Træning og kost
12. september 2012

Bhangra-workout - det nye zumba

Er du én af dem, der har redet med på zumba-bølgen, men efterhånden synes, det har mistet nyheds-interessen, så er masala bhangra-workout måske noget for dig. En ny, fremmedartet motionsform på vej frem
Af: Anne Blume Futtrup
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/motion-og-sundhed/traening/2012/09/1237-indisk-folkedans/1237-indisk-folkedans-copy-2.jpg

Masala betyder krydret på indisk og bhangra er navnet på en gammel, indisk folkedans fra den nordlige Punjab-provins. Sætter man de to ting sammen får man en ny type workout, der ligesom Zumba foregår til eksotiske rytmer og udfordrer de stive, danske kroppe til at bevæge sig i helt nye mønstre.

Det var oprindeligt de indiske mænd, der dansede bhangra for at fejre årets høst, men nu kan alle være med. Den indiske høstdans består af monotone bevægelser. Man stamper i gulvet og laver små hop, mens hænderne hele tiden laver små bevægelser. I den moderne version er der tilføjet nye bevægelser med inspiration fra Bollywood-dans samt mere traditionelle øvelser, der sikrer, at udbyttet af træningen bliver maksimal.

- Kroppen er hele tiden i bevægelse, og det gør Masala Bhangra Workout hårdt. Man styrker hele kroppen, siger Dennis Thomsen, der sammen med sin kone Tina er en af de første danske ambassadører for motionsformen, der hurtigt er blevet populær i parrets studie LocoLatino i Næstved. Så populær, at Dennis Thomsen har inviteret disciplinens grundlægger, indiske Sarina Jain, til at lægge vejen forbi og uddanne endnu flere ambassadører.

Guide til sjov træning

- Vi får en masse positive tilkendegivelser fra vores elever, der synes, de kommer i god form. Samtidig kan de lide musikken, og så synes de, at det er sjovt at lære lidt om den indiske kultur og de traditioner, der følger med dansen, udtaler Dennis Thomsen. Han mener, at Masala Bhangra Workout er et nyt pust og et godt alternativ til den efterhånden lidt slidte zumba.

- Man kan mærke, at mange er ved at være lidt mættede af zumba. Det har været vildt populært de seneste cirka tre år, men nu trænger mange til nye udfordringer. Man bliver også træt af masala bhangra i længden, men det er en super afveksling, siger han.
Dennis og Tina Thomsen rejser rundt i hele landet og afholder timer i masala bhangra.
Læs mere på locolatino.net

Sådan bliver du trampo-lækker

Læs mere om:

Læs også