Min søn bliver bidt

Jeg har en søn, som bliver bidt i børnehaven af tre forskellige børn. I går var det så tredje gang i år. Han er dog ikke den eneste, det går ud over, men det gør jo ikke sagen bedre. Lederen i børnehaven holder forældresamtaler osv. og siger, hun gør, hvad hun kan. Men jeg føler ikke, der bliver gjort nok, da den ene "bider" snart er fem år og har bidt og kradset siden dagplejenj. Jeg ved godt, det er en naturlig reaktion, hvis deres sprog ikke er så udviklet, at de kan udtrykke sig anderledes, men jeg kan ikke blive ved med at acceptere, at det skal gå ud over min søn og de andre. Min søn bliver mere og mere træt af at skulle i børnehaven, og om morgenen vil han ikke sige farvel til mig, for han vil, at jeg skal blive og passe på ham, fordi de bider osv. Det har jeg det meget, meget skidt med. Jeg føler simpelthen, jeg svigter ham, også fordi jeg ved, pædagogerne ikke mandsopdækker disse børn. Jeg føler mig meget rådvild og håber I kan hjælpe mig. Kan jeg kræve psykologhjælp til min søn, fordi han bliver bidt? eller er det kun forældrene til børnene, der bider, som kan få hjælp?
Eller skal jeg flytte mit barn til en anden børnehave?
Bente

Kære Bente
Du oplever det ubehagelige, at dit barn bliver bidt i børnehaven.
Selvom bideriet har fundet sted gennem en lang periode, og du tidligere har talt med lederen i børnehaven, så syntes jeg ikke, du skal undlade at tale med pædagogerne om det igen. De har en opgave både i forhold til dit barn og i forhold til de børn der bider. Alle børn har brug for at lære de sociale spilleregler, og for nogle børn er det sværere end for andre.
Børn, der bider, skal lære, at det er uacceptabel adfærd. De skal ikke lære det gennem straf og skæld ud, men ved at de gives indsigt i, hvad det er de gør ved andre og således, at de får en forståelse af de konsekvenser, deres adfærd har. Når større børn bider, sker det ofte i frustration. Og det lyder, som om dit barn bliver "offer" for det. Det er voksnes pligt at sikre børn mod andres aggression.
Din dreng skal lære at udtrykke, hvad han vil og ønsker, så han markerer sig selvstændigt i forhold til de børn, der bider. Han må lære selv at sige fra.
Din dreng skal ikke støttes i, at det er de andre der er urimelige og dumme, for så bliver han ked af at skulle hen i børnehaven. Du og pædagogerne kan hjælpe din dreng ved at vise ham, hvordan man kan sige fra, holde på sit og forklare, hvad man selv vil, og så skal han opleve, at I tror på, han kan. Han skal gives redskaber til at kunne løse de problemer, der gør ham til "offer".
Psykologhjælp kan gives til børn, som ikke magter dette, men jeg synes, I skal arbejde målrettet med det selv, før det kan komme på tale. Den problematik kan du også tale med pædagogerne om.
Du spørger også, om det er en god idé at skifte børnehave? Jeg mener, at det bedste vil være at løse problemerne i børnehaven, så din dreng styrkes i sin tro på, at han selv kan medvirke til forandring og derved har indflydelse på sit eget liv. Men lykkes det ikke, må du selvfølgelig overveje det igen, for han skal jo opleve at trives.

Susse Stuhr, pædagogisk konsulent

Læs også:
Han trives ikke i børnehaven