
Kærlighed og sex
Foto: Columbus Leth
Asparges er godt for din fordøjelse. Asparges indeholder ifølge ernæringsøkonom Sofia Sommer nemlig kulhydratet inulin, der virker præbiotisk i tarmen, hvilket vil sige, at det fungerer som føde for de gode tarmbakterier. Hun er bl.a. forfatter til bogen "Sunde vaner, smuk figur - 7 enkle trin til en krop, du elsker"
25 kalorier pr. 100 gram. Det er, hvad asparges indeholder. Dermed er de også en god råvare at bruge, hvis du vil spare på kalorierne. Og medmindre du koger dine asparges for længe, er de også sprøde og giver dig noget at tygge på, hvilket spiller en rolle for følelsen af mæthed.
LÆS OGSÅ: Butterdej med rejer og asparges - få opskriften her Asparges indeholder antioxidanten glutathion, som man mener virker kræfthæmmende i kroppen. Dermed være ikke sagt, at du kan spise dig fra kræft via asparges, da mængderne er forholdsvis små. Du finder flere gode næringsstoffer i asparges, heriblandt K-vitamin, der har betydning for blodets evne til at størkne. Derudover indeholder asparges også calcium, der spiller en rolle for sunde knogler. Asparges indeholder aspargessyre, hvilket kan føre til, at din urin kommer til at lugte, når du har spist asparges. Det er helt ufarligt.Læs mere om:
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.