Spot din usunde perfektionisme
foto: Shutterstock
Katja bruger time efter time på at skrive om på sin præsentation på jobbet, mens haven gror til med ukrudt. Camilla går så meget op i at være en god mor, at hendes hjem roder gevaldigt.
Dette er to typiske eksempler på perfektionister - de færreste af os er nemlig perfektionistiske på alle områder af vores liv. Vi er det oftest på bestemte områder af livet. Ifølge psykoterapeut Henriette Boysen fra EFT-Instituttet er der god grund til det.
- Vi er typisk perfektionistiske på områder af livet, der er vigtige for os, fordi det er her, vi kan få anerkendelse fra andre, eller fordi vi ved, at ingen kan udsætte noget på os. Som regel har vi dog ikke gjort os klart, hvorfor vi er perfektionistiske, siger Henriette Boysen.
- I vores kultur får vi anerkendelse for at præstere, og mange af os tror fejlagtigt, at vi kun har værdi som mennesker, hvis vi udretter en masse.
Henriette Boysen
Anerkendelse for at præstere
Perfektionisme er i høj grad kulturelt betinget, mener Henriette Boysen.
- I vores kultur får vi anerkendelse for at præstere, og mange af os tror fejlagtigt, at vi kun har værdi som mennesker, hvis vi udretter en masse. Vi føler os ikke værdifulde ved bare at være den, vi er. Det ligger også i tiden, at vi skal have det perfekte liv - vi skal være en fantastisk mor, en tiltrækkende partner, gøre flot karriere, omgås masser af veninder og så videre. Vi måler vores succes på ydre ting og på det, vi kan sætte hak ved på to-do-listen. Men vi kan ikke rumme hele spektret, så det er også en del af grunden til, at vi kun er perfektionistiske på nogle områder af vores liv, siger Henriette Boysen.
Når det er sagt, så forsøger mange at kompensere for lavt selvværd ved at stille ekstremt høje krav til sig selv for at føle, at de er gode nok. Lavt selvværd og perfektionisme går ofte hånd i hånd. Vores opvækst har stor betydning for, hvor meget vi presser os selv.
Hvorfor så høje krav?
- Mange har fået et lavt selvværd og lært at yde 110 procent igennem deres opvækst. Måske har man haft
forældre, der stillede høje krav og skældte ud, når man ikke levede op til deres forventninger. Men ikke kun udtalte krav og kritik kan udvikle perfektionisme. Det kan være mindre eksplicit, fx ved at man kun fik ros for sine toppræstationer i skolen, inden for sport og så videre. Dermed lærte man, at det var disse områder,
man kunne høste anerkendelse på - og det er så også ofte dem, vi er perfektionistiske på som voksne, siger Henriette Boysen, der også mener, at forældres meget høje krav til sig selv kan påvirke børn.
Men også i tilfælde, hvor man ikke har været udsat for »eller været vidne til høje krav, kan man blive perfektionist. Det gælder fx, hvis forældrene har haft en laissez faire-holdning, altså hvor der har manglet guidning og konstruktiv kritik. Her laver man sine egne leveregler ud fra, hvad man tror, at omverdenen forventer af en. Man siger måske til sig selv: »Jeg er kun værd at elske, hvis jeg ikke begår fejl.« Eller: »Jeg er sjusket, hvis jeg ikke arbejder hårdt med alt.«
Skam og kontrol
Som regel er vi ikke bevidste om, hvilke leveregler, der ligger til grund for vores meget høje standarder. De
leveregler, der ikke virker for os, har ofte bund i gamle træge antagelser omkring os selv og omverdenen, som går helt tilbage til barndommen og er blevet en overlevelsesstrategi for at føle sig elsket. De springer ud af vores følelser og er ofte ikke særlig logiske, for hvem siger, at man fx ikke er værd at elske, hvis man begår fejl?
Levereglerne gør os ufleksible og selvkritiske. Når vi føler os latterlige, uduelige, dumme, ynkelige, usynlige,
utiltalende, værdiløse, usle, forkerte eller ubetydelige, er det udtryk for, at vi føler skam. Skam er tæt forbundet med perfektionisme, idet vi forsøger at få det bedre med os selv ved at præstere for at dække over de områder, vi skammer os over. Vi føler os måske dumme, fordi vi blev kritiseret meget som børn, og prøver derfor at levere den perfekte præsentation på jobbet for at bevise for os selv og omverdenen, at vi ikke er dumme.
- Den usunde perfektionisme er på bekostning af egne og andres behov og følelser og er en form for besættelse, der er belastende for en selv og omgivelserne. Hvem har ikke hørt om moren med rengøringsvanvid, der gør livet surt for resten af familien?
Henriette Boysen
- Perfektionisme kan være en måde at forsøge at kontrollere sin tilværelse og sin omverden på, men det er et umuligt mål at sigte efter, for det perfekte findes ikke. Det er også derfor, at perfektionister aldrig bliver tilfredse med sig selv, heller ikke selvom de får 12 til eksamen, siger Henriette Boysen.
Stress, angst og depression
Perfektionister er mere udsatte for stress end andre. Angst og depression er også udbredte lidelser.
- Man længes dybest set efter anerkendelse for at være det menneske, man er, men bilder sig ind, at man ved at præstere kan dække sit hul af manglende selvværd. Man fastholder både sig selv og sin omverden i
en identitet som den, der altid yder sit allerbedste. Det kan gå hen og blive en ond cirkel, hvor man hele tiden føler, at man skal leve op til sin egen perfektionisme, siger Henriette Boysen.
Perfektionismen er en måde at regulere vores følelser på. Det kan fx berolige én kortvarigt at gå fuldstændig amok med rengøring ud fra en ubevidst leveregel om, at man kun er god nok, hvis hjemmet altid skinner.
- Som mennesker søger vi hele tiden i retning af det, der er mest muligt behageligt for os. Leslie Greenberg, der er grundlæggeren af den psykoterapeutiske metode EFT (Emotions Fokuseret Terapi) siger, at alt, hvad vi gør, gør vi for at føle os godt tilpas - også selvom det overordnet set ikke er det bedste for os. Sådan er det også for perfektionisten, siger Henriette Boysen.
Perfektionisme som en besættelse
De fleste mennesker er mere eller mindre perfektionistiske. Det gode ved det er, at man er grundig, er i stand til at fordybe sig og kan levere et flot resultat. Man er en god arbejdskraft og/eller en god mor. Folk kan stole på, at man leverer noget, der er i orden. Der, hvor perfektionismen bliver et problem, er, når den overskygger kontakten til en selv, dvs. man bliver mere optaget af at være perfektionistisk end at afstemme med sig selv og andre, om det er nødvendigt at være det.
- Den usunde perfektionisme er på bekostning af egne og andres behov og følelser og er en form for besættelse, der er belastende for en selv og omgivelserne. Hvem har ikke hørt om moren med rengøringsvanvid, der gør livet surt for resten af familien? Det kan også blive en besættelse at tage flere uddannelser. Eller man udsætter store opgaver, fordi man stiller så store krav til sig selv, at det næsten ikke kan blive andet end nederlag at fuldføre opgaven. Det kan også betyde, at man ikke får udlevet sine drømme, fordi det alligevel ikke kan blive godt nok, og så kan man lige så godt give op med det samme.
> Test dig selv: Bliver du hæmmet af din perfektionisme?
Hvad kan jeg gøre?
- Accepter at du går op i at gøre dig umage, men hav fokus på, at det ikke bliver tvangspræget. Vær nysgerrig og undersøg, hvorfor du er perfektionistisk - hvilke følelser er i spil, og hvad er dine behov? Tjek med dine omgivelser, for det kan jo vise sig, at du fejlagtigt tror, at de altid forventer toppræstationer og i virkeligheden er tilfredse med mindre, er Henriette Boysens råd.
- Undersøg også dine leveregler. Hvad siger du om dig selv? Er det sandt, at andre vil tænke dårligt om dig, hvis ikke du yder dit bedste? Husk at livet ikke behøver at være en kamp! Arbejd med din indre kritiker: Hvor kommer den fra? Hvor kommer dine leveregler fra? Er der noget, andre har sagt til dig, som du har taget ind som din egen sandhed uden at overveje, om det er gavnligt for dig?
- Eksperimenter med at sænke din overligger og se, hvad der sker. Skift 'man', 'skal' og 'bør' ud med 'jeg', 'vil' og 'har lyst til'. Det handler om at blive mere fleksibel i dit syn på dig selv og føle, at du også har værdi, når du ikke udretter noget eller begår fejl. Her kan du også bruge affirmationer - sig fx til dig selv, at det er o.k., at du kun gør det halve. Eller bed en, du stoler på, sige til dig, at de godt kan lide dig, selvom du begår fejl. Hvis det er svært at arbejde med dig selv, så søg terapi, siger Henriette Boysen.
Henriette Boysen er psykoterapeut og underviser blandt andet kommende psykoterapeuter på EFT-instituttet (link fjernet).