Renée: En ny generation med andre jagtterritorier

For ikke så længe siden modtog jeg et lidt atypisk brev fra tre folkeskoleelever: ”Kære Renée. Vi er tre piger, der har startet en virksomhed op omkring den problemstilling, at børn og unge i dag bruger for meget tid på iPhone, tablets, computer etc. Vi har et ønske om, at de gamle sociale værdier som social leg og samvær skal tilbage.” Som enhver god sælger var de begyndt med at identificere deres målgruppe, som var piger i deres egen aldersgruppe 8-13 år. Derefter havde de fundet selve produktet, og sidst men ikke mindst havde de skaffet en leverandør til deres nye biks. Produktet, som er gummielastikker i mange farver, der kan sættes sammen på utallige måder ved hjælp af et plastikboard og en hæklenål, opfyldte deres målsætning om, at det skulle være noget kreativt, og noget, man kunne være sammen om. Og så var de ellers gået i gang med at forsøge at få idéen ud i verden, så de kunne tjene en masse penge. Det var i den forbindelse, jeg kom ind i billedet. De havde desuden meldt sig til iværksætterkonkurrencer og startet kursusvirksomhed. LÆS OGSÅ: Renée i sidste uge: Hvad er dit kærlighedssprog? Jeg blev ret fascineret og kunne ikke lade være med at tænke på, hvor meget unge mennesker har forandret sig de sidste 20-25 år. Når jeg tænker tilbage på, hvordan jeg og mine veninder var, da vi var 14 år, så er én ting i al fald helt sikker. Vi tog ikke kontakt til voksne mennesker, fordi vi lige havde fået en idé. Jeg tror ikke, vi på nogen måde forestillede os, at der var voksne mennesker, der ville tage os alvorligt nok til at interessere sig for, hvad der foregik i vores hoved, endsige hjælpe os med at promovere en virksomhed, vi havde startet. Faktisk startede vi overhovedet ikke nogen virksomheder. Vi havde heller ikke mulighed for at få fortalt omverdenen, hvad vi tænkte og hvorfor, eller fortælle noget om, hvordan vi gik og havde det. I grunden er jeg ikke engang sikker på, vi var en målgruppe, da jeg var 14 år. Og ja, de tre unge piger har ret, de sociale medier har taget over, og vi bruger tid og energi på at følge med på Twitter, Instagram, Facebook og så videre. Men samtidig har den måde at kommunikere på udvidet vores horisont og vores jagtterritorier. Da jeg var 14, kom jeg ikke ret langt væk fra Trøjborg, hvor jeg voksede op, og hvor mine venner var. Jeg kendte ikke nogen i Aalborg, og jeg anede ikke, hvad der var hot i Espergærde. Så vi kan begræde udviklingen, men vi kan ikke stoppe den, og hvad mere er, den gør os faktisk også til det, vi er. Jeg håber, de tre tøser får stor succes, hvis ikke med ”MEKS”, så måske med noget andet, de finder på. Kærlig Hilsen Renée