Træning og kost
15. april 2013

Kom sygdomme i forkøbet!

Hellere forebygge end helbrede. Det mener Oestrogen.dk's chefredaktør Lizl Rand, der går til helbredsundersøgelser med termografi og scanning for at holde sig ajour med sin krops sundhedsmæssige tilstand. Læs med her.
Af: Lizl Rand
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/april/randprim.jpg

Foto: Line Thit Klein

Ligesom bilen kommer til service - får jeg også min krop set efter i sømmene med et grundigt sundhedstjek. Og ingen metode er mere effektiv end klinisk termografi, der er meget anvendt i udlandet, men knap så kendt i herhjemme, med mindre det drejer sig om at få huse og kreaturer undersøgt. Metoden er ganske simpel og behagelig. Ens krop bliver fotograferet, hvorefter læger ser billederne igennem.

I samarbejde med Body & Breastcare tilbyder Klinik for Scanning Herlev forebyggende undersøgelse: Full Body med klinisk Thermografi og Ultralyd.

Samlet pris: kr. 3.000,- Svar på undersøgelsen inden for 24 timer.

Tidsbestilling mandag - fredag på telefon : 20773666 Eller mail til info@breastcare.dk

Termografi giver overblikket
Det infrarøde kamera måler ganske simplet temperaturen af hudens oveflade. Enhver sygdom og infektion begynder altid med en temperatur forhøjelse - pga. øget blodgennemstrømning. Let og nem måde at registrere og samtidig visualisere det pågældende område i kroppen, hvor evt. sygdomme eller forstyrrelser måske er under opsejling.

På den måde får jeg et overblik over, hvordan min krop har det, og hvor der kunne være problemer under opsejling - så jeg målrettet kan gå videre og få det pågældende område undersøgt hos egen læge. En slags varsel af, hvor der kan være udfordringer.

Termografi - uskadeligt sundhedstjek af brysterne
Er man bange for at have fået brystkræft, anbefaler læge Carsten Vagn-Hansen, at man får foretaget termografi, da det er en uskadelig måde at overvåge brysternes sundhed over tid. Alle kvinder har et unikt termisk mønster, der ikke bør ændre sig - på samme måde som fingeraftryk ikke ændrer sig. Det er derfor forandringer, der kigges på, når man sammenligner billeder, der er taget med mindst tre måneders mellemrum. Ændringerne kan man så få identificeret ved opfølgende undersøgelser.

Fire måneder efter min første måling, fik jeg derfor foretaget en ny, så man kunne se, om der var kommet ændringer. Det var der ikke. Tværtimod var billederne nærmest identiske og afslørede to områder på min krop med forhøjet temperatur: I underlivet (livmoderen) og på begge sider af halsen (halspulsårene).

HVIDSLØGSKUREN
Livseliksir, der renser og styrker:

30 pillede hvidløgsfed findeles i en blender med tre modne økologiske og usprøjtede citroner med skal.

Citronerne skæres i strimler, før de blendes. Grøden tilsættes 1 liter destilleret vand/kildevand og bringes langsomt i kog.

Efter et kort opkog lader man grøden stå og køle af, hvorefter saften sies fra og kommes på flaske. Drik 3 centiliter "livseleksir" to timer før eller efter aftensmåltidet i tre uger.

Hold en pause i otte dage - og gentag så kuren i tre uger. Kuren må kun anvendes én gang om året.

Undersøgelse ... og kost, søvn og motion
Jeg bestilte derfor tid hos min gynækolog, hvor jeg fik taget prøver for celleforandring. Alt var normalt, og lægen kunne derfor konstatere, at temperaturstigningen udelukkende skyldes en spiral. Mine halspulsåre fik jeg scannet hos Klinik for Scanning. Her viste det sig, at jeg har en påbegyndende forkalkning. Det er meget normalt, da vi allerede fra 20 års alderen begynder at kalke til.

Men fortsætter åreforkalkningen, kan det i slemme tilfælde føre til blodprop. Sund kost, god søvn, motion og tjek med et par års mellemrum er anbefalingen - ligesom hvidløgskuren skulle hjælpe på at rense kroppen.


OBS: Dette sundhedstjek er en supplerende test og ikke en erstatning for mammografi. Koster 21oo.-kr. Læs mere på
www.Bodyandbreastcare.dk

Priser på scanning afhænger af område. Læs mere på www.klinikforscanning.dk

Kræft i æggestokkene - opdag sygdommen!

Du skal også vaccineres! Læs artiklen her

Kom stærk ud af din angst" - Shoppen har bogen!

Læs også