Hvornår har dine rester stået ude for længe? Hør ekspertens svar her

Rester er både økonomiske og bæredygtige, og mange af os prioriterer at få spist rester.

Men hvor længe kan resterne stå på bordet, før man sætter dem i køleskabet?

Hårfin balance

I en travl hverdag kan det ske, at du pludselig står med middagsresterne - f.eks. pasta, som egentlig skulle have været i køleskabet, men som du glemte på køkkenbordet.

"Det går nok at spise det i morgen alligevel," har du måske tænkt og så pakket det med i madpakken.

Men her skal man være forsigtig. Det er nemlig en hårfin balance for, hvornår maden - i dette tilfælde pastaen, har stået ude for længe.

Man skal se på den samlede tid, pastaen har stået ude ved stuetemperatur, fortæller professor Marina Elisabeth Aspholm ved NMBU, som er ekspert i fødevaresikkerhed, til det norske medie, Aftenposten.

For det hjælper ikke, at pastaen har været i køleskabet, hvis den alligevel har ligget i tasken i flere timer bagefter.

– Hvis maden først har stået længe på bordet, før den blev kølet ned, og derefter har ligget flere timer i tasken på vej til arbejde, kan den nå at blive dårlig, selvom den har været en tur i køleskabet.

Ifølge professoren er det svært at finde ud af, om pastaen er sikker at spise.

– Der findes ingen tegn, som man kan kigge efter, der med sikkerhed kan sige, at pastaen er sikker at spise, fortæller hun til Aftenposten.

Selvom der ikke er nogle konkrete tegn, man kan holde øje med, har hun anbefalet en samlet tidsmængde ved stuetemperatur, som ikke bør overskrides.

– Det er svært at give et helt præcist tidspunkt, men jeg ville ikke lade pasta – med eller uden sovs – stå ved stuetemperatur i mere end 4–6 timer samlet set, siger hun til Aftenposten.

Kan gøre dig syg

Hvis pasta og ris opbevares for længe ved stuetemperatur eller står i et for varmt køleskab, kan der nemlig dannes giftstoffer, som kan gøre dig alvorligt syg.

Det er den sporedannende bakterie Bacillus cereus, som kan gøre os syge. Bakterien forekommer naturligt i jord, på planter og vegetation – inklusive råvarer som kartofler, forklarer Lindis Folkvord, sektionschef i afdelingen for biologisk fødevaresikkerhed ved Mattilsynet, til KK, der også er en del af Aller Media.

– Bacillus cereus trives særligt godt i kulhydratrige/stivelsesrige fødevarer. Det er som regel ris og pasta, der fremhæves, men bakterien kan også trives på kartofler, fordi disse fødevarer giver en god næringskilde for bakterien, fortæller Lindis Folkvord til KK.

Denne artikel blev først bragt hos kk.no, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.