
Rengøringsekspert: Derfor behøver du ikke lukke toiletbrættet

Foto: Unsplash
Alle har deres rutiner efter et toiletbesøg. Måske er du en af dem, der altid taget toiletbrættet ned, inden du skyller ud og skal vaske hænder, eller lader det altid stå åbent.
Der findes studier, der viser, at bakterier spredes, hvis man skyller ud med åbent toiletbræt. I et studie fra 2021 har forskere set, at partikler skydes ud med en hastighed på to meter i sekundet og kan nå 1,5 meter væk fra toilettet på bare otte sekunder.
De største dråber lægger sig på overflader inden for få sekunder, mens de mindre, lettere partikler svæver rundt i luften i flere minutter, skriver Illustreret Videnskab.
At der netop flyder bakterier i badeværelset er nok noget, mange har hørt om, men der er egentlig ingen grund til at lukke brættet. Det mener rengøringsekspert og sociale medier-profilen Mary Futter, som har millioner af følgere på TikTok og Instagram under navnet Madame Sweat.
Studiet viser: Det spiller overhovedet ingen rolle
I en video fortæller hun om et nyt studie, hun har læst fra American Journal of Infection Control. Her mener forskerne, at man ikke kan forhindre bakterierne i at sprede sig, selvom man skyller ud med lukket toiletbræt.
- Bakterierne kommer alligevel ud på din håndvask, gulv og andre områder omkring toilettet, siger Madame Sweat.
Hun mener, at der er noget andet at fokusere på i stedet, hvis du er bange for bakterier fra toilettet efter, at du har skyllet ud.
- Gør mere rent. Særligt din håndvask bør tørres af hver dag.
Uanset om du skyller ud med åbent eller lukket toiletlåg, kan vi nu konstatere én ting: Det spiller egentlig ingen rolle, men det, der virkelig gør forskellen, er at tørre vores overflader af oftere.
Så næste gang du har været på toilettet, kan det være en god idé at finde rengøringsmidlet frem og tørre af en ekstra gang.
Hvorvidt det er pænere med et nedslået låg end et opslået - ja, det er en anden diskussion.
Denne artikel blev først bragt hos allas.se, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Læs mere om: