Træning og kost
10. februar 2014

Har du alt for meget på din tallerken?

Hvis den mentale tallerken er for fuld, så bliver dén tallerken, du stiller foran dig, når du skal spise, også tit alt for fuld. Eller sagt på en anden måde: Hvis ikke du tager tid til dig selv, får du svært ved at nå dine (slanke)mål.
Af: Spirituel mentor Joan Pedersen
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2014/februar/tallerken-prim.jpg

foto: All Over og privat

Hvis du er bare lidt ligesom jeg, så er der perioder, hvor du påtager dig alt, alt for meget. Meget mere, end du egentligt har tid til - og ikke mindst meget mere, end du har lyst til.

Hvis du så oven i købet har en tendens - ligesom jeg - til at overspise og at kaste dig over sukker, ja, så kan det altså godt være en udfordring at have for meget på sin tallerken.

Om Joan Pedersen, spirituel mentor

Så længe jeg kan huske har jeg haft et ubalanceret forhold til mad og krop. Jeg kender til skyld og skam, slankekure og kostråd, lavt selvværd og ingen kontakt til min krop.

En dejlig sommerdag i august, blev det hele vendt på hovedet. Du kan læse om lige netop den oplevelse lige her (link fjernet)

Meget hurtigt er det blevet til, at jeg prioriterer selvkærlighed og glæde og alle de andre skønne ting, som livet har at byde på.

Alt jeg skriver er med udgangspunkt i mig og set gennem mit filter.

Har du et emne, jeg skal reflektere over / blogge om, så skriv gerne til mig her (link fjernet) - Og jo, du må gerne være anonym.

Du kan også stille spørgsmål på min Facebook-side

Det er mit ønske at inspirere dig til at leve præcis det (spise-)liv du ønsker dig, med masser af selvkærlighed og glæde."

Se mere om Joan på Joan-pedersen.com (link fjernet)

Min egen oplevelse er, at det er selvkærligheden, der ryger, når min tallerken er for fyldt. Jeg plumper mine egne ønsker og behov helt ned under punktet eventuelt på dagsordenen, fordi der lige pludselig er sååå meget andet, der skal ordnes og være i orden, før jeg kan bruge tid på mig selv.

Det går ofte ud over, hvad jeg spiser og hvor meget jeg får bevæget mig, fordi jeg mister overblikket og faktisk bliver lidt stresset.

I lange perioder er jeg rigtig god til at sætte tid af til mig selv i min kalender. Jeg husker at lave aftaler med mig selv om fodbad, ansigtsmaske, neglelak, sykursus, hårkur, tøjvask og rengøring og hvad der ellers nærer mig. Når jeg har samtaler med kvinder eller laver andet i forbindelse med min virksomhed, er jeg helt i mit es.

Jeg elsker, hvor nemt alting føles for mig og jeg synes selv jeg har det store forkromede overblik.

Selvom jeg tjekkede ud af Flinkeskolen for mange år siden, så besøger jeg den stadig og på en eller anden måde får jeg ligeså stille og roligt påtaget mig lidt for meget her og der. Som regel mærker jeg det ret hurtigt og kan trække mig igen, men andre gange er jeg længe om at spotte det - som når det sker i forbindelse med "Mission fyld min tallerken".

Når jeg så sidder med en overfyldt tallerken, så må jeg tage ansvar og rydde op og mærke efter, hvad det er, der skal tages hånd om som det første.

I tirsdags aflyste jeg en aftale og tog i stedet hjem og begyndte på dette blogindlæg. Jeg har afbrudt et kursus, som jeg egentligt synes var meget spændende, men som jeg ved, jeg aldrig får brugt.

Uden at vide helt, hvad der ellers er, kan jeg mærke, at der står mere i kø, som jeg må tage hånd om. Det er ikke altid det fedeste, men nødvendigt for at komme i balance igen.

I den proces hjælper det altså rigtig meget at være lidt god ved mig selv - og lade være med at bebrejde mig selv, at jeg påtog mig for meget. Jeg husker også at minde mig selv om, at jeg jo altid forsøger at gøre mit bedste.

Og så går der ikke lang tid før jeg er på toppen igen - med en tallerken, der passer perfekt til mig. Og med god bevægelse, god mad og god nattesøvn.

Pas på dig.
Kærligst Joan

Skal det være nu, du taber dig? Èn gang for alle!

Bogen koster 249 kr. Køb den her!

Læs mere om:

Læs også