Træning og kost
17. februar 2012Få energi i en fart
Vi giver dig opskrifter på en nem energibar og en læskende energidrik
Af: Line Hvid
Foto: Colourbox
ENERGIBAR
3 dl havregryn
½ dl solsikkekerner
200 g svesker
vand
2 spsk. flydende honning
Rist havregryn og solsikkekerner i ovnen eller på en tør pande. Læg sveskerne i blød i koldt vand, og lun dem en anelse i gryde eller mikroovn. Hæld vandet fra, og hak dem fint. Tilsæt honning, gryn og kerner, og blend det til en ensartet masse. Er det for tørt, tilsættes lidt vand. Form massen til 12 bjælker, og opbevar dem køligt i lufttæt beholder.
Én bjælke indeholder ca. 117 kcal og har en fedtenergiprocent på 2.
ENERGIDRIK
1 l vand
6 spsk. druesukker eller sukker
1 knsp. salt
citron, appelsin eller anden saft/smag
Bland alle ingredienserne i din drikkedunk, og du kan ta' på farten med det samme.