Start træningen nu og bliv klar til sommeren
Nu har vi hele efteråret og vinteren pakket os ind i varme trøjer, store jakker og bare helt generelt tøj, der dækker vores kroppe. Nu hvor foråret og især sommeren står for døren, skal vintergarderoben skiftes ud med den mere lette og knapt så tildækkede sommergraderobe.
Og er du en af de mange kvinder, der er utilfreds med sin krop, når vintertøjet bliver skiftet ud med shorts, kjoler og badetøj, så handler det om allerede nu at komme i gang med at træne, lyder det fra SØNDAgs sundhedsekspert Hanna Tómasdóttir, der er uddannet osteopat og fysioterapeut
- Du behøver hverken et medlemskab i træningscenter, eller at investere i fancy løbeoutfit og dyre løbesko for at komme i form, lyder det fra hende.
Vil du have flad mave? Under artiklen får du ti tips til en flad mave
Hun giver dig her tre effektive øvelser, der styrker og strammer hele kroppen op.
1: Planken
En af de mest økonomiske øvelser, hvor du får det hele for det halve, er planken. Planken er en helkropsøvelse, hvor du træner dine arme, skuldre, mave- ryg- og benmuskler i bare én øvelse. Prøv at se, om du kan komme op på albuer og fødder og holde en fin planke i 30 sekunder. Forsøg at øge tiden og se, om du til sidst bliver så stærk, at du kan holde den i to minutter. Eller løft den ene arm eller et ben ad gangen for at gøre øvelsen sværere.
LÆS MERE: Sådan får du lækre lår
2: Sjippetovet
Sjipning er billig, men effektiv konditionstræning! Der er en god grund til, at boksere bruger sjipning for at træne deres kondition. Prøv at sjippe i bare 20 sekunder og giv den gas, for så at holde pause, indtil din vejrtrækning bliver normal igen. Lav gerne flere intervaller a 20 sekunders intensiv sjipning, med pauser imellem.
3: Træningsbolden
Få fat i en stor træningsbold, såkaldt swissbold. De kan ofte købes ret billigt i sportsforretninger. På bolden kan du udfordre dig selv med øvelser for både ryg-og mavemuskler, og samtidigt træne din koordination og balance.