Selvudvikling
17. marts 2010

Spar penge – prut om prisen

Der er gode penge at spare, hvis du tør prutte om prisen, når du er ude at svinge dit dankort. Og det tør hver fjerde forbruger, viser en undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen.
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/e658bf45c725488481a02896d8569383.jpg

Foto: Shutterstock

Der er gode penge at spare, hvis du tør prutte om prisen, når du er ude at svinge dit dankort. Og det tør hver fjerde forbruger, viser en undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen, og 91 procent opnår en besparelse.

Man kan prutte om alt fra sko til køkkenmaskiner og forsikringer.

Her får du nogle gode råd:

1. Jo flere varer du køber, jo lettere kan du få et nedslag i prisen.

2. Jo større et beløb, du køber for, jo lettere vil det være at få nedsat prisen.

3. Opsøg samme ekspedient, og husk navnet, som du kan se på kvitteringen. Det er et godt argument, at du er trofast.

4. Ansatte med ledelsesansvar har oftere mulighed for at give nedslag i prisen.

5. Vær venlig. Du opnår ikke et nedslag ved at være ubehagelig.

6. Kom, når der ikke er travlhed i butikken.

7. Spil eventuelt flere butikker ud mod hinanden.

8. Sæt dig ind i prisniveauet for en vare, inden du går i gang med at prutte.

Kilde: www.dr.dk/penge

Læs også