Tandlægen: Sådan passer du bedst på dine tænder

Få tandlægens anbefalinger til dine tænder

Hjerte-kar-sygdomme, gigt og KOL er eksempler på sygdomme, der hænger sammen med en god mundhygiejne. Munden er en indgang til resten af kroppen, og er munden sund, så har man også gode betingelser for resten af kroppen. At have gode, funktionelle tænder betyder også, at man bedre kan tygge maden, hvilket gør kostindtaget nemmere, og så får kroppen det også bedre.

Det forklarer formand for Tandlægeforeningen samt tandlæge og klinikejer Susanne Kleist. Hun understreger, at det derfor er vigtigt, at man bibeholder den daglige tandpleje hele livet igennem.

– Man skal børste sine tænder to gange dagligt med en fluortandpasta. Men man skal også rengøre imellem tænderne. Det skal man være ekstra opmærksom på, når man bliver ældre, for her bliver mellemrummene imellem tænderne større. En mellemrumsbørste kan være en god hjælp, og den kan tandlægen hjælpe med at finde i en størrelse, der passer, fortæller Susanne Kleist.

Egne tænder

Det er i større omfang en tendens i dag, at vi bevarer vores egne tænder, eller at vi kosmetisk får lavet kunstige tænder, der ligner og virker som vores egne.

– Den helt store forskel fra bare en generation tilbage er, at langt de fleste i dag har egne tænder. Patienter i dag vil gerne bevare et funktionsdygtigt, smukt tandsæt. Før i tiden var det mere almindeligt med proteser, men nu ser vi i højere grad et ønske om at have pæne tænder, der også kan tygge ordentligt, forklarer Susanne Kleist.

Der er da også sket en generel forbedring af danskernes mundhygiejne på bare få generationer, og der bliver flere og flere tænder at pleje, for vi mister stadig færre tænder, siger Susanne Kleist.

LÆS OGSÅ: Se før og efter: Lene fik rettet sine tænder med en usynlig bøjle

Men der behandles dog stadig for forskellige tandlidelser. For eksempel er tandsygdommen parodontitis, i daglig tale paradentose, stadig hyppigt forekommende, især hos det ældre segment, selv om man dog er blevet bedre til at behandle den.

– Vi ser stadig tandkødsbetændelse eller parodontitis, men det er i mindre grad end tidligere, og det er i dag mere vedligeholdt. Vi behandler til gengæld ikke så meget karies i dag, som vi gjorde før, men vi ser i større udstrækning tandkødsproblemer, forklarer Susanne Kleist om tendenserne inden for tandsygdomme.

Så hvad kan man selv gøre for at holde øje med tidlige tegn på tandsygdomme som for eksempel paradentose?

– Man skal holde øje med, at ens tandkød har en blegrød, stram overflade. Hvis det bliver mere rødt med tiden eller begynder at bløde, når man børster det, så skal man kontakte sin tandlæge. Det kan muligvis være et tidligt tegn på paradentose. Man skal også søge tandlæge, hvis man pludselig bliver følsom over for sødt, koldt eller varmt, for det kan være tegn på, at der er begyndt at ske en opløsning af emaljen, siger hun.

Det er altid bedst at forebygge, fremfor at behandle, mener Susanne Kleist, der opfordrer til, at man derfor har en fast aftale med sin tandlæge – minimum en gang om året afhængig af ens tænders behov.

– Det er en god idé at tage til tandlægen regelmæssigt for at tjekke op på, at alt er, som det skal være, for det kan være svært selv at mærke efter og tjekke alle sine tænder, siger hun.

Socialt hæmmende

Selv om det først og fremmest er væsentligt, at man ikke er fysisk generet af sine tænder, fordi man for eksempel har ondt, så er det for mange også en vigtig faktor, at tænderne fremstår sunde og pæne udadtil. Og det er blevet en stadig vigtigere tendens inden for tandplejen, at vi ønsker et pænt tandsæt, mener Susanne Kleist.

– Vi har en forventning om, at vi beholder alle vores tænder hele livet, eller i hvert fald de fleste. Det kan derfor påvirke folk psykisk at miste tænder, og det kan påvirke ens sociale liv, hvis man har tandproblemer. Nogle føler sig utilpas i større selskaber, eller de undgår at smile med tænderne og vil ikke fotograferes. Nogle har tillært sig forskellige vaner, for eksempel kun at smile med lukket mund eller at tage hånden op for munden, når de taler. Nogle kommer derfor til helt at trække sig fra sociale sammenhænge, og det er jo ikke meningen.

Dårlige tænder kan altså blive en social hæmsko, og derfor opfordrer Susanne Kleist til, at man hurtigt tager hånd om problemet – og hellere før end senere, så tænderne ikke bliver en belastning for en.

– Før i tiden var det mere almindeligt for eksempel at have en guldtand, hvilket ikke er noget, man ser meget af i dag. Man gik ikke så meget op i, hvordan ens tænder så ud, hvis blot de var funktionelle. I dag er det i højere grad nødvendigt for folk at have pæne tænder og ikke at være socialt hæmmede af dårlige tænder. Vi vil gerne se pæne ud, og her betyder vores tænder utrolig meget.

LÆS OGSÅ: Få flere konkrete gode råd til god mundhygiejne

Når tænderne svigter:

• Hvis man mister sine tænder, er der i dag flere forskellige muligheder for at få dem erstattet. I dag er det meget normalt at få lavet såkaldte tandimplantater og proteser, der har til formål at erstatte ens egne tænder. Langt de fleste ønsker en løsning, der sidder fast i munden, og som virker og ser ud som et virkeligt tandsæt.
• Men er selve kæbeknoglen for beskadiget til at opbygge et nyt tandsæt, kan man anvende såkaldte tandproteser, en slags ”gebisser”, som er udtagelige indsatser, der tilpasses den enkelte mund og de øvrige tænder. De fremstilles ved at lave et aftryk af munden, så de passer præcist ind i gummerne og ikke føles generende, når man har dem på.
• Såkaldte implantater og broer erstatter ens egne tænder, men er modsat proteserne fastgjort i munden. Et implantat er en lille titaniumskrue, som tandlægen sætter op i kæbeknoglen, hvor tandroden før har været. På denne skrue fastgør man en lille opbygning, som ligner en tand fuldstændig. På røntgenbilleder vil man derfor se titaniumskruen i stedet for en tandrod.
• Spørg din tandlæge, hvilke muligheder du har, hvis du har mistet eller beskadiget dine tænder og ønsker et pænt og funktionsdygtigt tandsæt.