Så længe er kroppen om at fordøje maden

Alt det vi spiser kommer en tur gennem fordøjelsen men noget mad er på en længere, langsommere rejse end andet, og det er ikke alt, der optages lige godt i kroppen.

Fordøjelsen er et langt, lidt kompliceret men imponerende system, som er livsvigtigt for os. Det er dog de færreste, der ved, hvordan fordøjelsen fungerer, og hvordan den arbejde med den mad, vi spiser.

Hvad sker der i fordøjelsen?

Lige så snart vi spiser noget, starter der en proces, hvor kroppen nedbryder maden med fordøjelsesenzymer, optager de vigtige næringstoffer fra maden og frasorterer resten som "affald" i form af afføring. Det er den helt simple forklaring. Fordøjelsen er nemlig et langt og komplekst system. Bliv klogere på, hvordan maden fordøjes og hvor lang tid det tager at fordøje forskelligt mad her.

Fordøjelsen trin for trin

1. Munden:

Fordøjelsen starter faktisk helt opppe i munden, når vi tygger maden. Nedbrydelsen af maden starter her, hvor tænderne tygger maden i mindre stykker, imens den blandes med spyt.

I spyt er fordøjelsesenzymerne amylaser, som hjælper med at nedbryde kulhydraterne i maden.

2. Spiserøret:

Når maden synkes, ryger den ned gennem spiserøret, der er 30-40 centimeter langt og meget muskuløst.

Herfra bliver maden ført videre ned i mavesækken via muskelsammentrækninger i spiserørets væv.

3. Maven:

I maven blandes maden med forskellige væsker, blandt andet mavesyre, som dræber eventuelle mikroorganismer i maden.

Mavens vægge er meget muskuløse og hjælper med at ælte maden, så den bliver blandet godt med væskerne, hvilket gør fordøjelsen hurtig og mere effektiv.

4. Tolvfingertarmen:

Tarmen er på længde med omkring 12 fingres bredde og deraf navnet. Herfra udmunder kanalerne fra leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen.

5. Lever, galdeblære og bugspytkirtel:

Leveren producerer galdesalte, der opbevares i galdeblæren, og som indeholder enzymerne lipaser, som hjælper med at nedbryde fedtet i maden.

Bugspytkirtlen udskuller baser, som neutraliserer mavesyren og bidrager til fordøjelsen. Det er også denne, som producerer insulin.

6. Tyndtarmen:

Fra tyndtarmen foregår den egentlige fordøjelse af maden, og næringsstofferne optages. Proteiner nedbrydes til aminosyrer, kulhydrater nedbrydes til glukose-molekyler og molekyler.

Disse byggesten, samt vitaminer og mineraler optages over tarmvæggen og føres ud i blodbanen, hvor de først transporteres hen til leveren.

Her lagres nogle, men andre føres videre med blodet til andre dele af kroppen, hvor kroppens celler bruger næringsstofferne efter behov.

Tyndtarmen er ca. 5-6 meter lang. Ufordøjede dele føres videre til tyktarmen.

7. Tyktarmen: Når maden rammer tyktarmen, er den næsten fordøjet bortset fra fibrene. I tyktarmen lever forskellige bakterier, som udgør tarmens mikroflora.

Disse bakterier nedbryder fibrene i maden og producerer samtidigt vigtige næringsstoffer, som optages af kroppen.

Her absoberes vandet fra maden også tilbage i kroppen, så de ufordøjelige rester opnår en mere fast form, der er klar til udskillelse gennem endetarmen.

8. Endetarmen:

Her opbevares de sidste ufordøjelige rester, indtil man går på toilettet.

Fordøjelsesenzymer

Fordøjelsesenzymerne nedbryder maden, man spiser, så næringstofferne optages i kroppen. Der findes forskellige fordøjelsesenzymer, som nedbryder de forskellige slags næringsstoffer. Her er tre slags enzymer i fordøjelsen:

• Proteaser: Nedbryder protein
• Amylaser: Nedbryder kulhydrat
• Lipaser: Nedbryder fedt

Mangel på fordøjelsesenzymer vil gøre, at maden ikke nedbrydes tilstrækkeligt, inden den føres videre i tyktarmen. Mangel på fordøjelsesenzymet laktase betyder, at kroppen har svært ved at fordøje laktose, hvilket også kaldes laktoseintolerance.

Hvor lang tid tager det at fordøje mad?

Nogle former for mad og næringsstoffer fordøjes og optages hurtigere end andet. Fordøjelsen af kulhydrat starter eksempelvis allerede i munden, mens fedt først fordøjes i tolvfingertarrmen.

Det tager som regel mellem 8-15 timer fra vi har spist, til maden er nået hele vejen gennen fordøjelsesstystemet, men det kommer an på, hvordan vi spiser og drikker.

Ernæring og fordøjelse

Fordøjelsen sørger for, at vi får de vigtige næringsstoffer ud af den mad, vi spiser. I fordøjelsen optages primært kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. Disse er vigtige for opbygning af kroppens væv og celler, ligesom det bruges til at give kroppen energi til alt, den skal.

Fordøjelse og ernæring hænger meget sammen i den forstand, at fordøjelsen står for at fordøje og omsætte den mad vi spiser til noget, som kroppen kan bruge. Derfor bliver fordøjelsen også påvirket af, hvad vi spiser, da den netop skal arbejde med at føre det ud til og gennem kroppen. Noget mad er mere næringsholdigt end andet, ligesom noget tager længere tid at fordøje end andet.