Her er de klassiske stressdrømme, der kan være en advarsel

Forestil dig, at du var stresset og gik til en psykolog, der kendte dig ud og ind.

En psykolog, som ville dig det bedste og kom med lige de råd, du havde brug for på de tidspunkter, du havde allermest brug for dem.

Og forestil dig så, at du enten sad og holdt dig for ørerne, mens psykologen talte, eller glemte alt om, hvad psykologen havde sagt, når du rejste dig og gik ud af rummet.

Det er lidt sådan, mange af os agerer, når det gælder drømme og stress, mener Michael Rohde, der er drømmeekspert og forfatter til bøgerne “Sådan forstår du dine drømme” og “Når gravide drømmer.”

Ifølge ham er drømmene nemlig en slags natlige guider til vores liv.

De giver os billeder af, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen, før vi selv bliver klar over det med vores bevidsthed. Det gælder også, når det kommer til en ting som stress.

– Drømmene kommer fra et meget dybt sted i os. Man kan sige, at når man drømmer, er man i kontakt med sine inderste behov, og at hvis man ignorerer drømmene, så ignorerer man også sine inderste behov, forklarer han og fortæller, at mange af os lever et liv, hvor vi ikke er tro mod vores inderste værdier, men derimod lever efter andres.

Det er, hvad enten det handler om, at man bliver i et job, fordi det giver prestige, selv om det gør én ked af det at gå på arbejde hver dag, eller i et ægteskab, fordi man ikke orker at blive skilt, selv om man er dybt ulykkelig.

Det stresser, og selv om man forsøger at ignorere det om dagen, vil drømmene ofte gøre én opmærksom på det om natten. Som Michael Rohde siger:

– Hvis man for eksempel bliver ramt af alvorlig stress, så er det et udtryk for, at man har presset sig selv for hårdt og i for lang tid, og så vil drømmene ofte have advaret én om det længe før.

– Når man er i krise, som man er, når man er stresset, er der tale om en konflikt mellem det liv, man har, og det liv, man gerne ville have. For nogle handler det om, at de har det forkerte arbejde eller arbejder under nogle forhold, de ikke trives med.

– Eller det kan være noget privat, som at man er i det forkerte forhold. Måske går man så og siger til sig selv, at “lige om lidt er det ferie, og så bliver det hele godt igen,” men det gør det jo ikke, hvis der er noget grundlæggende galt i ens liv.

– Og i takt med, at krisen bliver mere og mere alvorlig, vil drømmene tale højere og højere, siger Michael Rohde.

Klassiske stressdrømme

Ifølge ham er der nogle klassiske stressdrømme.

– Fordi vores problemer er så individuelle, er vores drømme det også, men når det kommer til stressdrømme, er der alligevel nogle helt store temaer, der går igen. For eksempel det at være forfulgt.

– Og det kan være meget konkret, som at man bliver forfulgt af sine kollegaer eller chef, men det kan også være, at man bliver jagtet af en løve, siger han og fortæller, at under corona var der også flere fællestræk i vores stressdrømme.

– En forsker fra Harvard undersøgte folks drømme under pandemien, og her så man i starten, hvor man ikke vidste, hvad der ville ske, at folk drømte om udefrakommende fjender – fjender, der kom ind i folks soveværelser og op ad vejen, siger han.

– En anden drøm, der kan være stressrelateret, kan handle om, at man kommer for sent. Og så er der jo tanddrømmene: Drømmene, hvor folk mister deres tænder. Det er et af de største ­drømmetemaer – hver dag er der 40.000 mennesker, der googler, hvad tanddrømme betyder.

Forstå følelsen

Netop drømmenes måde at bruge billeder, er måske en af grundene til, at vi ikke rigtigt hører efter budskabet. For vi forstår dem simpelthen ikke. Hvorfor er de så kryptiske?

– Nogle gange er drømmene meget ligetil, andre gange er de det ikke.

– Drømmene bruger symbol­sprog – der er nogle, der ligefrem kalder drømmene for “det glemte sprog” – og engang har vi være gode til at tænke i metaforer og billeder, men så kom oplysningstiden, og fokus blev lagt på den rationelle tænkning, og så røg drømmene ud i kulden. Men nu er de på vej ind i varmen igen.

– Der kommer en større og større forståelse for, at de er vigtige. Forskning har også vist, at de, der forstår deres drømme, har bedre relationer og bedre selvværd, siger Michael Rohde.

Det lyder jo fint og måske nemt nok at analysere sig frem til, at man nok er overbebyrdet på arbejdet, når man drømmer, at man bliver jagtet rundt på arbejdspladsen af sin chef.

Og hvis man har drømt, at man mister sine tænder, kan man også – som de andre 40.000 – google og finde ud af, at det kan handle om, at man ikke føler, at man slår til.

Men hvad gør man, når man ikke fatter noget af det, der foregår? Med andre ord: Hvordan lærer man at forstå “det glemte sprog”?

Ifølge Michael Rohde kan man i stedet for at forsøge at forstå detaljerne i drømmen starte med at få fornemmelsen af “det store billede.”

– Se drømmen som et billede på noget, der sker inde i dig nu. Når du har drømt noget, så tænk over følelsen, du havde i drømmen, og hvordan den kan afspejle noget i dit liv lige nu.

– Har du drømt, at du bliver jagtet af en løve, så tænk over, hvem eller hvad der giver dig den følelse i dit liv? Har du drømt, at du kører i bil og ikke kan styre den, så tænk over, hvor det er, at du har mistet styringen?

Nogle gange er drømmen en spejling, som man ikke lige logisk kan forstå, og så er det godt bare at starte med følelsen og have den i baghovedet, og så vil drømmen sandsynligvis vende tilbage, indtil man har forstået den, siger han, der råder til, at man tager sine drømme seriøst og reagerer på dem, hvis man for eksempel vil blive bedre til at tackle stress i sit liv.

Også når drømmene er lidt voldsomme i deres udtryk, hvilket de ifølge Michael Rohde ofte vil blive med tiden, hvis man ignorerer deres budskab.

– Det er for eksempel ikke unormalt at drømme om ens egen død, men i stedet for at forsøge at glemme drømmen, kan man sige til sig selv: Det var en ubehagelig drøm, men den vil mig noget.

– Og så finder man måske ud af, at det handler om, at man skal revidere dem måde, man lever på. At man skal “dø” for så at “genopstå” i en mere bevidst form.

Husk drømmen

Men for at man skal kunne tage sine drømme seriøst, kræver det jo også, at man kan huske dem, og det er der mange af os, der ikke kan.

– Mange mennesker kan slet ikke huske deres drømme, og så er der nogle, der kan fornemme, at de drømmer, men som ikke rigtig kan huske indholdet.

– Så er der nogle, der husker dem i perioder, hvor der måske er ekstra tryk på, og drømmene er mere tydelige, og så er der dem, der har en rigtig god løbende kontakt til deres drømme, siger Michael Rohde og fortæller, at man uanset hvad kan træne sig til at blive bedre til at huske sine drømme.

– Et effektivt værktøj kan være at afprøve ­drømmeinkubation, hvilket er en metode, der øger sandsynligheden for, at man kan huske sine drømme.

– Forsøg har vist, at hvis man bruger den, kan 51 procent huske deres drøm efter første gang, siger han og fortæller, at metoden går ud på, at man i vågen tilstand finder ud af, hvilken problemstilling man gerne vil have, at drømmen skal handle om.

– Det kan være, at man gerne vil have svar på, om man skal skifte job eller blive skilt, eller hvordan man skal få sagt noget, der er svært at sige, eller måske bare forstå hvorfor man ikke føler sig helt på toppen.

– Og så handler det først og fremmest om at få gjort den problemstilling vigtig for sit ubevidste, altså at få øget fokus på, at det er vigtigt, og sagt til sit ubevidste, hvad man godt kunne tænke sig at få af input, siger Michael Rohde og fortsætter:

– Vil du gerne have hjælp i forhold til din stress, så tænk over: Hvad er det, der gør, at jeg føler mig stresset? Hvorfor har jeg det, som jeg har det? Hvad handler det om? Er der nogle beslutninger, jeg skal tage?

– Brug gerne 15-20 minutter om dagen på at arbejde bevidst med det på den måde, at du får tænkt over det. Det kan for eksempel være lige inden, du går i seng. Men er det et emne, der stresser dig meget, så er det måske ikke så smart at tænke over lige inden, du skal sove, så der kan du gøre det om dagen i stedet for.

– Og når du så går i seng om aftenen, kan du stille dine spørgsmål nogle gange, inden du døser hen, og hav så en positiv forventning om, at du får svar. Og se så, hvad der sker …

Men så kommer næste problem: At huske drømmen i lang nok tid til, at man kan analysere den.

For de fleste, der er så heldige at kunne huske deres drømme, når de vågner, kender vel til det med, at drømmene kan forsvinde i glemslen i løbet af den tid, det tager at stå ud af sengen.

– Ja, og derfor er jeg stor fortaler for, at man indtaler drømmen på sin diktafon på sin telefon, lige når man vågner.

– Ved at indtale den fremfor at skrive den ned, kan man også efterfølgende høre sin egen stemme, og hvor påvirket den er af det, man fortæller, siger Michael Rohde og påpeger, at man også ofte vil få flere detaljer med, når man indtaler, fremfor når man skriver ned.

Drømme er aldrig spildte

Så langt så godt. Men lad os nu være realistiske, for der er jo en del, der ikke kommer til at gøre det, i hvert fald ikke hver nat, og som derfor ville misse de vigtige beskeder.

Er drømmene så spildt? Heldigvis ikke helt, fortæller Michael Rohde.

– Drømmene virker på mange måder, uanset hvad. Det kan være, at man så står i bruseren om morgenen og får en indsigt takket være drømmen eller sidder til et møde på arbejdet, og lige pludselig siger ens kollega noget, og så kommer man i tanke om, at man drømte noget om ham, og så kan man måske lave en kobling, siger han, der alligevel råder til, at man går seriøst til værks med sin drømmetydning. I hvert fald bare en gang i mellem.

– Ved bare at forstå en enkelt drøm bevidst, kan du spare mange psykologtimer, fordi drømmen kommer fra dig, og derfor slår hovedet på sømmet, når det for eksempel kommer til det, du er stresset over.

– En tilbagevendende drøm er også udtryk for et sted, hvor drømmene ikke selv kan løse dit problem.

– De kommer med andre ord til kort og har derfor brug for din aktive, bevidste involvering, som så også er det, der får drømmen til at gå væk.