Gaslighting på arbejdspladsen? Her er advarselsessignalerne, du bør holde øje med

Føler du dig kontrolleret på dit arbejde, tvivler du på dig selv og oplever du, at din chef forvrænger det, du siger? Det kan være tegn på gaslighting, som er en form for psykologisk manipulation.

– Det kan få frygtelige konsekvenser, hvis man først fanger en person i det (gaslighting red.), fortæller personlighedsforsker på Lunds Universitet, Petri Kajonius.

Den, der bliver udsat for gaslighting, kan føle sig nedvurderet, magtesløs og forvirret.

Man kan opleve en indre dissonans, som om relationen til chefen eller andre overordnede er så mærkelig, at den skaber en knude i maven. Desuden kan man føle, at det, man tænker og gør, ikke værdsættes.

– Man føler sig ikke behandlet ordentligt, og der er noget, der ikke stemmer. Men man kan ikke sætte fingeren på det. Man bliver trampet på på en psykologisk måde, siger Petri Kajonius.

Han understreger, at gaslighting kan få alvorlige konsekvenser.

– Mister man sin oplevelse af kontrol og handlekraft på et job, så synes man ikke, det er sjovt længere. Så begynder sygemeldingerne og sladderen. Og det kan hurtigt komme ud af kontrol, siger han og fortsætter:

– Man tager deres ret til at beskrive virkeligheden fra dem. Og det er næsten det mest alvorlige, man kan gøre mod et menneske - at tage retten fra dem til at tolke verden.

– Det er næsten et psykopats yndlings instrument. At sænke andre ned i en forvirret virkelighed og kontrollere den, siger Petri Kajonius.

To typer gaslighting

I et studie i Frontiers In Psychology, offentliggjort i 2023, identificerer forskere to former for psykologisk krænkende adfærd på jobbet.

Den første handler om trivialiserende adfærd. Ved at undergrave ens perspektiv kan gaslighteren få en til at tvivle på sine egne opfattelser og følelser.

Den anden handler om negative følelser. Ved at udøve unødvendig kontrol og gøre offeret ude af stand til at træffe egne beslutninger, kan gaslighteren få den anden til at tvivle på sine evner, selvværd og dømmekraft.

Samtidig er nogle mennesker mere påvirkede af gaslighting end andre, ifølge Petri.

– Nogle mennesker kan blive gaslightet, og det gør dem ikke noget, fordi de bliver ikke berørt. Mens andre mennesker er ekstremt følsomme og oplever gaslighting, selv når det ikke engang er der, siger han.

To forskellige motiver

Gaslighteren kan have to forskellige formål. Enten ønsker de at kontrollere en bestemt person eller arbejdsgruppe, eller de beskytter sig selv.

Dette kan være både bevidst og ubevidst, understreger forskeren, som er opmærksom på, at man længe har talt om gaslighting som en form for bevidst manipulation. Blandt forskere bruges begrebet dog bredere end det.

– Det kan ske både bevidst og ubevidst, og det er tricky. For vi lægger gerne lidt moral i sådanne her ting. Men det behøver ikke nødvendigvis at være grimme motiver bag det, siger han.

Hvis det sker ubevidst, skyldes det chefens personlighed, usikkerhed eller mangel på erfaring, forklarer han. Alle mennesker har desuden disse tendenser.

– Hvem prøver ikke at kontrollere et andet menneske? Jeg mener, børn, partner, kolleger, projektmedlemmer, samfundsborgere, vælgere. Alle mennesker beskæftiger sig med sådan noget her. Men det er kun, når det bliver ekstremt, at det bliver tydeligt og destruktivt. Det er en del af vores natur at gaslighte hinanden. Men husk på, at det meste er uskyldigt, og det meste er naturligt.

Mere almindeligt blandt narcissister

Petri, som har studeret narcissisme i mange år, er overbevist om, at gaslighting er mere almindeligt blandt narcissister.

– Det er lidt narcissistens natur på en eller anden måde at dominere sin omgivelse. Og så bliver gaslighting selvfølgelig en del af det på et andet niveau, siger han.

Samtidig understreger han, at ikke alle narcissister engagerer sig i gaslighting.