At gå på trapper er en nem måde at få mere fysisk aktivitet i dagligdagen. Her er fem ting, der sker i kroppen undervejs.
- Trapperne styrker muskulaturen i lår og baller langt mere end almindelig gang, fordi man arbejder imod tyngdekraften. Trapperne træner også kroppens kernemuskler i mave og ryg, så kroppen får en bedre holdning, og eventuelle rygsmerter lindres.
- Ved blot at tage fem trapper om dagen, svarende til 50 trappetrin, reducerer man risikoen for hjerte-kar-sygdom med op til 20 procent, ifølge fagtidsskriftet Atherosclerosis.
- Går man gentagne gange op og ned ad trappen, altså egentlig trappetræning, ryger pulsen i vejret på hver tur op ad trappen og falder så igen på vej ned. Men mod slutningen af træningssessionen falder pulsen ikke længere helt så meget mere, når man går nedad. Det skyldes, at hjertet må arbejde mere for at opretholde blodtrykket på grund af væsketabet, og fordi kroppen inddrager flere muskler i arme og skuldre for fortsat at kunne trække en op. Desuden omstilles stofskiftet til højere fedtforbrænding.
- Skelettet bliver stærkere, fordi tyngdekraften trækker i knoglerne. Det registrerer de knogleopbyggende celler, især i ben og rygsøjle, og begynder at producere mere knoglevæv for at kunne klare belastningen. Det kan modvirke osteoporose.
- Lårmusklerne arbejder excentrisk, når man går ned ad trappen. Det betyder, at musklen udstrækkes og bliver længere, selv om den trækker sig sammen. Man mærker det tydeligt ved at lægge håndfladen på låret. Det er meget effektiv styrketræning, men samtidig stiger risikoen for fibersprængninger, fordi bindevævet kan briste. Så man bør starte forsigtigt, hvis man er utrænet.
Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 1/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Se også
Sundhed
Så langt fra kroppen, bør mobilen være – hvis du vil undgå sundhedsrisici