Træning og kost
27. september 2021

5 tips: Få gang i din forbrændning

Din forbrænding kan blive sat i skub med kun få og simple ændringer i hverdagen. Vi har fundet 5 tips, der vil øge din forbrænding og tone din krop imens.
Af: Redaktionen
Øg din forbrænding

Udgivet første gang 27. september 2012. Foto: Shutterstock

Når man taler om forbrænding og at øge sin forbrænding, er der tale om den mængde energi, som kroppen har brug for til de basale funktioner og til aktivitet, skriver sundhed.dk.

Helt konkret skal kroppen hver dag bruge energi på nogle processer, som man kan opdele i fire områder. Den første er de processer, der er med til at holde kroppen i gang såsom hjerteslag og vejrtrækning.

Den anden er at nedbryde, omsætte og udnytte den energi, man får fra den mad og drikke, man indtager. Den tredje proces handler om bevægelse og fysisk aktivitet, og den fjerde og sidste proces har at gøre med vækst ved eksempelvis børn og gravide.

Hvis du spiser flere kalorier, end din krop forbrænder, vil kroppen lagre de overskydende kalorier i sit fedtlager i form af fedt, og man vil derfor opleve at tage på.

Hvis man modsat spiser færre kalorier, end kroppen forbrænder, vil kalorieunderskuddet tære på fedtdepoterne, og man vil opleve at tabe sig.

Herunder kan du få 5 tips til at øge din forbrænding.

1. Øge forbrænding? Motioner!

Motion og styrketræning er en af de mest effektive metoder til at øge sin forbrænding. I takt med at vi bliver ældre bliver vores forbrænding nemlig også dårligere.

Derfor er vi nødt til selv at gøre noget ekstra for at sætte skub i forbrændingen igen og her er motion altså det optimale.

Det anbefales, at man er aktiv i mindst 30 minutter om dagen, og at man får pulsen op to gange om ugen, skriver sundhed.dk.

Det kan være gennem havearbejde eller rengøring, man kan tage cyklen på arbejdet, gå en tur, tage trapperne frem for elevatoren, eller man kan stå af bussen et stop før, så man får lidt ekstra skridt i benene.

2. Spis morgenmad for at øge din forbrænding

En sund og varieret morgenmad giver dig både en god og energifyldt start på dagen, men den sætter også gang i forbrændingen lige fra morgenstunden.

Din krops forbrænding er i hvile, mens du sover, fordi kroppen ikke har noget mad at arbejde med, derfor jumpstarter du forbrændingen igen når du spiser morgenmad ifølge sundhed.dk.

Du kan eksempelvis spise en lækker morgenmad bestående af friske smoothies eller havregrød med æble og kanel.

Øge forbrænding

3. Mellemmåltider

Vejen til færre kalorier er forskellig fra person til person. Hvis du har det bedst med at spise stor morgenmad, frokost og aftensmad, og det kan holde dig mæt, kan du lade være med at spise mellemmåltider.

Hvis du derimod føler sult mellem de store måltider, kan det være en god idé at finde på små sunde mellemmåltider, der kan holde din sult i ro hele dagen.

På den måde undgår du at snacke løs hele dagen, du kan bevare din mæthedsfølelse og spise det antal kalorier, du ønsker og dermed øge din forbrænding.


4. Spis proteinrigt

Proteiner fra magert kød og grøntsager er geniale til at øge din forbrænding.

Det er sværere for kroppen at nedbryde protein end kulhydrater og fedt, så kroppen skal arbejde hårdere og derfor vil den forbrænde mere.

Proteiner behøver ikke komme fra kød, du kan også finde dem i tun, spinat og yoghurt.

5. Sov sødt

Hvis man ikke sover godt og længe nok om natten, har man større tendens til at vågne op med en øget sultfølelse. Især til mad med mere fedt og sukker, skriver aktivtræning.dk.

Derfor er det også en vigtig del af at øge sin forbrænding, at man får en en god nats søvn.

Læs også