”Kan man se min tamponsnor?" Og 13 andre kendte kvinders statements om menstruation
Foto: Ritzau/Scanpix, Mega
1. Miley Cyrus
Mange af os har prøvet at blive overrasket over at få vores menstruation. Det skete også for den 28-årige sangerinde Miley Cyrus, har hun fortalt i et Marie Claire-interview.
Under optagelserne til Disney-serien "Hannah Montana" fik Miley Cyrus sin allerførste menstruation - iført hvide bukser.
Om situationen fortæller hun:
– Det var så flovt, men jeg kunne ikke forlade optagelserne. Jeg græd, mens jeg tiggede min mor: ”Du er nødt til at putte tamponen ind. Jeg er nødt til at blive på settet."
2. Dove Cameron
– Jeg plejede at være virkelig genert, når det kom til min menstruation. Jeg fortalte det ikke engang til min mor, da jeg fik min første menstruation, så genert var jeg.
– Jeg fortalte det ikke til nogen, fortæller den 25-årige Descendants-skuespillerinde Dove Cameron i et interview med Seventeen.
– Hvis jeg kunne sige noget til mit yngre jeg, ville det være, at det er okay at tale om sin menstruation.
I dag har Dove Cameron ikke noget imod at tale om sin cyklus.
– Jeg er totalt åben omkring det nu. Det er faktisk super cool at have menstruation … Min kæreste siger altid: "Du er en kvinde, det er sejt," og jeg er sådan: "Jeg ved det, det er ret fedt."
3. Kate Winslet
I et interview med Rolling Stone i 1998 fortalte den nu 45-årige skuespillerinde Kate Winslet åbent om de udfordringer, hun havde med sin menstruation under optagelserne til filmen "Titanic":
– Jeg siger ikke, at det hele bare var sjov og ballade. Der var dage, hvor du bare tænkte: ”Oh my God, jeg har lige fået min menstruation, så jeg kan ikke hoppe i det isnende kolde vand i dag."
– Jeg kan også huske, at jeg rejste mig op og sagde til alle: "Hør her, hvis vandet pludselig ligner en scene fra Jaws, er det min skyld."
4. Demi Lovato
Da 28-årige Demi Lovato fik sin første menstruation, blev deres familie lidt for begejstrede, fortæller de i et interview med People:
– Jeg fortalte det til min mor og min søster (da jeg fik min første menstruation) … og de gjorde mig simpelthen så flov.
– Min søster foldede et papir og lavede det til et kort, hvor hun tegnede små tegninger og skrev ”Glædelig menstruations-dag!”
– Hun tegnede tændstikmænd og kys, og hun brugte røde tusser. Jeg har ret god humor, så på den ene side syntes jeg, det var enormt flovt, men på den anden side var det også ret fedt.
5. Dakota Johnson
Kramper, smerter og humørsvingninger.
Følgerne af menstruation kan være mange, men for den 31-årige skuespillerinde Dakota Johnson har hendes menstruationscyklusser været så slemme, at det føles, som om ”de ødelægger hendes liv”, har hun fortalt i et interview med InStyle:
– Hver eneste måned. Det er utroligt. Det er virkelig f***** fantastisk. Jeg kan ikke forstå det. Jeg er bare sådan: Hvad? Hver gang er jeg bare fuldstændig skandaliseret over, hvad der sker med min krop og min hjerne.
– Mine bryster bliver otte gange så store som normalt. Det er virkelig en traumatisk ting, og det sker hver eneste måned.”
6. Aly Raisman
Den 27-årige amerikanske gymnast og dobbelte OL-guldvinder Aly Raisman fortalte i et interview med Cosmopolitan, hvordan det er at få sin menstruation under et gymnastik-mesterskab.
– Når du er virkelig nervøs, har du sommerfugle i maven, og når du så samtidigt har din menstruation. Det er ikke en god kombination.
– Men du er ligesom bare nødt til at fortsætte … Du kan ikke bare sige til dommerne, at du først vil konkurrere i morgen eller om nogle dage.
I samme interview fortalte Aly Raisman om de intense smerter, hun til tider oplever under sin menstruation:
– Nogle måneder føles det som om, at jeg vitterligt ikke kan komme ud af sengen.
7. Kourtney Kardashian
For at fejre Menstrual Hygiene Day i 2019 lagde 42-årige Kourtney Kardashian et billede på Instagram af sig selv og sin veninde og tidligere assistent Stephanie Sheperd iført bikini på en strand.
Til billedet skrev hun:
"'Kan man se min tamponsnor?' Hviskede @steph_shep til mig. Kilden til liv burde ikke være noget at skamme sig over eller noget, der er svært at tale om. Mødre, lær jeres drenge det.”
Genindlæs din browser, hvis opslaget ikke dukker op
19 Instagram-profiler, der hylder kvindekroppen
8. Jennifer Lawrence
At være oppustet er normalt, når man har sin menstruation. Og det kender den 30-årige skuespillerinde Jennifer Lawrence også alt til.
I et interview med Harper’s Bazaar fortalte hun om sit outfit til Golden Globe-uddelingen i 2016. Her delte hun, at hun måtte skifte kjole i sidste øjeblik, fordi hun havde fået sin menstruation.
– Plan A var en kjole, jeg ikke kunne have på, fordi award show-sæsonen løber synkront med min menstruationscyklus, og sådan har det været i flere år, fortalte Jennifer Lawrence.
Derfor endte hun med at gå med plan B-kjolen, fordi:
– Den var løs foran. Og jeg ville ikke gå og bekymre mig om, at jeg skulle gå og suge noget ind. Den anden kjole var meget stram, og jeg har ikke tænkt mig at suge min livmoder ind. Det behøver jeg ikke at gøre.
9. Amy Schumer
Når den røde løber bliver rullet ud, og det vrimler med kendte mennesker i overdådige outfits, er det ikke unormalt, at de bliver spurgt ind til, hvad de har på.
Det spørgsmål fik den 40-årige komiker Amy Schumer da også, da hun var på den røde løber i forbindelse med Emmy-uddelingen i 2016.
Og svaret?
– Vivienne Westwood, Tom Ford-sko og en OB tampon.
10. Sarah Silverman
I 2015 delte den 50-årige komiker Sarah Silverman et menstruations-haiku-digt på Twitter.
Det lød således:
"Gerningssted i dine bukser.
Ingen mand kunne håndtere det.
Måske en marinesoldat."
Genindlæs din browser, hvis opslaget ikke dukker op
11. Jessie J
I forbindelse med en velgørenhedskampagne lavet af Action Aid for at gøre en ende på menstruationsfattigdom åbnede den 33-årige sangerinde Jessie J op omkring detaljer om sin menstruation.
Her fortalte hun, at hun havde ”meget smertefulde og voldsomme menstruationer”, da hun voksede op.
Hun fortalte videre, at hun nogle gange kunne få så mange smerter og kramper, at hun blev syg og nogle gange måtte blive indlagt på hospitalet.
– Alle kvinders kroppe er forskellige, og alle dealer forskelligt med smerte, krampe og forskellige blødninger. Så find ud af, hvad der fungerer for dig, råder hun i interviewet.
12. Mindy Kaling
I et åbent brev offentliggjort i ”Rookie: Yearbook Two” husker den 41-årige skuespillerinde Mindy Kaling tilbage på sine usikre teenageår, hvor hun desperat ventede på at få sin menstruation.
– Jeg fik min menstruation i 9. klasse. Jeg brugte hele 8. klasse på at fake, at jeg havde fået min menstruation.
– Det var helt ned i detaljerne, så jeg proppede Kotex (bind-mærke, red.) i mine underbukser, hvis nogle ville have et bevis.
13. Chrissy Teigen
Den 35-årige model Chrissy Teigen har aldrig været bleg for at være ærlig om sin krop og dens funktioner.
Tidligere har hun delt billeder på Instagram, hvor hun ammer, hun har vist sine strækmærker frem, og så har hun inviteret sine Instagram-følgere helt tæt på, da hun fik foretaget en screening for livmoderhalskræft.
På Twitter delte hun så i 2019 et tweet, hvor hun skrev:
– Enten PMS’er jeg eller har min menstruation. Intet andet. Det er min cyklus.
I 2017 delte hun også en video på sin Twitter, hvor hun ærligt viste sin menstruationsramte hud frem.
Genindlæs din browser, hvis opslaget ikke dukker op
14. Serena Williams
I 2017 blev den 39-årige tennisstjerne Serena Williams mor for første gang.
Det var dog noget af en overraskelse, da hun fandt ud af, at hun var gravid, har hun fortalt i et interview med InStyle i 2018:
– Jeg blev super overrasket, da fandt ud af, at jeg var gravid og endnu mere overrasket, da lægen fortalte mig, at jeg var syv uger henne, for jeg havde vitterligt lige haft menstruation kort tid inden.
Det har dog højst sandsynligt været pletblødning, Serena Williams har oplevet, hvilket sker for nogle kvinder tidligt i graviditeten.