Renée: Send den indre regnskabsfører på ferie

Vi kender ham alle sammen – den indre regnskabsfører. Et væsen, vi har med os, nærmest fra vi bliver født. Måske arver vi ham fra vores mor eller far. Han holder konstant øje med alt og er ekspert i at tælle. Han tæller ALT, har et vågent øje på hver finger og en kommentar, straks der er noget, han ikke synes er 100 procent i orden. Han har nemt ved at fare op over den mindste ting, og han ytrer sig ustandselig, uanset om det er passende eller ej. Den indre regnskabsfører holder øje med, hvor mange gange og hvem der tømmer opvaskemaskinen. Han holder øje med vasketøjs-bunken og med, om køkkenbordet bliver tørret ordentligt af efter aftensmaden. Bliver der lavet aftaler, er det ham, der holder øje med, om aftalerne bliver holdt, og ham, der bliver retfærdig harmfuld, når de ikke gør. Han holder øje med, hvem der formaster sig til at nappe en lille lur på sofaen, hvem der fylder benzin på bilen, hvem der har fået en is, og hvem der ikke fik. Han holder øje med, om mennesker spiser sundt, om de motionerer, om de er søde ved deres børn, og ikke mindst holder han et vågent øje med den, han bor hos. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Vi spiller hasard med kærligheden og familielivet Når han er i byen, kan han finde på at holde øje med alle andre mennesker også – han kan finde på at tælle, hvor mange genstande de drikker, og om de er passende klædt på. Er de ikke det, kan han finde på at dømme dem, bare fordi de går i for nedringet en bluse. I det hele taget er han et uendelig geskæftigt stykke personage, som indimellem har en adfærd, der er en enevældig konge værdig. Enevældige konger kan, hvis vi skal være helt ærlige, være ret trættende i længden, uanset hvem det er, der sætter sig på tronen. De vil bestemme alt og tror altid, de har ret. Min egen indre regnskabsfører lader ikke noget tilbage at ønske, hvad angår regnskabsførere, så for nylig besluttede jeg mig for at sende ham på ferie. Det trængte han nemlig rigtig meget til. Det stakkels pus var fuldstændig udmattet af al den tællen og holden øje. Jeg fik helt ondt af ham til sidst. Det viste sig at være en velsignelse at få ham ud af huset. Pludselig opdagede jeg, hvor meget energi han tog, hvor meget han i virkeligheden fyldte, og ikke mindst hvor væmmeligt et bekendtskab han i grunden er. Min mand har forsigtigt spurgt mig, hvornår han kommer hjem igen? Jeg ved det ærlig talt ikke. Men når han kommer, tror jeg, han skal af sted igen ret hurtigt. Kærlig hilsen Renée