BMI-beregner: Her er alt, du skal vide om Body Mass Index

Hvad er en sund vægt? Spørgsmålet er simpelt, men svaret er noget mere komplekst.

En sund vægt afhænger nemlig af en række faktorer, og BMI’et er kun ét herunder. Din muskelmasse spiller for eksempel også ind, og det samme gør din mentale sundhed.

En tyk krop med et højt BMI resultat, der er stærk og funktionel, kan således være lige så sund eller sundere end en tynd krop med et lavt resultat.

— Der er ikke evidens for, at folk lever længere, alene fordi de taber sig eller for, at alle med et højt resultat er usunde. Det er langt mere kompliceret og individuelt. (…) Endelig glemmer vi helt at fokusere på, at der blandt folk med en ”normal” vægt er mange, der slet ikke er sunde. Du kan altså være tynd og usund, og du kan være tyk og sund.

Sådan siger Inger Bols, der har arbejdet som autoriseret klinisk diætist i 25 år, i et tidligere interview med femina.

Dertil kommer den massive mængde forskning, der viser, at vi har et dybt forenklet og forældet syn på vægt og sundhed. BMI (og vægt) alene kan altså ikke afgøre, om en person er sund eller ej.

Alt dét kan du blive klogere på i denne artikel, så du bedre kan tage stilling til, hvordan du bør forholde dig til resultatet.

Hvad er BMI?

Lad os først få det på plads: Hvad er det egentlig?

Forkortelsen står for Body Mass Index, og er en formel, der undersøger kroppens masseindex, altså din kropsvægt i forhold til din højde. Den bruges som et værktøj til at vurdere kroppens ernæringsstatus og risikoen for udvikling af helbredsproblemer – men tallet kan som nævnt ikke stå alene.

Det har i mange år været brugt af fagfolk som et objektivt mål for at vurdere den totale mængde kropsfedt.

Men som så mange andre måleenheder, er en BMI beregner ikke et perfekt redskab, da der kun indgår højde og vægt i ligningen.

Beregneren tager således ikke højde for andre aspekter som alder, køn eller fysisk aktivitet.

Hvordan beregner man Body Mass Index for voksne?

Foruden alder, køn og fysisk aktivitetsniveau, differentierer beregneren heller ikke mellem fedt og muskler, og tallet kan derfor isoleret set ikke bruges som en endegyldig faktor på, om din vægt er sund eller ej.

beregneren tager udgangspunkt i, at kroppens fedtmasse varierer, når vægten ændrer sig, og at muskelmassen er konstant.

Har du for eksempel et lavt BMI resultat, antager formlen, at din muskelmasse er normal, men at du derimod har en for lav fedtmasse. Det modsatte er gældende, hvis du har et højt resultat.

På den måde opstår der et problem med formlen, når ens muskelmasse er mere massiv end det normale. Du kan altså have et højt Body Mass Index som følge af højere muskelmasse frem for fedt.

Man klassificeres således som ”overvægtig”, hvis ens resultat er over 25, uanset om det skyldes muskler eller fedt.

Med andre ord vil meget muskuløse og trænede personer have et højt Body Mass Index, selv om fedtmassen er normal.

Nedenfor kan du prøve vores BMI beregner, og i boksen til venstre kan du se, hvad resultatet fortæller. Men husk, at tallet ikke kan stå alene og dermed ikke afgør, om du har en sund vægt.

BMI-Beregner: Prøv den her

Uenige eksperter: Hvad kan det bruges til?

Læger og eksperter har længe debatteret, hvordan fedme bør håndteres, og om BMI’et overhovedet kan bruges til at sige noget om, hvor sund en persons vægt er.

Siden 2017 har Sundhedsstyrelsen sammen med blandt andet Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) - der tæller cirka 5000 praktiserende læger og yngre læger under uddannelse - arbejdet på en række nye retningslinjer for, hvordan fedme kan håndteres bedre.

Samarbejdet kulminerede dog, da DSAM valgte at forlade arbejdsbordet, fordi de mente, at anbefalingerne fik et for ensidigt fokus på vægttab.

Målet burde ifølge DSAM i højere grad være en accept af en tyk krop, der er glad, stærk og funktionel.

Især, fordi forskning peger på, at 80 procent af folk i kategorien ”svært overvægtig” efter en slankekur eller livsstilsændring vil tage de tabte kilo på igen, pointerer DSAM.

– Som læger kan vi ikke være med til at anbefale noget, vi ved ikke virker, og som i værste fald kan være skadeligt, lød det fra DSAM’s repræsentant i arbejdsgruppen, Rasmus Køster-Rasmussen, til Sundhedspolitisk Tidskrift.

For ensidigt fokus på vægten

Argumentet om, at vægttab stort set aldrig holder i længden, og at det derfor ikke giver mening at fokusere sundhedsindsatsen på vægttab, er klinisk diætist Inger Bols enig i.

– 100 års forskning viser, at de fleste, der forsøger at tabe sig, tager på igen, uanset hvordan de har tabt sig. Da jeg opdagede det, var det totalt mindblowing for mig. For jeg har været klassisk vægttabs-diætist de første 15 år af min karriere, fortæller hun i et tidligere interview med femina.

Men da der var mange, som kom tilbage til hende efter først at have tabt sig og derefter ikke holdt deres vægttab, begyndte Inger Bols at vende det indad.

Hun tænkte, at der måtte være noget galt i det, hun anbefalede.

Langsomt begyndte hun derfor at fokusere på en anden markant faktor i forhold til sundhed for mennesker med høj vægt: Det mentale i at føle sig forkert.

– Der er også en anden virkelig stor problemstilling, når vi vurderer vægt og risiko for sygdomme. Det er hele problemet med, at man føler sig stigmatiseret. Det, at du føler dig for tyk, eller får at vide, at du er for tyk, skaber en stressrespons i din krop. Og den effekt kan være med til at forklare, hvorfor mennesker med høj vægt nemmere får visse sygdomme, siger hun.

– Så det bliver en fuldstændig indviklet bold af forskellige ting, der hænger sammen, og det eneste vi bliver ved med at fokusere på, er vægten. Selvom det er det eneste, vi i virkeligheden ikke er herre over.

Kilder: Inger Bols, Sundhedspolitisk Tidskrift og sundhed.dk.