De har talt med en lang række enebørn - her er de ting, der går igen

Ordet enebarn kan hurtigt skabe associationer til at være forkælet eller have svært ved at tilpasse sig.

Du har sikkert hørt udtalelser som "hun er typisk enebarn" eller "enebørn er så selvoptagede."

Der findes mange studier om enebørn, og nogle viser, at enebørn i gennemsnit klarer sig bedre i skolen end børn med søskende, og de fleste enebørn vokser op og bliver gode, voksne mennesker.

Mange vokser op som enebørn, og danske kvinder føder nu i gennemsnit kun 1,55 børn.

Enebørn kan dog opleve forskellige former for savn i løbet af livet. Nogle savner søskende på ferieture i barndommen, mens andre mærker savnet i voksenlivet.

Det er ikke usædvanligt, at både enebørn og personer med søskende har behov for terapi i løbet af livet, men hvad adskiller enebørn fra andre voksne?

Eksperter fortæller, hvad enebørn egentlig tager op i terapien.

- Enebørn kan både have fordele og ulemper. De mister oplevelsen af at have søskende og kan stå alene, når andre har nogen at støtte sig til. Samtidig bliver de også skånet for søskendekonflikter, som mange oplever, siger psykolog og advokat Grethe Nordhelle.

Nordhelle siger, at nogle enebørn bliver forkælet i barndommen, selvom de ikke selv ser det så tydeligt.

- Hvis du altid har været vant til at få al opmærksomheden, er du ikke så slebet i kanterne og kan lettere komme i konflikt med andre, siger hun.

Ifølge Nordhelle er dette nogle af de udfordringer, enebørn kan opleve i voksenlivet, og som de tager op i terapien:

1. Sociale vanskeligheder

   - Nogle enebørn bliver ikke socialiseret på samme måde som børn med søskende. Jo flere børn du har omkring dig derhjemme, jo mere bliver du vant til at tage hensyn, siger Nordhelle.
   
   Det er positivt at lære at give, dele, støtte og lytte til andre omkring sig.

   - Meget afhænger af forældrene, og om de forkæler deres lille guldbarn. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke gælder alle enebørn, siger hun.

2. Alene om pleje af ældre forældre

   - Mange oplever i voksenlivet, at ældre forældre har brug for hjælp og støtte, og som enebarn kan man slide sig selv op. Det kan blive krævende, hvis forældrene bliver syge eller får demens, og enebarnet må tage sig af al det praktiske selv, siger Nordhelle.
   
   Jo flere søskende, der bor i nærheden og er villige til at hjælpe, desto mindre belastning bliver det for den enkelte.

3. Ønsker at være perfekt

   - Dette afhænger lidt af, hvorfor forældrene har valgt kun at få ét barn. Hvis det er for at fokusere på karriere, politik eller andre krævende erhverv, kan barnet ende i skyggen og føle et behov for at blive set, forklarer Nordhelle.

   Hvis forældrene altid har travlt med andre ting end deres barn i barndommen, kan nogle føle et behov for at være så perfekt som muligt for at få anerkendelse og opmærksomhed i voksenlivet.

Hvad tager enebørn op i terapi?

- De tager mange af de samme hverdagsproblemer op som personer med søskende, men derudover kan de føle, at de har et stort ansvar for forældrenes livskvalitet. De har ikke søskende at støtte sig til og må tage sig af små og store opgaver, når forældrene bliver ældre og måske får brug for mere hjælp, siger familieterapeut og parterapeut hos Åben Dialog i Sandnes, Kate Elin Søyland.

Hvordan dette opleves, afhænger både af personlighed, båndet til forældrene og egen livssituation.

- Enebørn får al opmærksomheden, både på godt og ondt. Det er almindeligt, at de giver udtryk for, at de savner flere at kunne støtte sig til, uanset om det er et hjertesuk, en diskussion om forældrene eller bare nogen at tage en spontan kop kaffe med, siger Søyland.

Hun oplever, at enebørn nyder friheden ved at tale frit uden filter i terapirummet.

Uanset om man er enebarn eller ej, er børn utroligt tilpasningsdygtige og robuste. Vi lærer både i modgang og medgang, og nogle knytter søskendelignende forhold til nære venner, som de giver rollen som fadder for deres eget barn og gerne kalder "tante."

- Forskning viser, at din plads i familien former dig, og det er også bevist, at det at være enebarn påvirker hjernens udvikling. Men jeg håber, vi er kommet væk fra troen på, at enebørn er ubetinget forkælede og har fået alt foræret i livet. De kan bære på en tung byrde, som ingen ser, påpeger Søyland.

Gode og sunde relationer har stor betydning for både helbred og livskvalitet, og derfor er det vigtigt at finde andre betydningsfulde personer, som man kan lukke ind i sit liv.

- Se mulighederne i de kort, du har fået uddelt, og grib dem, opfordrer hun.

Artiklen blev først bragt hos kk.no, som også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret verison.