6 råd, hvis du vil spise sundt og spare penge
Illustration: Panthermedia
Sådan spiser du sundt og sparer penge
1. Kig jævnligt i køleskabet
Hold øje med indholdet i dit køleskab, så du sikrer dig, at der ikke ligger sunde fødevarer derinde, som bliver for gamle og ender deres dage i skraldespande frem for i din mave.
2. Køb frosne grøntsager
Så kan du tage, hvad du skal bruge, og putte resten tilbage i fryseren. På den måde minimerer du også risikoen for madspild. Det meste frosne frugt og grøntsager kan holde sig seks til tolv måneder i fryseren.
3. Gå efter de billigere proteiner
I stedet for f.eks. at købe kyllingepålæg, så køb en hel kylling og tilbered den på én gang. Det vil som oftest være langt billigere – hvis du altså får den spist. Du kan også skifte nogle af de animalske proteiner ud med plantebaserede proteiner som bønner og linser.
4. Hav dåser på lager
Dåser med tun, kikærter, bønner osv. er gode at have på lager. Brug dem f.eks. som fyld i en mættende hjemmelavet salat i stedet for at gå ud og købe en færdiglavet en af slagsen.
5. Køb efter sæson
Det er både godt for miljøet i naturen og på din konto at gå efter de råvarer, der er i sæson.
6. Planlæg!
Lav en ugentlig madplan, så du ved præcis, hvad du skal have til både hovedmåltider og mellemmåltider, så du undgår den dyre fastfood og de dyre snacks.
Kilder: Taenk.dk og Menshealth.com
LÆS OGSÅ: Sunde snacks til løbeturen