Mental sundhed
15. juli 2019

Kender du en, der kritiserer (for) meget?

Læs her, hvad det egentlig handler om, når man kritiserer andre - og hvordan man kan komme den kritiske side til livs, hvis den fylder for meget.
Af:
Kritisk

Mandag, 15. juli 2019 - 7:08 (udgivet første gang august 2016) - af Annette Aggerbeck, Foto: Shutterstock

Kritiserer du for meget?

Du kan ikke lade være med at fokusere på fejl og kommer ofte til at være for kritisk over for andre. Men hvorfor er det egentlig sådan? Ifølge psykoterapeut Vibeke Dyhrcrone er vi ofte ikke klar over, hvorfor vi kritiserer, men vores overdrevne kritiske facon har en funktion. – Paradoksalt nok er det sådan, at mennesker, der er meget kritiske, dybest set og helt ubevidst forsøger at passe på sig selv. Hvis man finder fejl, kan man være forberedt og bliver ikke overrasket eller skuffet. Så det giver en form for tryghed at finde fejl. Hvis jeg til den perfekte middag begynder at nyde det, så sænker jeg mine parader, og så kan alt jo ske – det bliver usikkert og utrygt, fordi jeg er åben og modtagelig og dermed også sårbar, forklarer psykoterapeut Vibeke Dyhrcrone.

Find ind til dig selv

Ifølge Vibeke Dyhrcrone er der som udgangspunkt ikke noget galt med at være kritisk, for alt er jo ikke lige godt.

– At være kritisk viser, at man er i stand til at skelne mellem det, der er godt for en eller mindre godt i det fællesskab, man indgår i. Kritik kan være udtryk for, at man engagerer sig og ønsker at ændre noget. Sådan er det for eksempel med samfundskritikere. Det er en måde at forholde sig seriøst til noget på. Nogle mennesker er for lidt kritiske, når de accepterer vilkår og spilleregler, som de ikke bryder sig om af skræk for, hvordan kritik vil blive modtaget. Andre mennesker er uhyre kritiske over for andre, der så kan få en oplevelse af, at de ikke kan gøre noget godt nok. Det siger sig selv, at hvis man er meget kritisk anlagt, så er man ikke godt selskab – hverken for sig selv eller andre mennesker. Andre lægger afstand til en, eller også bliver de overpåpasselige med at udtrykke sig af skræk for at blive sablet ned, siger psykoterapeut Vibeke Dyhrcrone.

Men skal man så helt holde op med at være kritisk? Det skal man absolut ikke, for det er godt at kunne engagere sig og forholde sig seriøst til andre – eksempelvis ud fra egne værdier om sandt og falsk, godt og ondt – men man skal gøre det på en reflekteret måde og være klar over, hvorfor man gør det.

– I stedet for at blive indigneret og kritisk, så begynd at undersøge nysgerrigt og stille spørgsmål for at finde ud af, hvordan det hænger sammen og hvorfor. Har man en meget stærk kritisk side både indadtil og udadtil, så er der god grund til at arbejde med sig selv og sit selvværd. Det vil gøre dig mindre kritisk at få kigget på dig selv og acceptere dig selv som det menneske, du er på godt og ondt. Med de muligheder og begrænsninger, du nu engang har.

– For at få et mere afbalanceret forhold til kritik er det vigtigt, at man bliver opmærksom på, hvad det er, man gør. Så når du oplever din veninde skifte job en del og får lyst til at sige noget kritisk, så stop op. Tænk over, hvad det er, der gør, at du får lyst til at sige noget kritisk til hende.

– Skulle du alligevel få kritiseret hende, så vær nysgerrig på din egen reaktion. Hvad siger det om dig? Hvordan kan det være, at du syntes, det var så vigtigt at få det sagt? Stil dig selv de undrende spørgsmål og reflekter, anbefaler psykoterapeut Vibeke Dyhrcrone.

Sådan bliver du mindre kritisk

  • Vær nysgerrig på dig selv. Begynd at overveje: Hvorfor er jeg så kritisk?

  • Arbejd med dit selvværd, blandt andet ved at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad betyder det for mig og min relation til andre mennesker, at jeg er fejlfinder? Hvordan er jeg blevet så kritisk? Hvornår begyndte det? Hvad giver det mig? Hvad tager det evt. fra mig?

  • Husk at der er forskel på at være kritisk og at give feedback. Når man kritiserer, skyldes det ofte, at man ønsker at korrigere den anden, hvor feedback er mere udviklingsorienteret og ikke som kritik er så møntet på at gøre den anden forkert. Hvis du bliver bedt om din mening om din venindes nye kjole og lægger mærke til, at den ikke klæder hende, kan du fortælle hende, at det er en flot kjole og en god farve til hende – og dermed anerkende hendes valg. I stedet for at gøre hende forkert kan du sige, at du har set hende i kjoler, som hun har strålet mere i – så er det kjolen, der er noget galt med og ikke din veninde.

  • Kritiser aldrig et menneske for noget, som det ikke kan lave om på, som fx en skæv næse.

  • Skulle du alligevel komme til at kritisere, så vær overbærende med dig selv, for du er ved at aflære noget, du har gjort i det meste af dit liv. Husk at du altid kan komme tilbage og give en undskyldning.

  • Hvis det er svært at blive mindre kritisk på egen hånd, så kan du vælge at gå i psykoterapi for at få hjælp.

Læs mere om:

Læs også