Træning og kost
7. april 2019

En vandretur kan reducere stress

Ikke alene er vandring sund træning for hele kroppen, ny forskning viser også, at det er med til at reducere stress. Tilmed behøver du slet ikke søge ud i den store verden for at vandre, for der er masser af muligheder herhjemme. Vi tog på Øhavsvandring i det sydfynske.
Af: Hanne Høiberg
Vandring Øhavsstien

Foto: Vagabond Tours

Tag med på vandretur

Er det den beroligende lyd af bølgernes slag mod strandens rullesten, mens vi vandrer af sted med livgivende udsigt over Det Sydfynske Øhav? Er det den gode følelse af kroppen, der arbejder i et konstant, jævnt tempo. Eller den indre ro der automatisk indfinder sig efter kort tid i naturen?

Selvfølgelig en blanding af det hele. For det er velgørende at vandre – både for krop og sjæl. Fordelene er bare så åbenlyse, at de altid har det med at blive undervurderet og træde i skyggen af de nyeste trends inden for motion og terapi.

Vi glemmer, at vandring i frisk tempo er god træning, som også hjælper os med til at tone benmusklerne og tabe et par overflødige kilo. Dét uden dyrt medlemskab af en fitnessklub. Vandring sætter pulsen i vejret, og den øgede blodcirkulation sender mere ilt til muskler og organer – hjernen inkluderet. På en halv times rask gang forbrænder du mellem 150 og 200 kalorier.

Vi glemmer også, at det slet ikke er nødvendigt at opsøge det nordlige Spanien eller Frankrigs Mont Blanc-massiv for at finde fantastiske vandreruter. For de spreder sig i rigt mål i vores egen baghave og kan bruges året rundt. Se bare her, hvor SØNDAGs journalist tog på øhavsvandring i det sydfynske:

En bid af Øhavsstien

Lørdagens 19 kilometer lange vandretur begynder i mild tåge – på grænsen til finregn. Derfor koncentrerer jeg mig primært om at træde rigtigt på de runde, våde sten på stranden øst for Fjællebroen havn mellem Svendborg og Faaborg. En bus har sørget for transporten hertil og vil også samle os op igen midt på eftermiddagen. Til den tid vil vi bl.a. have vandret først syv kilometer langs stranden mod øst, siden op gennem Præstens Skov med de 200 år gamle, knudrede ege og videre ind i landet til ådalen fra sidste istid med det forunderlige navn Syltemade. Både ”sylte” og ”made” betyder noget lavt og vådt, og det holder stik. For selv om der sine steder er træbroer langs den rislende Syltemade Å, er her meget vådt og mudret. Men uendelig smukt – nærmest som et urlandskab, hvilket kun bekræftes af det langhårede, langhornede skotske højlandskvæg, der holder naturen i ave.

Jeg er ikke god til at gå langsomt og havde frygtet ikke at kunne falde ind i mit sædvanlige raske tempo som del af en gruppe. Men uden at have aftalt noget har vi hurtigt inddelt os i tre hold – et relativt hurtigt, et mellemhold og et, der tager det mere roligt. Med en guide i front og en som bagstopper fungerer det fint, og jeg nyder at kunne gå til sammen med otte – ti andre.

Nogle stræk er stien så smal, at vi kun kan gå i én lang række. Det er sådanne steder, man tænker gode tanker. Jeg får f.eks. mine bedste idéer, når jeg vandrer i smukke omgivelser indhyllet i duften af jod og salt fra hav og tang, nyslået hø eller hvad årstiden måtte byde på. Og kan kun give den skotsk-amerikanske naturforsker, forfatter og filosof John Muir (1838 – 1914) ret, når han siger noget i retning af, at ”hver gang man bevæger sig ud i naturen, får man meget mere, end man har forestillet sig.”

LÆS OGSÅ: 7 ting, du ikke vidste om vandreferier

Ren meditation

Da vi først på eftermiddagen befinder os på en markvej mellem skov og dyrkede marker med retning mod Egebjerg Bakker, hvor turen slutter, falder jeg i snak med Maj-Britt Tønder, sundhedsplejerske på 58 fra København. Hun vandrer, fordi det giver hende ro.

– Der er noget meditativt i bare at skulle sætte det ene ben foran det andet. Det er dét, man skal, ikke andet. Jeg kommer i den grad til stede her og nu, bliver nærværende. Og så er gang selvfølgelig god motion, når bare man går lidt til. Hele kroppen, sjælen og sindet får en storvask på sådan en vandretur.

Maj-Britt Tønder ved, hvad hun taler om. I 2014 brugte hun og en veninde fem uger pål at gå den klassiske camino på 775 kilometer gennem Nordspanien til Santiago de Compostela. Året efter tog hun med sin daværende svigermor på 74 og sin datter på 22 på en måneds vandretur 400 kilometer ad samme rute. En helt anden oplevelse, men stadig fantastisk.

– Da jeg gik den første camino, havde jeg ingen forventninger, og der lå heller ikke noget spirituelt i det. Men efter nogle uger gik det op for mig, at jeg bare var lykkelig. Helt grundlæggende. Jeg følte en harmoni, der havde sat sig som en tilstand. Caminoen er jo det meget enkle liv. Op om morgenen, tøj på, morgenmad og ud at vandre. Fremme om aftenen gælder det om at finde et sted at sove, vaske tøj, få noget mad og i seng. Næste dag præcis det samme. Den der rytme, enkeltheden i det hele, giver en fantastisk følelse af frihed. Bare nu, når jeg fortæller om det, kan jeg mærke den samme følelse. Jeg tror aldrig, den forsvinder.

Går smerterne væk

For 63-årige Susanne Hansen fra Aalborg er vandringen blevet en uundværligdel af livet. Jeg følges med hende om søndagen, hvor vi begge har valgt den 17 kilometer lange tur fra Svanninge Bjerge til Stensgaard – stadig på Sydfyn.

– Tidligere løb jeg meget og har bl.a. gennemført flere halvmaratons. Men så pludselig fra den ene dag til den anden fik jeg en diskusprolaps, og det var slut med at løbe. Nu går jeg mellem fem og 15 kilometer hver eneste dag – enten alene eller sammen med min mand. Jeg gør det primært, fordi jeg ikke får rygsmerter, når jeg går. Og selvfølgelig er det også en god måde at holde sig i form på.

Både Susanne Hansen og hendes mand er på efterløn og har masser af tid til vandreturene. Som ikke bare indgår i deres hverdag, men også i ferierne. De har været på levada-vandringer på Madeira og gået dele af caminoen. Men Øhavstræffet har bekræftet, at der findes uendeligt mange dejlige steder, man kan vandre i Danmark. Derfor regner de også med, at målet for næste længere vandretur enten er Gendarmstien i Sønderjylland eller Camønoen på Møn.

LÆS OGSÅ: Vandring gør godt for krop og sjæl

Danmark til fods

  • Hærvejen, Danmarks ældste pilgrimsrute, strækker sig nu fra både Hirtshals og Frederikshavn til Viborg og videre sydpå ad den klassiske rute til Padborg – mere end 500 kilometer, haervej.dk
  • Fjordstien er en natursti langs Roskilde Fjord og Isefjorden. Den er endnu ikke fuldt udbygget, men når den er helt færdig, bliver den 275 kilometer lang, isefjorden.com
  • Øhavsstien, et 220 kilometer langt system af vandrestier, som snor og bugter sig rundt på Sydfyn, Tåsinge, Langeland og Ærø, visitfyn.dk
  • Camønoen, Danmarks svar på den berømte Camino de Compostela i Nordspanien, åbnede officielt i 2016 og er stadig under udvikling. Vandreruten strækker sig over 175 kilometer på Møn, Nygaard og Bogø. Den er Danmarks nyeste, camoenoen.dk
  • Kyst til Kyst Stien, 130 kilometer natursti på tværs af Jylland langs Varde Å, Holme- og Vejle Å – fra Blåvandshug i vest til Vejle i øst, kyst-kyststien.dk
  • Gendarmstien, 74 kilometer vandrerute, der bugter sig fra Padborg i vest langs den danske kyst af Flensborg Fjord til Høruphav på Als. Som Danmarks første "Europæisk kvalitets vandrevej" er ruten certificeret, hvilket blandt andet garanterer stier af jord eller græs, god skiltning og afvekslende natur- og kulturoplevelser. Desuden skal der være mulighed for bagagetransport mellem overnatningsstederne, gendarmsti.dk
  • Færdigpakkede vandreture i Danmark, bl.a. Øhavstræf,
  • arrangeres af Vagabond Tours, vagabondtours.dk
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200.jpg

Læs også