Skod Smøgen!

Det er bare ikke altid nok, at vi ved, det er hamrende usundt at ryge. Det kræver en stærk vilje at blive ikke-ryger. Har du dén, kan du også godt forberede dig på humørsvingninger, nervøsitet, uro og øget appetit oven i savnet af cigaretterne. Det er nemlig sådan, rigtig mange rygere får det, når de forsøger at kvitte den usunde vane, skriver videnskab.dk, der har tjekket nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed ud. 777 personer medvirkede i forskellige rygestop-programmer, og små 90 procent af dem oplevede enten fysiske eller mentale reaktioner, efter sidste smøg var tændt - og slukket igen, sådan for alvor.

Det går lige i hjernen!
Og når halvdelen mærkede forandringer i humøret, en tredjedel oplevede nervøsitet og lidt for stor begejstring for mad, 24 procent havde besvær med at koncentrere sig, en del oplevede hoste og havde hovedpine … ja, så er det ikke så underligt. Nikotinen påvirker nervesystemet, som langsomt vænner sig til at være kontrolleret af rygevanerne. Så når de slippes, bliver det meget tydeligt, hvad kroppen har fundet sig i. Nikotinen binder sig til nervesystemets receptorer, som er et molekyle, som stoffer - f.eks. hormoner - kan binde sig til - og kroppen reagerer altså negativt ved at danne flere af disse receptorer, der så skaber ubalance.

Mens der oses …
Men tre ugers tålmodighed, så er der lukket igen for receptorerne, og alting ser altså lysere ud, lover undersøgelsen. Men der er en ubalance i hjernen, man oplever som ryger, der også giver rygerne en idé om faktisk at yde bedre, når de har røget. For når man først er blevet afhængig af skidtet, er nikotinen nødvendig for at holde både koncentrationen og humøret intakt. Så det er altså ikke helt løgn, at rygere bliver mere koncentrerede af deres cigaretter … men det er altså bare et almindeligt niveau, de rammer, som svarer til ikke-rygernes niveau.

Lykkelig af cigaretter - og hva' så?
Og det kan lade sig gøre at blive ikke-ryger. Også selvom du måske i lang tid kan mærke lysten til en cigaret nærme sig. Ikke så mærkeligt, for din hjerne kalder på cigaretten, fordi den frigiver de naturlige lykkehormoner - og det vil hjernens lystcenter selvfølgelig have mere af, ligesom den også gerne vil have mere sex, mere mad, flere gode oplevelser og andre ting, der påvirker hjernen positivt. Og det er derfor, man skal finde ud af at erstatte cigaretterne med andre gode ting. Umiddelbart lyder motion lmåske lidt mindre festligt at ryge en cigaret, men det er ikke desto mindre et godt på på noget, du kan lave i stedet for - og som kan give dig noget godt. Også selvom det måske er slikskålen og vinen, der frister mest.

Man tager jo på efter rygestop?
Ja, måske. Men det skydels sandsynligvis mere, at du belønner dig med usunde og fededne ting som erstatning for smøgerne, end det skyldes, at dit stofskifte er faldet betydeligt . .. det er det nemlig ikke.

Sådan havde testpersonerne det:

Stærk trang til at ryge: 67%
Humørsvingninger: 44%
Nervøsitet eller uro: 33%
Øget appetit: 32%
Koncentrationsbesvær: 24%
Hoste: 21%
Hovedpine: 14%
Andet: 8%

Kilde: Videnskab.dk