Træning og kost
30. september 2011Crunchy choko-mousse-iscreme
Her får du en lækker opskrift på en sund og crunchy chokoladeis - god som dessert eller når sukkertrangen melder sig
Af: Caroline Fibæk
Det skal du bruge:
1 stor moden avocado
½ dl agavesirup
1 dl rå kakao
10 dadler uden sten,
udblødt i vand
4 spsk. lecitingranulat
1 knsp. himalayasalt
4 dl vand
rå kakaonibs til drys
Sådan gør du:
Blend alle ingredienser, og køl cremen ned i køleskabet. Hæld den afkølede creme i din ismaskine, og følg instrukserne. Er du ikke den heldige ejer af en ismaskine, kan du fryse cremen i ca. 4 timer - men rør gerne i den ca. hvert 20. minut, indtil den er frossen. Hvis den alligevel bliver for hård, kan du gøre isen cremet ved at køre den en tur i en foodprocessor eller blender. Drys med rå kakaonibs inden servering.
FIND FLERE OPSKRIFTER I EBOGEN "N'ICE CREAM - MAGISKE SUNDE ISDESSERTER" ELLER PÅ CAROLINEFIBAEK.DK