Mave og tarme i balance: Disse ting skal du spise – og disse skal du undgå!
Udgivet første gang 6. juni 2017. Foto: Unsplash
De senere år er der kommet fokus på, at vores tarme er mere end blot et system, hvis opgave er at fragte vores mad fra mavesæk til endetarm.
Forskning har nemlig bragt tarmenes heltegerninger frem i lyset: De sørger for at holde dig både sund, rask og slank – og endda i godt humør!
Derfor er der god grund til at overveje, hvad du fodrer dine tarmes bakterier med.
Disse ting kan du spise for at få maven i balance
Grøntsager
Dine sunde tarmbakteriers ubestridte livret! Grøntsager er rige på kostfibre og hundredvis af andre sundhedsfremmende stoffer. Spis gerne forskelligt slags grønt.
Bær
Bær fulde af kostfibre og antioxidanter, der hjælper med at holde din mave i balance.
Nødder, mandler, kerner og frø
Nødder og kerner hjælper med at holde på de gode tarmbakterier, da de indeholder sunde fedtstoffer.
Mørk chokolade
Heldigvis er mørk chokolade fyldt med en masse gode ting for kroppen.
Økologisk mad
Sørg for at spise økologisk mad i det omfang, hvor det er muligt. Så undgår du nemlig pesticidrester.
Hjemmelavet mad
Lav hjemmelavet mad for at undgå tilsætningsstoffer – nogle tilsætningsstoffer, især såkaldte konsistensmidler i mayonnaise og dressinger, giver utæt tarm og betændelse i kroppen.
Hold dig fra disse madvarer, hvis din mave ikke er i balance
Alt for meget rødt kød
Kød fra firbenede dyr som ko, svin og får. Vælg hellere fisk og fjerkræ. Du kan godt spise rødt kød en gang imellem, men det behøver ikke at ligge på tallerkenen hver aften.
For meget rødt kød får mængden af skadelige tarmbakterier til at vokse, og du øger din risiko for åreforkalkning.
Slik og kager
For meget sukker og sødestoffer som sakkarin giver en fattigere tarmmikrobiota. Det gælder også frugtsukker, så hold igen med juice.
Dette er godt for dine tarmbakterier
- Lade være med at gøre hysterisk rent og for at droppe håndspritten, medmindre afspritning giver mening i for eksempel dit arbejde. Vi har godt af de gode bakterier i lidt skidt. Hold almindelige hygiejneregler som at vaske hænder efter toiletbesøg og inden madlavning.
- Bruge antibiotika med omhu. Antibiotika dræber ikke blot dårlige bakterier, men også de gavnlige. Visse sygdomsfremkaldende bakterier kræver antibiotika, og her giver det mening med en kur.
- Spise probiotika eller yoghurt med bifido- og mælkesyrebakterier, hvis du har taget antibiotika eller haft ”turistmave”.
- Tage den med ro og ikke stresse.
En mave i ubalance kan påvirke hele din hverdag. For udover at maven er irriteret kan den også ende med at gøre ondt, hvis du får forstoppelse eller diarre.
Annika led af kronisk forstoppelse i 25 år: "Jeg kunne sidde på toilettet i timevis"
Derfor er det altid en god ide at fokusere på at holde maven i balance, og give den god kost og masser af motion.
Gode råd til at undgå en mave i ubalance
- Drik rigeligt med vand
- Spis godt - og få mange plantefibre
- Træn din bækkenbund
- Undgå for meget brug af medicin
- Stress af og vær opmærksom på dine psykiske forhold
Kilde: Apotektet.dk