Mette Mølbak: Er det ikke dyrt? Jo, men det er da billigere end Wegovy

Vi mødes til lyden af en blender. Mette Mølbak trykker på on og tryller et halvt kilo grøntsager – masser af rå broccoli, spinat, avocado og ingefær – om til en cremet, grøn grød. Det gør hun hver morgen. Og den lille rutine har gjort en kæmpe forskel, især for hendes sundhedstilstand, siger hun.

Mette har netop udgivet bogen ”Professorens Grønne Energigrød – opbyg et stærkt tarmmikrobiom og hold dig rask” (Gyldendal) sammen med professor Oluf Borbye Pedersen, der forsker i det såkaldte mikrobiom, som er en vigtig nøgle til vores sundhed – både den fysiske og den mentale – og til et langt liv.

– Det handler om de flere end tusinde bakteriearter og -stammer, vi har i tarmen, siger Mette Mølbak, 46, der er madredaktør på Politiken.

Sidste sommer skrev hun en artikel i avisen om sin vane med at blende grøntsager og interviewede ophavsmanden til ”den grønne grød”, Oluf Borbye Pedersen, om fordelen ved at indtage så store mængder grøntsager hver dag.

– Artiklen blev en af årets mest læste på politiken.dk overhovedet. Den gik virkelig amok. Jeg tror, at det gjorde en kæmpe forskel for folk, at det ikke bare var en ny skør sundhedskur, men at her var faktisk noget, der var videnskabeligt forankret.

– Selv hvis man er skeptisk over for sundhedsdiller generelt, må man jo bøje sig for fakta, selv mændene begyndte at blende løs. Det med grøden er jo et hack, der gør, at du kan omsætte sundhedsvidenskab til din dagligdag. Du skal bare klargøre og blende 500 gram grøntsager hver morgen, så er det ”overstået’”, og du giver næring til et batteri af sunde bakterier i dine tarme.

– Det kaldes mikrobiomet, og det er en af de største videnskabelige opdagelser i vores tid, fordi det påvirker alt i vores organisme, lige fra humøret til vægten og vores risiko for en række sygdomme. Som Oluf Borbye Pedersen meget sjovt siger: ”Det er os mennesker, der skal lære at tilpasse os mikrobakterierne, snarere end den anden vej rundt. De var her faktisk længe før os, og de ved godt, hvad de har brug for. Vi er egentligt bare værter for deres liv”.

Der er gode og dårlige bakterier. Og det, vi spiser, er med til at afgøre, om vi har flest af de gode eller de dårlige i kroppen.

Sukker og alkohol er blandt andet med til at få de usunde bakterier til at vokse, mens de sunde mikroorganismer helst vil have serveringer fra planteriget. Kål er godt, men det er alle andre grøntsager også.

– Du skal helst spise omkring 30 forskellige slags grønt om ugen. Det tæller også nødder, bær, linser og korn. Heldigvis er det nemmere, end man tror at komme derop, hvis man tæller efter og er opmærksom på ikke at komme det samme i indkøbskurven hver dag.

– Grunden til, at diversitet er så vigtig, er, at de forskellige grøntsager og frugter bl.a. bidrager med forskellige fytokemikalier, som tarmbakterierne omdanner, og jo flere og jo mere alsidigt vores mikrobiom er, des bedre, siger madredaktøren.

Hun spiser som sagt selv et halvt kilo grøntsager hver morgen. Men hun er faktisk trappet langsomt op.

– Mange synes, det er voldsomt at spise så mange rå grøntsager på én gang. De føler sig oppustede og får luft i maven. Men man kan jo trappe forsigtigt op, fuldstændig ligesom når man begynder at løbe, der lægger man jo heller ikke ud med at løbe 10 kilometer første gang, man tager måske to kilometer i stille og roligt luntetrav og sætter så langsomt distancen op. Det samme kan man gøre her, siger Mette Mølbak, der har skiftet den sædvanlige morgenmad ud med blendede grøntsager og fundet på sine egne opskrifter i alskens farver, varierende efter hvilke frugter og grøntsager der er i sæson.

For også at få protein og fedt kommer hun også opblødte cashewnødder i sin grød.

Mæt til kl. 14.00

– Efter sådan et morgenmåltid bliver jeg ikke sulten før frokost, nogle gange endda først ud på eftermiddagen. Grøden mætter i sig selv, men den virker også naturligt appetitregulerende, fordi kroppen får det, den virkelig har brug for.

– I takt med at der kommer mange af de ”sunde” tarmbakterier i tarmen, og balancen bliver genoprettet, får man heller ikke de der typiske ædeflip og cravings, hvor man bare vil have sukker her og nu. Blodsukkeret er stabilt. Man kalder tarmen for den lille hjerne, og når mikrobiomet dér er tilfreds, føler vi os automatisk mætte og mere tilfredse.

– Jeg kender mange, der har tabt 10 kilo på et halvt år alene ved at spise den grønne grød om morgenen i stedet for deres sædvanlige morgenmåltid. ”Men er det ikke dyrt med alle de økologiske grøntsager?”, er der nogle, der spørger, og jo, det er det. Men det er da meget billigere end Wegovy, siger Mette.

Hun var mor til to små børn – den ene havde lige lært at gå – og hun havde næsten lige sat sig til rette i redaktionschefstolen på ugebladet ALT for damerne, da hun på en ferie i Nordjylland vågnede med sløret syn på det ene øje.

Der var betændelse på synsnerven, men hvad betød det? Måske sklerose i en tidlig form, mente lægerne. Mette var i chok. Var der én ting, hun ikke slet ikke orkede, så var det at få en diagnose på en kronisk sygdom klistret til sit cv i en branche, hvor man slås om jobbene.

Hun tog imod den forebyggende medicinske behandling, lægerne tilbød, og holdt kortene tæt ind til kroppen, så kun familie, venner og ganske få andre vidste noget.

– Jeg blev løbende scannet for at se, om der var udvikling i sygdommen. Det var der til alt held ikke, så det så ikke ud til at blive værre, siger Mette Mølbak, der i mellemtiden skiftede sit job på ALT for damerne ud med jobbet som redaktør på Politiken, hvor hun blev ansvarlig for madstoffet.

Det var et godt skift, ikke mindst fordi hun kunne fordybe sig i sin nye interesse, nemlig sund mad. Især kål.

– Selv om jeg ikke følte mig syg, havde jeg behov for at gøre alt det gode, jeg kunne selv, så jeg begyndte at gå meget op i kost og forebyggelse af livsstilssygdomme. Jeg skrev to kålbøger, og i forordet til den sidste skrev jeg, at jeg havde sklerose, og hvordan det at leve sundt var med til at give en følelse af at gøre noget selv.

– Selv at tage teten virker om ikke andet i hvert fald angstdæmpende. Men jeg skrev også, som sandt var, at jeg ikke mærkede noget til sygdommen.

Sygdom uden fastfood

Men så skete der alligevel noget. Mettes mand blev tilbudt job i Washington, og hele familien flyttede i 2021. Mette fik en aftale med Politiken om at arbejde ”hjemmefra” over there og tog redaktør­tjansen med til USA, hvilket fungerede rigtig fint.

Børnene nød det, manden elskede sit korrespondentjob. Det eneste, der ikke fungerede helt godt – i hvert fald ved udviklingen af Mettes sklerose – var den livsstil, der fulgte med.

– Jeg begik de klassiske fejl, hoppede på de mange spændende fødevarer i farve­strålende indpakninger, spiste generelt mere, end jeg plejede, drak vin og spiste chips og tog nogle kilo på.

– Da jeg var hjemme i Danmark til scanning i 2022, kunne de for første gang, siden jeg fik diagnosen, se nye læsioner på scanningerne. Det er selvfølgelig ikke 100 procent det samme som, at kosten har gjort det, men det var et underligt sammentræf, siger Mette, der besluttede sig for at prøve at leve anti­inflammatorisk.

Det vil sige nul pasta, nul ris, masser af fuldkorn, ikke noget alkohol – og masser af grøntsager og fisk.

– Jeg tabte mig tre-fire kilo, men da jeg blev scannet igen et halvt år efter, var der desværre stadig aktivitet i sygdommen. Det var ret nedslående, fordi jeg syntes, at jeg havde gjort alt.

– Samme dag var der gudskelov en bekendt, der sendte mig et link til en artikel om sklerosepatienter og tarmbakterier, og jeg kom i tanke om, at jeg havde læst om Oluf Borbye Pedersen. Jeg gik i gang i januar 2023, og det var fantastisk. Jeg boede lige op af Wholefoods, som er et sundhedsmekka af et supermarked, så jeg eksperimenterede løs med en masse grøntsager ud over kål.

– Det er de opskrifter, jeg udviklede derovre, som man kan finde i bogen som supplement til den klassiske grønne grød, siger Mette, der opfandt sin egen sunde morgenrutine og fik det meget bedre.

– Fra januar, hvor jeg begyndte at spise den grønne grød, til om sommeren, hvor jeg fik min næste scanning, var der faldet ro på. Der var ingen aktivitet, fortæller Mette Mølbak, der satte et interview op med Oluf Borbye Pedersen, skrev artiklen til Politiken, som gik viralt, og som må have fået Sundhedsstyrelsen til at hive efter vejret – på den gode måde.

– Det er jo lige i linje med deres anbefalinger. Og selv om man selvfølgelig skal passe på med at sige, at det hele handler om kosten i eget tilfælde, så er det ret slående, at der sker en forværring, når kosten er fastfood-præget, og at det stabiliseres igen, når der kommer grøntsager på bordet – eller i blenderen, siger Mette Mølbak, der venter på resultatet af sin seneste scanning.

Grøntsagerne, der gør det

Uanset svaret på den næste scanning, og uanset, hvad scanningerne i fremtiden måtte vise, fortsætter Mette Mølbak med grøden hver morgen. Hun understreger, at det ikke er afgørende, at man lige vælger at blende sine grøntsager eller bare begynder at spise flere.

– Der er nogle få studier, der peger på, at kroppen bedre kan optage næringsstofferne, når de bliver blendet, fordi de bliver mere biotilgængelige på den måde. Men det vigtigste budskab er: Spis flere grøntsager, gerne 500 gram, og gå især efter dem, der smager lidt bittert såsom grønkål, rucola, hvidkål, broccoli og rosenkål, for de har flest af de sundhedsfremmende stoffer i sig.

Bon appetit.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 43/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.