten er høj?

Ifølge Inger Bols hersker der en vægtsandhed i samfundet og sundhedssystemet, nemlig at tyk er lig med usund, og at vægttab gør dig sundere, hvis du har et højt bmi.

Men det er her, vandene deler sig, og hvor hun surfer i en ny retning:

– Vægten fortæller faktisk ikke, om du er sund eller usund, eller hvor god form du er i – vægten fortæller, hvad du vejer. Jeg troede selv i alle de år, jeg arbejdede som klassisk vægttabsdiætist, at et højt bmi betyder, at man er mere usund.

– Den del af forskningen, som sundhedsprofessionelle bliver præsenteret for, fortæller os igen og igen, at hvis vi skal hjælpe vores klienter med at blive sundere, skal de tabe sig.

– Da jeg dykkede ned i forskningen, stødte jeg dels på solid international forskning i vægtneutral sundhed, der sagde noget nyt og andet, dels mødte jeg forskere herhjemme, blandt andet med den internationale respekterede forsker professor Thorkild I.A. Sørensen fra Københavns Universitet, som gav mig indsigt i en viden om kroppens vægtudvikling, jeg aldrig før havde hørt om.

– Jeg indså også, at der ikke fandtes en eneste solid rapport, der dokumenterede, at det nødvendigvis er sundere at blive tyndere, eller at vægttab resulterer i, at folk lever længere. Heller ikke for folk, der har sukkersyge, siger Inger Bols og uddyber:

– Der er ikke evidens for, at folk lever længere, alene fordi de taber sig, eller for, at alle med et højt bmi er usunde. Det er langt mere kompliceret og individuelt.

– Når man undersøger folk med et bmi på over 25 (altså ”overvægtige”), viser en stor undersøgelse fra USA, at halvdelen er sunde og raske. Selv ved et bmi over 35 (”svær overvægt) er der stadig 16 %, der er sunde.

– Endelig glemmer vi helt at fokusere på, at der blandt folk med en ”normal” vægt er mange, der slet ikke er sunde. Du kan altså være tynd og usund, og du kan være tyk og sund.

– En anden vigtig ting er, at overspisninger ikke altid skal tolkes som følelsesmæssig spisning eller en spiseforstyrrelse.

– Mange sidder med en oplevelse af, at de ikke kan kontrollere deres spisning, og skammer sig. Sagen er, at utrolig mange helt uvidende spiser for lidt.

– Det reagerer kroppen på med de vildeste signaler, der resulterer i en trang til mad, som kan blive misforstået som en tvangsoverspisning (binge eating disorder), forklarer Inger Bols.

Forskelligt, hvor meget fedt vi kan tåle at have

Inger Bols ved godt, at der er mange i dag, som kunne have en bedre livskvalitet, hvis de vejede mindre.

For nogle kan mængden af fedt på kroppen også været en medvirkende faktor til, at de har fået forskellige sygdomme som f.eks. fedtlever og hjerte-kar-sygdomme.

Det viser sig dog at være meget forskelligt fra person til person, hvor meget fedt vi kan tåle at have på kroppen, også på maven, før det giver sundhedsmæssige udfordringer.

– Vægtstigmatisering er derimod meget skadeligt. I en rapport fra WHO fra 2017 beskrives vægtstigmatisering som stressende i en grad, hvor det direkte påvirker den enkeltes fysiske og psykiske sundhed.

– Faktisk så meget, at vægtstigmatisering direkte eller indirekte er medvirkende til, at folk med en høj vægt oftere får for eksempel hjerte-kar-sygdomme eller dør tidligere. Det kan også resultere i en vægtstigning.

– I min bog forklarer professor Thorkild I.A. Sørensen, hvordan vores hjerne og krop i evolutionær forstand ikke har ændret sig, siden dengang vi var afhængige af at skulle samarbejde om at skaffe og deles om føden, og individet var afhængigt af at være en del af flokken. At stå udenfor har været en trussel for vores eksistens.

– Hvis du som person var og er truet på dit sociale tilhørsforhold i flokken, aktiverer det forhold i hjernen, som sender besked til de systemer i kroppen, der bestemmer, hvor meget fedt din krop ønsker at lagre. Kroppen reagerer på for eksempel stigmatisering som en trussel om ikke at få mad nok fremover og aktiverer derfor en opbygning af fedtreserver på kroppen.

– Din hjerne forudser en kommende mangel på føde, selv om der aktuelt ikke er mangel på føde. På samme måde er der givetvis en række andre, endnu ukendte biologiske mekanismer, der påvirker vægten langt mere end bare kalorier ind, kalorier ud.

Inger Bols fik undervejs øje på et mønster i sig selv.

I takt med at hun dykkede ned i vægtneutral sundhed og intuitiv spisning, opdagede hun, at hun selv spiste en smule restriktivt. Der var fødevarer, som hun gik udenom. Mayonnaise eksempelvis.

– Hvorfor er det egentlig, at der ikke må komme en klat mayo på mine makrelmadder, som da jeg var barn? Når jeg kiggede ærligt på min livsstil, levede jeg restriktivt. Det resulterede i, at jeg altid tog på, når vi holdt ferie.

– Når vi kom hjem, spiste jeg bevidst mindre for at tabe mig. I perioder kunne det være en tilbagevendende rutine flere gange om året. Jeg var sikker på, at hvis jeg ikke blev ved med at kontrollere vægten, ville den bare stikke af.

Inger Bols har nemlig selv kæmpet med vægten, siden hun i 2. klasse fik at vide, at hun var for tyk, og siden også i gymnasietiden af sin læge, som proklamerede, at hun skulle tabe sig mange flere kilo, end hun selv havde forestillet sig.

Med sin uddannelse som diætist fik hun styr på kalorieregnskabet og på, hvad der var ”sundt og usundt”.

Hun tog sin egen medicin, som man siger. Hun spiste restriktivt, men i dag kan hun se flere advarselstegn på, at hun ikke fik mad nok:

– På et tidspunkt i slutningen af mine studieår til klinisk diætist opsøgte jeg min læge for at blive screenet for en depression. Jeg havde også så svært ved at koncentrere mig, at jeg 14 dage før, jeg skulle aflevere min hovedopgave, ringede jeg til min vejleder og sagde, at jeg var nødt til at stoppe. Heldigvis nægtede hun at lade mig give op og gav mig mere tid.

– Jeg må have spist lidt mere i den periode, for i mål kom jeg, beretter Inger Bols.

Hun havde i øvrigt ikke en depression, selv om det faktisk er en kendt bivirkning til vægttabsforsøg. Det er bare én af de mange ting, hun har lært ved at dykke ned i forskningen.

– Hvis jeg dengang drømte om at være en ny slankedronning, drømmer jeg i dag om at blive Danmarks første anti-slankedronning.

– Når Sundhedsstyrelsen her for nylig endnu engang anbefaler vægttab for sundhedens skyld for folk med et bmi over 30, i forhold til livsstilssygdomme, er det efter min mening oldnordisk.

– Der er nye takter – og ny evidens – i forhold til viden om vægt og sundhed. Det er, som om sundhedsmyndighederne er de eneste, der endnu ikke har set det, siger Inger Bols og tilføjer, at fremtidens kur ikke er afsavn, men omsorg.

– Vi vil bare elskes, anerkendes og føle os trygge. Så længe der er en stigmatisering omkring vægt og fordomme om, hvem der er sunde, og hvem der ikke er, er det svært.

– Jeg kender ikke én kvinde, der omsorgsfuldt ville sende sit barn i skole uden madpakke, men mange kvinder springer måltider over i et forsøg på at udvise selvkontrol og være sunde og gøre noget godt for sig selv.

– I går afsluttede jeg en af mine klienter, en kvinde i starten af 50’erne, som har levet med restriktiv spisning hele sit liv. Da hun gik herfra, sagde hun bare: “Jeg er fri.”