Når du har læst den her artikel, får du lyst til at gå en tur i skoven

Lider du af angst eller depression, kan du få en recept på piller, der hjælper. Men behøver det være piller? Hvorfor ikke en recept på en gåtur ved stranden eller lugning af ukrudt i haven? Det lyder måske hippieagtigt, men det er faktisk muligt i et af vores nabolande.

I Storbritannien udskriver sundhedsvæsenet visse steder såkaldte ”grønne recepter” eller ”naturrecepter”, hvor lægen anbefaler vandreture og andre aktiviteter i naturen for at komme for eksempel angst, depression eller ensomhed til livs.

Så langt er vi slet ikke herhjemme. Men det ville være en god idé at rykke os mere i den retning, lyder det fra danske forskere på området. For der kommer i disse år mere og mere videnskabelig evidens for naturens helende kræfter.

– Der er meget, vi ikke ved om naturens betydning for os mennesker, men stadig mere forskning tyder på, at naturen har en positiv betydning for os.

– Mere og mere tyder på en kobling mellem naturen og menneskers sundhed, lyder det fra læge og ph.d. Nanna Holt Jessen fra forskergruppen Move, Forskningsenheden for Almen Praksis, hvor hun forsker i fysisk aktivitet i naturen og naturens potentiale for at styrke den mentale sundhed.

– En af de store udfordringer er udviklingen mod urbanisering, som gør, at vi er mindre i kontakt med naturen end tidligere. Studier viser, at mindre kontakt med naturen i byområder påvirker vores mentale og fysiske sundhed negativt, siger lektor Dorthe Varning Poulsen, der en del af forskergruppen Natursundhed og Design på afdelingen for landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet.

Færre kroniske sygdomme

Studier viser en række tankevækkende sammenhænge mellem vores ophold – eller mangel på samme – i naturen og en lang række både fysiske og mentale sygdomme.

Eksempelvis er der fundet sammenhæng mellem det at vokse op i bymiljøer og risiko for udvikling af mentale lidelser og overvægt, type 2-diabetes og fysisk inaktivitet.

Modsat er der fundet en sammenhæng mellem det at leve i grønnere omgivelser og lavere risiko for kroniske sygdomme, som hjerte-kar-sygdom og indlæggelse for astma.

Et studie fra 2019 viser, at 120 minutter i naturen om ugen er associeret med godt selvrapporteret helbred. Uanset, om man er i naturen i mange korte bidder eller ét lang ophold.

I et studie lavet i England blandt millioner af mennesker undersøgte man, hvad det betød for sundheden, hvor langt man bor fra et grønt område. Her viste det sig, at jo tættere, man bor på grønne områder, jo mindre ulighed er der i sundhed. Altså var der flere sunde og raske mennesker uanset deres sociale status, jo tættere man boede på grønne områder.

Et andet meget nyligt studie har undersøgt naturens påvirkning af hjernen gennem scanning. En gruppe universitetsstuderende blev delt i to grupper. Den ene gruppe gik en tur i et bymiljø, og den anden i et naturmiljø.

Scanningen viste, at ved en times gåtur i natur kunne man nedsætte aktiviteten i amygdala, som er det område i hjernen, der bearbejder følelser. Der var samtidig øget gennemstrømning af de dele af hjernen, der associeres med depression hos den gruppe, der gik i bymiljø.

Desuden arbejdes der med teorier om, at naturen har evnen til at genoprette vores opmærksomhed (attention restoration) og at reducere stress (stress reduction).

– Alle disse studier er interessante, fordi vores ”gold standard” for behandling lige nu er medicinsk behandling. Forhøjet blodtryk behandler vi med blodtryksdæmpende medicin. Men rigtig mange studier tyder efterhånden på, at naturen kan noget af det samme, lyder det fra læge og forsker Nanna Holt Jessen.

Hun giver endnu et eksempel på, hvordan natur og sundhed hænger sammen: Et studie har vist, at børn og unge, der er udenfor, bevæger sig meget mere. For hver time de opholder sig udenfor, bevæger de sig 27 minutter mere.

Havbadning og motion

Ifølge den såkaldte ”biofili-hypotese” er mennesket evolutionært skabt til at udvikle sig i naturen, forklarer Nanna Holt Jessen.

Set fra et udviklingsperspektiv understøtter naturen optimal menneskelig funktionsevne både fysisk og psykisk. Men moderne livsstil har fjernet mennesker fra naturen og rykket os indenfor i stedet.

Amerikanske forskere har i 90’erne opgjort, at vi opholder os indendørs 93 procent af tiden.

Går man tilbage i tiden, er det let at finde beviser på, at vi har brugt naturen på en helt anden måde, end vi gør i dag. Lægevidenskabens fader, Hippokrates, talte om at ordinere motion og havbadning mod dårligdomme.

Det var også romere og grækere, der etablerede badeanstalter og brugte naturlige kilder for at fremme sundhed og velvære. Og i nyere tid har vi også i Danmark haft rekreationssteder, hvor folk kom for sundhedsfremme og rehabilitering.

– Men vi har bevæget os væk fra det. Udviklingen inden for medicinsk behandling har taget over i dag, lyder det fra læge og forsker Nanna Holt Jessen.

En anden grund til, at vi har bevæget os væk fra naturen, er formentlig digitaliseringen og den teknologiske udvikling, vurderer Nanna Holt Jessen. Skærme og sociale medier tager vores opmærksomhed.

– Det handler om vaner og adfærdsmønstre. Vaner er desværre utroligt svære at ændre, påpeger hun.

Flere grønne pletter

Men der forskes heldigvis også i løsninger. Dorthe Varning Poulsen har i sin forskning fokus på både forebyggelse og sundhedsfremme gennem brug af naturen.

Det handler om at skabe strukturelle rammer i samfundet, så der er grønne oaser i byerne og mulighed for at cykle ad grønne ruter. Kort sagt: At indrette byer, så borgerne har så meget kontakt med det grønne som muligt i løbet af en dag.

– Når man bygger nyt, skal man inddrage viden fra studier, der peger på, at bor man inden for 400 meter af grønne områder, reducerer det forekomsten af tidlig død, forklarer hun.

Det er altså afgørende, hvis bymennesker skal blive sundere af naturen, at der indtænkes grønne oaser mellem husene, så beboelsesejendomme ikke bygges helt ud til kanten af grunden.

– Små grønne pletter på bykortet, der understøtter befolkningens sundhed. For år tilbage var de der af sig selv. Nu skal de besluttes, lyder det fra Dorthe Varning Poulsen.

Afløser ikke medicin

Meningen med at forske i både medicin og naturens sundhedspotentiale er at udvikle bedre sundhed og behandling.

Ifølge Dorthe Varning Poulsen findes der forskning, der peger i retning af, at naturindsatser kan måle sig med andre typer behandling af medicinsk karakter.

– Men det er ikke sådan at forstå, at naturen afløser medicin. Der er vi ikke. Men der er et behov for at styrke de alternative løsninger også på ret komplekse sundhedsproblemstillinger i samfundet. Som for eksempel det skred, der er sket i psykiske lidelser de senere år, påpeger hun.

Grunden til, at naturens ”terapi” ikke bare skal erstatte piller, er ifølge Dorthe Varning Poulsen, at der er meget medicin, som virker helt, som det skal. Men samtidig står samfundet overfor udfordringer med nedsat mental sundhed, som kræver nye indsatser.

Her kan naturbaserede sundhedsindsatser være en del af løsningen, til trods for at det ikke er muligt at dosere naturen så præcist, som man kan medicin.

– Naturen er at regne for en ”kompleks behandling”, fordi den ikke kan standardiseres i et laboratorie, sådan som medicin kan, forklarer hun.

Men faktisk arbejder hun selv med det, der hedder ”terapihaver”. Haver, der er indrettet på en måde, så de har terapeutisk effekt på menneskers sind. Københavns Universitet har en terapihave i Hørsholm.

– Vi prøver at skabe forløb, der – som minimum – kan vise sig at være lige så gode som andre former for behandlinger, siger hun.

Passer bedre på naturen

Dorthe Varning Poulsen forklarer, hvad naturen kan give mennesker, der har psykiske udfordringer: Naturen har en cyklus henover et år, som rummer de samme dimensioner som menneskers livsforløb.

Det starter med frøsætning og det spirende liv i foråret til blomstring om sommeren til høst og visne blade i efteråret og tab af håb og liv igennem vinteren. Hvorefter det hele kommer igen. En livscyklus, som vi mennesker kan hente en trøst og forståelse for vores eget liv i.

– Vi spejler vores eget liv i naturen. Derfor er det meget meningsfyldt for os at være i den, forklarer hun.

Forskning viser, at det omvendt også er sundt for naturen, at vi mennesker er mere ude i den. Når vi er i den, forstår vi dens værdi – og passer derfor bedre på den.

– Når vi mennesker er i naturen, bliver vi en del af det større økosystem. Det giver os en større ansvarsfølelse over for at beskytte naturen og agere mere bæredygtigt.

– Vi passer simpelthen bedre på naturen, hvilket er væsentligt set i lyset af klimakrisen, forklarer forsker og læge Nanna Holt Jessen.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 5, 2024.