Bare rolig, det er kun stress

Det er farligt. Hjernen skrumper. Din krop bliver slidt op. Du risikerer at få angst. Og depression. Og har man sagt depression, er næste skridt sygemelding.

Du kan selv fortsætte listen. Eller du kan gøre, som foreløbig nogle få psykologer herhjemme er begyndt at gøre, de tager det helt roligt.

De foreslår, at folk med stress ikke sygemelder sig. De anbefaler stressede klienter gruppeterapi og opfordrer dem til at ændre den måde, de tænker på, i stedet for at håndtere, ændre eller cope med stress.

For bag budskabet om, at vi skal gøre alt muligt for at undgå stress, ligger nemlig en ubevidst besked om, at vi render omkring med et farligt stressmonster indeni, der kan tage magten fra os - og lige netop den besked (selvom den er velment) har utilsigtede konsekvenser, da den fyrer op under stressoplevelsen frem for at nedregulere den.

- Stress er bare stress. Og måske er det slet ikke så farligt for os at opleve stress, som vi har fået opfattelsen af i de senere år, hvor der har været meget opmærksomhed på stress. Der er sågar eksempler på det, man kalder posttraumatisk growth, hvor mennesker, der har været udsat for alvorlig stress i forbindelse med overfald, krig eller heftige oplevelser i deres barndom, i stedet for at udvikle posttraumatisk stress vokser og bliver stærkere, klogere og mere rummelige mennesker af deres udfordringer.

- Der er også talrige eksempler på, at mildere stress som f.eks. det at skulle holde en workshop, et vigtigt oplæg eller eksamensangst får folk til at præstere bedre og sætte sig i førersædet, siger psykolog Sisse Find Nielsen.

Psyken er selvhealende

Ifølge hende er det ikke stress i sig selv, men alt det, vi tænker og tror om stress, der gør os bange – og paradoksalt nok – stressede. Vi bekymrer os for, hvordan det hele nu skal gå, og det kan man ganske vist ikke dø af, men man kan få det rigtig dårligt.

- Den her nye måde at se stress på er opstået, fordi man har fået ny viden fra forskning i de senere år. Man har erfaret, hvad der egentlig sker fysisk og psykisk, når folk er stressede i en lang periode, og hvem der klarer sig godt, og hvem der klarer sig mindre godt.

- Man har blandt andet undersøgt, hvad der er karakteristisk for mennesker med stress. Og udover de klassiske tegn som hjertebanken og uro, viste det sig, at det mest typiske og ubehagelige ved stress, angst, depression og de fleste psykiske lidelser er, at de mennesker, der er ramt, overtænker. Der opstår en karakteristisk ændring i deres opmærksomhedsfokus, hvor selve opmærksomheden bliver smal og problemfokuseret, og fastlåses på udfordringer, som sindet opfatter som truende.

- De grubler, analyserer og bekymrer sig om alt muligt. Og i sidste ende bekymrer de sig også over, at de tænker så meget og alligevel ikke får det bedre. Så prøver de måske at tænke ”positivt” for at få det bedre, men det er igen bare en måde at cope på. For problemet er ikke, om det, de tænker, er ”godt” eller ”dårligt”, men selve det, at de tænker hele tiden og ikke føler, at de kan kontrollere deres egne tankeprocesser. Undersøgelser har faktisk vist, at psyken er selvhealende fuldkommen som kroppen, siger Sisse Find Nielsen.

- Men det kræver, at vi giver hjernen fred indimellem og ikke grubler konstant. Og i tilfældet med stress: at vi ikke stresser over alt det, vi er bange for ved stress, lige fra hukommelsestab til demens, siger Sisse Find Nielsen og forklarer logikken bag bekymring.

- Bekymringens væsen er, at man tror, at man ved at analysere og bekymre sig kan ”regne den ud” og finde årsagen til, for eksempel, at man har det dårligt. En af de ting deprimerede tænker allermest på er ”hvorfor er jeg så deprimeret?”.

- Men tanker har slet ikke den magt, vi tror. De er bare tanker, og man kan ikke gardere sig mod ulykker, bare fordi man grubler. Mange bekymrede, stressede mennesker vil, hvis du går dem på klingen, indvende to ting, hvis man fortæller dem, at de bliver dårlige af at gruble 1) ”Jamen, det kan jeg ikke holde op med” og 2) ”Jeg tør ikke at lade være, for hvis jeg ikke grubler, frygter jeg at miste kontrollen helt over mit liv og mine tanker”, siger Sisse Find Nielsen.

Hun er en af de psykologer, der har en anden indgang til stress end det klassisk- psykologiske. Hun synes ikke nødvendigvis, at man skal sætte stressede på ”skåneprogram”.

- Den omsorg, som de fleste psykologer er trænet i og vant til, er velment, men muligvis ikke en hjælp, fordi det risikerer at blive en del af problemet. Min erfaring viser, at folk, der er stressede ikke behøver at blive pakket ind i vat eller få psykologisk støtte til at analysere eller kigge deres handlingsmønstrene efter i sømmene. Måske skal de ikke engang lære at stresshåndtere ved at ”tage det roligt”, ”sige pyt”, ”trække vejret” og ”mærke efter” sådan som man har haft fokus på i stressbehandlingen indtil nu. Det underliggende budskab i den ellers velmente tankegang, om at vi skal passe på os selv og lære ikke at stresse, er jo, at hvis vi stresser, gør vi noget, der er virkelig forkert og farligt. Og den tanke stresser folk enormt, forklarer Sisse Find Nielsen og tilføjer:

- Og hvis vi kigger deres adfærdsmønstre efter i sømmene, understøtter vi forestillingen om, at deres stress skyldes en forkert livsførelse frem for det, som virkelig er årsagen, nemlig overdrevne bekymringer. På den måde kommer vi til at sløre den virkelige årsag til stress, som ellers er noget den stressramte faktisk kan gøre noget ved.

Sisse Find Nielsen mener som sagt, at det er grublerierne, der problemet. Hun arbejder med gruppeterapi og en form for anti-terapi til mennesker med stress, angst og depression.

- Stress er en evolutionært udviklet, biologisk reaktion, som er designet til at redde os, og som vi sagtens kan tåle. Der er videnskabeligt bevis for, at mennesker, der får at vide, at stress ikke er farligt, men derimod sundt og godt, fordi det hjælper dem til at kunne klare de udfordringer, de møder, har det udmærket, selv om de er stressede, siger Sisse Find Nielsen, som mener, at det, vi kalder stress, i virkeligheden er symptomer på angst og depression. Det er bl.a. dét, man opdager, når man kommer i en gruppe i stedet for individuel terapi.

- Man ser jo, at man ikke er alene. Det, man føler, føler de andre også. I stedet for at blive stigmatiseret og føle sig forkert oplever man, at de tanker, man gør sig, ikke er ret meget anderledes, end andres.

Sisse Find Nielsen har selv været stresset, og hun vidste instinktivt, at hun ikke skulle i et typisk terapiforløb hos én af sine kolleger.

- Jeg vidste jo godt, hvad der var galt i mit liv – og det gør de fleste stressede mennesker også. Men nogle gange kan vi handle på vores utilfredshed, og så bør vi naturligvis gøre det i stedet for at gruble over det, andre gange kan vi ikke. Stress er jo en naturlig reaktion, der fortæller os, at vi er i arousal, altså sådan lidt på dupperne, og det kan der være god grund til, f.eks. fordi vi skal præstere noget ekstra, eller fordi vi er utilfredse med noget i vores liv. Stress fortæller os, at der er noget på spil, som vi muligvis skal handle på – og når vi ikke kan gøre det, går mange i ”gruble-mode”, og det løser ingenting.

Men er det så ikke farligt at stresse?

- Nej, det er der ikke noget, det tyder på. Det er værre at bekymre sig for stress end at have stress, lyder de sidste nye forskningsresultater. Men selv grublerier er ikke noget, man dør af. Man bliver heller ikke skør, man får det bare virkelig, virkelig dårligt, siger Sisse Find Nielsen.

Første skridt i forhold til at komme ud af den onde stresscirkel er efter Sisse Find Nielsens mening at stoppe overdreven overtænkning. Det er det, deltagerne i hendes gruppeforløb lærer forskellige teknikker og redskaber til.

- Eller rettere, de bliver klar over, at de allerede har magten til at stoppe grublerierne og faktisk ofte gør det. De fleste har en fejlagtig overbevisning om, at de ikke kan styre deres tanker, og der viser jeg dem, at det gør de faktisk allerede. ”Det kan jeg ikke, mine tanker løber løbsk,” siger de. Men det kan de godt, siger hun og fortæller, at det handler om at lægge sit fokus et andet sted. Altså at fokusere på noget andet, når bekymringerne presser sig på.

Vi stresser over stress

Den amerikanske stressforsker og psykologiprofessor ved Stanford University Kelly McConigal har skrevet bogen ”The upside of stress – why stress is good for you (and how to get good at it)” og hendes pointer understøtter Sisse Find Nielsens.

- Hvis man beder folk beskrive, hvad stress er, vil de fleste sætte kryds ved ”stress er skadeligt, skal helst undgås og forebygges” snarere end ”stress er gavnligt og et livsvilkår, vi skal lære at acceptere og drage nytte af”. Tal peger på, at stress øger risikoen for at dø tidligt med 43 procent, men hvis man kigger nærmere på tallene, viser de, at det er kombinationen af stress og de forestillinger, man har om stress, der er skadelig.

- Og det virkelig opsigtsvækkende er, at anti-stressmetoder såsom åndedrætstræning, motion og socialt netværk ikke nødvendigvis hjælper. Ifølge McGonigal er budskabet nedenunder: Det er farligt at stresse, det skal undgås og holdes nede med de mest kreative, tidskrævende metoder og de mest akavede yogastillinger!

Kelly McGonigal var i første omfang ikke begejstret for at sige de ting, hun siger i dag. Det var nemlig det stik modsatte af det, hun havde fortalt sine kunder – både firmaer og patienter.

- Jeg havde netop sagt, at folk skulle sørge for at få motion og dyrke meditation. Det var naturligvis ment som en hjælp, men jeg indså pludselig, at beskeden bagved var, at stress var farligt, eller at det, de oplevede, var forkert. Det var flovt at opdage, at jeg måske havde taget så meget fejl, samtidig synes jeg, at den mest spændende forskning er den, der udfordrer ens egen tankesæt mest, forklarer hun.

- Det giver god mening. Vi ved jo i forvejen, at sundhedsbudskaber har det med at virke modsat af hensigten, og budskabet ”stress slår dig ihjel” får ikke folk til at stresse mindre. De bliver bange og stresser tværtimod mere. Amerikanske langtidsstudier viser, at mennesker, der ikke lever i frygt, men er optimistiske, har en højere levealder, mens negative stereotyper lever kortere tid. Tillid er en af de værdier, der virker livsforlængende. Et 50 år langt studie, hvor man kigger levealder og tillid, viser, at mennesker, der mener, at de kan stole på andre, lever længere, mens de, der er kyniske, lever kortere tid. Angst, stigmatisering, selvkritik og skam gør os syge viser en række undersøgelser. Så den værste strategi, sundhedsmyndigheder kan bruge, er at ”udskamme” folk for deres usunde levevis.

Gentænkning af stress

Ifølge Kelly McGonigal er et af problemerne med stress, at vi ikke præcist ved, hvad vi taler om, når vi bruger ordet. Stress er ikke en specifik lidelse i WHOs officielle katalog over lidelser, og derfor kan stress dække over alt fra arbejdspres, skilsmisse, økonomisk krise til sygdom og dødsfald.

- Vi bruger ordet stress til at forklare noget, der foregår indeni, typisk noget, der er ubehageligt. Der er nogen, der slet og ret beskriver stress som en slags konstant irritation. Vi kalder det stress, når vi sidder i kø med bilen og skal hente børn, og når nogen er død.

- Vi siger, vi er stressede, når vi har travlt, er kede af det, bange, frustrerede eller bare under pres. Men stress er jo bare en fysisk og mental tilstand, der sætter os i stand til klare udfordringer, til at overgå os selv, vise mod og styrke og overleve livstruende situationer. Stress kan i sidste ende være det, der får os til omsider at slutte fred med barndomstraumer og misbrug.

Kelly McGonigal synes, man skal gentænke stress fuldkommen. Hun definerer stress som ”den følelse, der opstår, når noget, der betyder noget for dig, er på spil”. Det understreger en anden vigtig pointe i en mere livsbekræftende tilgang til stress, nemlig at stress og ”mening” er et makkerpar.

- Du stresser ikke over noget, der er ligegyldigt for dig, og du kan ikke skabe en meningsfuld tilværelse uden at opleve en vis grad af stress. Det er kun lidelsen, der er det svære ved stress. Så lad os fokusere på, at få den ud af vores liv.