Træning og kost
21. april 2011

Kom godt i gang med at løbe

Drømmer du om, at være en af dem der lige tager en løbetur på 5 km, og er hjemme igen en halv time senere? Begynd her og få succes som jogger.
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/1a7161739ea644bfbbf6d29309766108.jpg

Sidse Marie Malling er indehaver af af butikken WMNSsports i Århus - en sportsbutik kun for kvinder - , og så er hun uddannet aerobic- og fitnessinstruktør og personlig træner. Få her hendes bud på, hvordan du kommer godt i gang med at løbe og dermed måske indfrier det nytårsfortsæt, som har martret dig de seneste måneder.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/3f6faf21236e4d1fa72a712cc638837f.jpg

Sidses råd til dig, der vil i gang med at løbe:

1. Køb nogle ordentlige løbesko, gerne i en specialforretning, hvor du har tillid til, at råd og vejledning er i orden.
I sidste ende kan det være dyrt at ville spare 100 kr. på løbesko.

2. Sæt realistiske mål. Det er en god idé at følge et løbeprogram, og det er vigtigt, at løbeturen hver gang bliver en succesoplevelse og giver mod til næste tur.

3. Løb tre gange om ugen.
Husk, at din krop har brug for hvile indimellem for at kunne restituere sig - kroppen bliver faktisk stærk, mens du sover eller hviler.

4. Husk, at løb er en vægtbærende sport, der belaster kroppen mere end f.eks. cykling og svømning.
Tag hensyn til det og mind dig selv om, at selv om dine muskler hurtigt bliver stærkere, tager det meget længere tid, før led og knogler bliver tilsvarende stærke.

5. Løb, når du har lyst - udnyt din motivation, når den er der.
Se stort på, at andre siger, det er bedst at løbe før morgenmaden. Føler du dig mere oplagt om eftermiddagen eller om aftenen, er det det rigtige tidspunkt for dig.

6. Kniber det med netop motivationen, så sig til dig selv, at det kun er 20 minutter af din dag, det drejer sig om. 20 minutters indsats, der giver dig så meget igen i form af fornyet energi og forbedret sundhed.

Læs mere om:

Læs også