Kyllingesalat med grape og nødder
Foto: Anders Schønnemann
DET SKAL DU BRUGE:
1 bakke kyllingeinderfileter, 260 g
1 spsk. olie til stegning
salt og peber
evt. 2 tsk. NoMu Moroccan
Rub (krydderiblanding med bl.a. spidskommen, chili, kanel, ingefær og nellike)
1 rød grape
blandet salat (romaine/rucola)
½ bakke bønnespirer, 75 g
30 g usaltede cashewnødder, finthakkede
DRESSING:
saft og revet skal af ½-1 lime
1 spsk. grapesaft
½ spsk. soja eller østerssauce
1 spsk. neutral olie, f.eks. vindruekerneolie
evt. frisk koriander
til pynt
TILBEHØR:
brød
SÅDAN GØR DU:
Dup kyllingekødet tørt, og vend det i lidt af krydderiblandingen,
salt og peber. Steg dem på en grillpande, og lad dem køle lidt af. Skær dem
i mindre stykker. Pil grapefrugten,og skær fileterne fri af hinderne. Saml saften op.
Skyl salat og bønnespirer, og bland dem med grapefrugten.
Hak nødderne, og rist dem hurtigt lysebrune på en tør pande. Tag dem af med det samme.
Pisk dressingen sammen. Bland salat, bønnespirer, grape og kyllingen sammen med let hånd.
Dryp dressingen over, og vend igen. Drys med nødder, og pynt evt. med frisk koriander.
RELEVANTE LINKS
til en flad mave
10 opskrifter Prøv Renées
fantastiske
kålsuppekur