Renée: Du kan, hvis du vil, eller...?

Moderne ledelse er livsfarlig, fordi den bruger psykologiske kneb, som får os til at arbejde os halvt ihjel! Det er budskabet i en ny bog af Christian Ørsted, ”Livsfarlig ledelse”. Ørsted mener, at moderne ledelse er hamrende effektiv til at gøre os motiverede, dog uden at gøre os bedre til at løse de opgaver, vi er sat til at løse. Den gør i stedet vores egen indre tilstand til forklaringen på stress, pres og fiasko. Det gør den f.eks. ved at coache medarbejderne. Coaching er en metode taget direkte fra elitesporten. I coaching stilles der altid to spørgsmål: 1) Hvad er dit mål? 2) Hvad forhindrer dig i at nå det? Mantraet er, at du kan, hvis du vil. Især hvis du bare liiige laver lidt om på dig selv, for du har jo potentiale, ikke sandt? Og hvem vil ikke gerne have potentiale? Jeg kender ingen, der ikke vil. Som medarbejder er man altid glad for at få en peptalk om, at man kan, hvis man vil, fordi evnerne er der. Det er dejligt, når nogen tror på, at man kan noget. Men når man så sidder på sin pind igen efter samtalen med chefen, og intet rigtig er anderledes end før, og følelsen af utilstrækkelighed, tristhed eller måske endda stress stadig sidder i kroppen, så får man altså en rigtig træls følelse af, at det hele er éns egen skyld. For hvis målene ikke nås, eller man ikke trives og ikke er glad, så er det, fordi man ikke gør det rigtigt. Potentialet er der jo, ikke sandt? Renée i sidste uge: Masser af "gode råd" Det, der sker, når man coaches på den måde, er, at medarbejderen ikke længere sætter spørgsmålstegn ved virksomheden, tempoet eller den afsatte tid, men derimod ved sig selv. Hvordan bliver de selv bedre, dygtigere og mere effektive? Sat op på den måde giver det ret god mening, at den måde at lede på kan være livsfarlig. For hvad sker der med os, når vi oplever, at vi ikke løser en opgave, og at det kun er os selv, vi kan klandre for det? Der sker selvfølgelig det, at vi får det skidt, vi bliver deprimerede, vi bliver triste, vi bliver urolige, og måske ender vi med at melde os syge, når presset bliver alt for stort og overvældende. Bogen understreger, at det ikke er ond vilje fra ledernes side, men at der er en reel fare for, at vi ikke længere ser problemet som tilhørende arbejdspladsen, ressourcerne eller ledelsen, men derimod tilhørende medarbejderen. Værd at tænke over, især hvis DU lige nu sidder på en pind et sted og har det skidt med dig selv og de 300 mails, du ikke kan nå at svare på? Måske er det tid til en medarbejdersamtale, hvor det ikke er dig, der skal udvikles IGEN, men derimod dine kompetencer eller den virksomhed, du sidder i? Kærlig hilsen Renée LÆS OGSÅ: 3 nemme trin til at stresse af